Det var med stor sorg, at jeg modtog meddelelsen om, at min uundværlige ven og gamle kampfælle Else Lykke Madsen er gået bort.
Else var – fra første gang jeg mødte hende – en tæt, trofast og kærlig sparringspartner, et livstykke og en kær ven, som jeg altid kunne regne med.
Det var igennem Elses dybe engagement i Radikale Venstre, at jeg mødte Else. Først var det hendes dedikation til partiet, der skabte vores samarbejde – senere udviklede vores relation sig til et nært og fortroligt venskab.
Else mødte ethvert menneske i øjenhøjde, med respekt og varme. Hun kæmpede for socialliberale værdier hele livet. Derfor vil hendes politiske kamp for Radikale Venstre både lokalt, men også for moderpartiet blive husket og savnet, er jeg sikker på.
Med utroligt mange jern i ilden, kasketter, naboskaber i Store Magleby, håndboldpigerne – og deres mere end 60 års venskab, vinklubben, driften af Langhøigaard var Else mere travl og aktiv end de fleste. Hun var både et fyrtårn og gik gerne forrest for at skabe forandring, styrke sociale fællesskaber og fastholde forbindelser til alle dem, hun mødte på sin vej.
Else havde ingen alder, var frisk som en havørn, en sprudlende selvskabsløvinde og sej som få. Præcis derfor er det utroligt svært – næsten umuligt – at forstå, at Else nu er død i en alder af 80 år.
Else efterlader et gigantisk tomrum hos mig og for alle, der kendte hende. Især vil hendes pludselige død efterlade et ubærligt savn for hendes familie og nærmeste venner. Else var nemlig den, der holdt samme på hendes nære relationer, dyrkede dem og var den iværksætter, inspirator og omsorgsfulde ven, der uden undtagelse stod til rådighed for hjælp, gode råd eller et festligt indslag.
Mine tanker går til Elses familie, Flemming og nære venner. Vores verden bliver aldrig den samme.
I Elses ånd og med det enorme værdifulde aftryk, hun har sat på alle, der kendte hende, må vi leve videre i minderne om det menneske og den rollemodel, hun var.
Ære og dyb taknemlighed være ved dit minde