Debat

Fjernvarme bliver dyr

a
Indlæg af admin
| | 0 min læsetid
Fjernvarme bliver dyr

I Weekendavisen den 4. april var der en stor artikel med titlen »Nødråb fra Energinet«.

Artiklen beskriver, hvorfor Energinet ikke kan følge med i udbygningen af sol- og vindenergi. Priserne på kabler og transformere stiger, og leverancerne er usikre, fordi alle er i gang med omstillingen. Der er en grund til, at myndighederne ikke vil melde en dato for stop med opvarmning ved naturgas.

Vi er snart selvforsynende med biogas i Danmark, og man er også godt i gang i andre lande. Hvorfor erstatte et velfungerende gasnet, der er klimavenligt, med et fjernvarmenet, der er CO₂-forurenende? Det giver ingen mening at bruge ressourcer og arbejdskraft på at gå fra et billigt og miljøvenligt system til et dyrt og forurenende system.

Jo flere kommuner, der går over til fjernvarme, des dyrere i anlæg og drift.

De kommuner, der beholder gasnettet, får gavn af udbygningen af biogasanlæg, samtidig med at de mange flere fjernvarmeanlæg må konkurrere om priserne på træflis.

Skulle det vise sig, at fjernvarme bliver billigere efter 2050, så kan vi jo i ro og mag tilslutte os fjernvarmen.

Med venlig hilsen
Jens Hardy Madsen  

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER