Minimumsnormeringer er ikke bare et tal i et regneark. Det handler om nærvær, tid til det enkelte barn og bedre muligheder for at skabe gode pædagogiske miljøer. Derfor er det også vigtigt, at vi som kommune arbejder målrettet for faktisk at nå målet. Netop derfor glæder vi os over, at der nu kommer løbende politisk opfølgning på arbejdet.
Børne- og Ungeudvalget har besluttet, at der skal følges op kvartalsvis. I Liste T havde vi gerne set, at opfølgningen var månedlig (hvad vi også har stillet politisk forslag om). Det er ikke for kontrollens skyld, men fordi vi ved, at implementeringen af minimumsnormeringer er en kompleks opgave. Hyppigere opfølgning kunne give mulighed for hurtigere at reagere, hvis udviklingen ikke går den rigtige vej.
Er 2027 tid nok?
Samtidig er der en vigtig tidsdimension i diskussionen. Børne- og Ungeudvalget har i høj grad fokus på 2027, hvor der også sker ændringer i opgørelsen af normeringerne. Fremover vil institutionslederen ikke længere tælle med i normeringen. Det er i vores øjne et vigtigt og positivt skridt. Det bringer os væk fra papirnormeringer og tættere på det, der virkelig betyder noget: hvor mange voksne der faktisk er sammen med børnene i hverdagen.
Men netop derfor er det også afgørende, at vi ikke læner os tilbage og venter på 2027.
Liste T har foreslået at nedsætte en arbejdsgruppe med ét klart formål: at finde de konkrete løsninger, der kan sikre, at vi når målet om minimumsnormeringer allerede i 2026. Hvis vi ved, at ændringerne i opgørelsesmetoden i 2027 vil gøre opgaven sværere, bør vi også handle i tide.
Derfor mener vi, at kommunen bør have et skarpt fokus på 2026: Hvordan rekrutterer vi flere pædagoger? Hvordan fastholder vi de dygtige medarbejdere, vi allerede har? Og hvordan sikrer vi, at ressourcerne rent faktisk ender ude hos børnene?
Vi anerkender, at Børne- og Ungeudvalget har taget et skridt i den rigtige retning. Men når det handler om vores mindste borgere, må vi også turde stille spørgsmålet: Går det hurtigt nok?
For børnene i vores daginstitutioner kan ikke vente.
Med venlig hilsen
Ann Harnek
