Vi har mistet et geni, som Dragør kan være stolt af at have haft iblandt os.
Jeg vil gerne fortælle om ham og takke ham, da han selv har været alt for beskeden til at gøre opmærksom på sig selv.
Hang Kung Chu havde uddannet sig til at være en meget dygtig arkitekt. Ud over arkitekttegningerne har han tegnet nogle meget flotte portrætter, blandt andet til folk på bestilling.
Han har haft flere selvstændige virksomheder af forskellig art, har været tolk hos politiet og i andre instanser, og han har været rejseleder for adskillige delegationer til forskellige lande.
Hang Kung Chu har opfundet mange ting, hvor det sidste er den geniale metode til opsamling af olie i havet og under isen.
Chu (jeg benævner ham herefter ved hans efternavn, som jeg altid har gjort) har fået patent på denne opfindelse den 10. september 2012.
»Dansk opfinder får patent på revolutionerende metode til opsamling af olie på havoverfladen,« stod der i pressemeddelelsen.
Siden Chu var 11 år, kunne han folde et A4-papir til et B-29-bombefly på tre minutter. Han er opvokset i Shanghai i Kina og teknikken at folde papir, origami, lærte han der.
Chu har boet i Danmark med sin hustru Joan i 61 år – heraf de 31 i Dragør.
Han startede med at spille bordtennis på Wiedergården foråret 2006, hvor han spillede i syv et halvt år, til han blev for syg. Efter at han blev ramt af flere blodpropper, kunne han spille i ti minutter, inden det sortnede for øjnene, og han måtte sætte sig ned på grund af svimmelhed. Da han senere fik kræfterne tilbage, spillede han i flere timer, og han vandt adskillige kampe. Han fik megen ros af sin læge.
Vi blev meget gode venner og har haft mange hyggestunder sammen. Jeg har altid følt en dejligt afslappende varme – og det har ikke kun været på grund af den rødvin, vi har drukket, men fordi han har været så imødekommende og dejligt et menneske.
Ved sommerfesten 2009 spurgte han, om nogle kunne tænke sig at spille bordtennis imod kinesiske pensionister i Shanghai, og 19 deltagere meldte sig på stedet. Turen blev udsolgt på tre dage, og 28 bordtennisspillere og 12 pårørende skulle afsted.
Chu hentede fortegnelser over danske virksomheder i Shanghai og i det øvrige Kina. Han bestilte flybilletter, ordnede gruppevisum, kontaktede de øverste myndigheder og fik grønt lys for vores ankomst (man kan ikke bare komme anstigende), udarbejdede rejsebudgetter, formidlede kontakten til diverse sportsklubber i Shanghai, skaffede guider og tolke, forhandlede med hoteller og busselskaber, skaffede trænere til både bordtennis og Tai Chi. Endvidere tog han til Shanghai i november, hvor han var i 14 dage og planlagde vores tur i detaljer.
Det vil blive alt for omfattende at fortælle om denne tur. Jeg kan kun sige, at deltagerne har udtalt, at det har været deres livs oplevelse. Det siger jo ikke så lidt, når alle er pensionister.
Senere valgte vi at udnævne Chu til æresmedlem på bordtennisholdet. En af grundene til det var, at vi savnede Chu.
Når man kommer op i vores alder, er der flere og flere, man savner – heraf nogle, som ikke er her mere. Chu var her heldigvis endnu, selvom han ikke spillede bordtennis.
Han fik sit æresdiplom den 6. marts 2015, hvorpå der stod:
»Bordtennisspillerne på Wiedergården siger tak for din store indsats, for dit formidable spil, for din smittende livsglæde, for din omsorg for andre, for den uforglemmelige oplevelse du gav os med turen til Shanghai.«
Æret være hans minde
Bente Thers