Når en borger søger kommunen om hjælp – det kan være en handicapydelse, støtte til et barn eller hjælp til en ældre pårørende – er der efter loven krav på at få at vide, hvor længe der skal ventes på svar. Det handler om retssikkerhed.
Kommunalbestyrelsen har pligt til at fastsætte disse frister, offentliggøre dem og føre tilsyn med, at de rent faktisk bliver overholdt.
Desværre må det konstateres, at Dragør Kommune igennem en længere årrække har haft alvorlige problemer med netop dette. Ankestyrelsen har gentagne gange kritiseret kommunen for manglende overholdelse og rod i fristerne.
På kommunalbestyrelsens møde torsdag den 25. juni skal politikerne under punkt 18 godkende et officielt svar til Ankestyrelsens Tilsyn. Forvaltningen lægger op til, at alt nu fungerer. Men kigger man bag om ordene, eksisterer problemerne stadig. Politikerne svigter deres tilsynspligt, hvis de stemmer ja til indstillingen i sin nuværende form.
Sagen må sendes tilbage i udvalget.
Vi anerkender skærpelsen fra Økonomiudvalget om tilsyn med, om borgerne kan regne med, at fristerne overholdes i praksis, men det ændrer ikke på, at de grundlæggende problemer ved selve indstillingen stadig er reelle.
Aftalerne mangler politisk styring
Dragør har delegeret opgaver til Tårnby via seks delaftaler. Ifølge Indenrigsministeriets brev af 16. april 2010 påhviler det Dragørs kommunalbestyrelse at fastsætte det serviceniveau, som Tårnby skal følge. I dag køber Dragør reelt bare ydelser, hvor Tårnbys ressourcer afgør, hvornår en borger fra Dragør får sin afgørelse.
Hvis kommunalbestyrelsen vil beskytte borgerne, skal de ændre indstillingen, så der sikres reel styring med sagsbehandlingen for borgere, der bor i Dragør.
Der skal ændres en sætning i de seks delaftaler, så det slås fast, at Dragør bestemmer serviceniveauet og fristerne – i stedet for omvendt.
Ulovlig link-praksis
Når en borger har fundet frem til en konkret paragraf eller ydelse på Dragørs hjemmeside, lægger forvaltningens indstilling op til blot at linke videre til Tårnbys overordnede hjemmeside om sagsbehandlingsfrister. Det tvinger borgeren til at starte fuldstændig forfra med at lede.
Hvis linket gik direkte fra eksempelvis Barnets Lov §87 i Dragør til præcis samme konkrete paragraf på Tårnbys hjemmeside, ville det være lovligt – men at ende på en ny, overordnet hjemmeside gør forslaget ulovligt.
I strid med lovgivning
Hvis der mangler en konkret frist, foreslår indstillingen blot at indsætte en standardfrist på 12 uger.
Det bryder med Folketingets lovgivning om, at sagsbehandlingstiden for netop den specifikke ansøgning skal være let at finde på kommunens hjemmeside. En standardværdi giver ikke borgerne den reelle besked, de har krav på.
Politikerne sejler i blinde
Det helt centrale problem er, at politikerne mangler data. Der findes i dag ikke et samlet, dokumenteret datagrundlag, som viser den faktiske sagsbehandlingstid i Dragør. Politikerne kan derfor slet ikke føre det tilsyn, som loven kræver af dem.
Dragørs kommunalbestyrelse bærer det fulde ansvar for borgernes retssikkerhed – også i de opgaver, der løses i samarbejde med Tårnby. De har både ret og pligt til at stille krav og føre kontrol.
Når kommunalbestyrelsen mødes, bør de ikke haste dette svar igennem for at lukke sagen over for Ankestyrelsens Tilsyn. De bør i stedet sende punkt 18 tilbage til fornyet udvalgsbehandling.
Borgerne i Dragør har brug for selvstændige, retvisende frister baseret på virkeligheden, og politikerne mangler de nødvendige data til at holde øje med, om forvaltningen holder, hvad de lover.
Retssikkerheden skal være i orden – hver eneste gang.
Med venlig hilsen
Elizabeth Christensen m.fl
