På solrige forårsdage som dem, vi har mange af lige nu, bruger Ulla og Jens Breinholt Schou stort set ikke deres gasfyr til opvarmning af deres dobbelthus på 118 kvadratmeter fra 1974. Et drivhus, der er bygget op ad huset og forbundet til stuen med en dobbeltdør, forsyner dem med al den varme, de har brug for. Derfor kan de holde deres årlige gasforbrug nede på 700 kubikmeter.
Der er dog mange andre ting end deres aktuelle varmeregning og forbrug, som komplicerer billedet, når de skal tage stilling til fjernvarmen, forklarer Jens Breinholt Schou.
»For os som borgere er det svært at gennemskue fjernvarmeprojektet. Det er klart, at vi står over for et alvorligt problem i forhold til fremtidens opvarmning. Men derfor er det også vigtigt med klare linjer på alle niveauer. Det oplever jeg ikke, at der er,« siger han.
Føler, at beregningerne er uigennemskuelige
For det første oplever han det som problematisk, at udmeldinger fra energiministeren bringer usikkerhed om, hvorvidt gassen vitterligt udfases til privat boligopvarmning i 2035.
»For kommunalbestyrelsen er det et utaknemligt job. De er blevet pålagt at udrulle fjernvarmen, og det oplever jeg sådan set, at de arbejder seriøst med. Men Folketinget har ikke skabt klarhed eller taget ansvar,« lyder det fra Jens Breinholt Schou.
For det andet synes han, at Tårnby Forsyning/Dragør Fjernvarmes beregninger er uigennemskuelige.
»Når jeg taster vores tal ind i beregneren, ser det ud til, at den rene varmepris for vores naturgasforbrug angives til at være omkring 2.000 kroner højere, end den reelt er. Til gengæld ser det ud til, at prisen for fjernvarme er sat lavt med en lang afskrivningstid. Det kan være, at jeg tager fejl, og det kan være, at der er en forklaring. Men jeg kan kun forholde mig til, hvordan jeg oplever det, og jeg oplever, at jeg ikke får en gennemskuelig information at forholde mig til,« forklarer Jens Breinholt Schou.
Er biomasse bæredygtigt?
Hans tredje og måske største anke i forhold til fjernvarmen er, at så stor en del af fjernvarmen (mere end 65 procent) lige nu bliver lavet ved at brænde træflis og træpiller af.
Jens Breinholt Schou synes, at det er svært at forholde sig til hensigtserklæringer om, at man på sigt vil bruge grønnere varmekilder til at lave fjernvarme med. Og at CTR, som opkøber fjernvarme fra HOFOR og Ørsted og skal sende den ud i rørene i Dragør, i deres miljørapporter gør rede for, at deres biomasse kommer fra bæredygtigt forvaltede skove, og som lever op til alle lovkrav og regulativer om, at træflis og træpiller kun må laves af restprodukter fra træproduktion – altså at man ikke må fælde træer for blot at brænde dem af.
»Jeg forholder mig til, hvordan situationen er nu. Og hvorfor er det bedre at brænde store mængder træflis af end naturgas? Jeg har virkelig forsøgt at finde seriøse kilder på det her, fordi jeg gerne vil til bunds i, hvor den træflis kommer fra. Og da har jeg blandt andet læst en rapport fra Klimarådet, der stiller store spørgsmålstegn ved, at biomasse bliver opfattet som bæredygtigt,« siger han og henviser til Klimarådets rapport fra 2018, »Biomassens betydning for grøn omstilling«.
Klimarådet kritiserer blandt andet, at der ikke er klare nok regler for, hvad der kan betegnes som restprodukter fra træproduktion og dermed må bruges som biomasse. Og at over 40 procent af den biomasse, der brændes af i Danmark, importeres fra andre lande, hvorfor det kan være svært at sikre sig, at den biomasse, man bruger i Danmark, produceres på en klimavenlig måde.
Ikke overbevist
Selvom Jens Breinholt Schou anerkender, at Danmark – og resten af verden – er i en transitionsfase, og at overgangen til mere klimavenlige opvarmningsformer er kompliceret, synes han ikke, at fjernvarmen kan godtgøres som bæredygtig lige nu. Derfor regner han heller ikke med, at han og hans kone kommer til at takke ja til fjernvarme.
»For mig ser det ud, som om det kommer til at koste os 3.000 kroner mere om året at skifte til fjernvarme. Hvis jeg kunne se, at fjernvarme var en fantastisk grøn løsning, ville de penge ikke være afgørende – og jeg tror sådan set også, at fremtiden ligger i fjernvarmen. Men for mig at se er fjernvarmen ikke bæredygtig nok lige nu, og planen for fjernvarmeudrulning er for upræcis og uigennemskuelig,« konkluderer Jens Breinholt Schou.
Han ser dilemmaet i, at det ifølge Dragørs kommunalbestyrelse og Dragør Fjernvarme ikke bliver rentabelt at udrulle fjernvarmen senere, og at det kun kan lade sig gøre nu, fordi Dragør kan gå sammen i et projekt med Tårnby.
»Jeg synes, at det er at kaste ansvaret tilbage på borgerne at sige: ‘Det er nu eller aldrig.’ Vi kan ikke tage ansvar for alting. Det må være regeringen, der skal svare på, hvad der så skal ske,« siger Jens Breinholt Schou.
Svar på borgernes kritiske spørgsmål
Dragør-borgerne har selvfølgelig mange spørgsmål, fordi de står i en afgørende situation, hvor de skal tage stilling til fjernvarmen inden den 1. juni og dermed også de fremtidige opvarmningsmuligheder for deres bolig.
Dragør Nyt har – i forbindelse med den række af interviews om fjernvarme med borgere, vi bringer i disse uger – stillet borgernes kritiske spørgsmål videre til de rette instanser.
Læs svarene på nogle af de spørgsmål, Jens og Ulla Breinholt Schou også har, her:
Hvorfor kommer energiministeren ikke med en klar udmelding om, hvorvidt gas udfases som privat boligopvarmning i 2035? Og hvorfor skaber Folketinget ikke mere klarhed omkring ønskerne til udrulningen af fjernvarme – og dermed tryghed for borgerne ude i kommunerne?
Klima-, Forsynings- og Energiministeriet oplyser:
»Det er aftalepartiernes politiske ambition, at der fra 2035 ikke længere skal være boliger i Danmark, der opvarmes af gasfyr. Som en overgangsordning, indtil gasfyrene i husholdningerne bliver udfaset og erstattet med fjernvarme eller varmepumper, skal gasforbruget gøres grønt. Regeringen vil i 2026 – når der er et bedre overblik over, hvor mange husstande og virksomheder der er tilbage på gasnettet – fremlægge mulige initiativer samt den finansiering, der skal til for at indfri ambitionen om udfasning af gasfyr i 2035 og 100 procent grøn gas i 2030. Det fremgår af ‘Klimaaftale om grøn strøm og varme af 25. juni 2022’. Der arbejdes i den forbindelse på et veloplyst beslutningsgrundlag, som blandt andet belyser omkostninger for husholdninger, virksomheder og samfundet som helhed.«
»Alene i 2024 har over 21.000 husstande fravalgt gasfyret, mens kun 127 har tilvalgt det.«
»I 2025 gøres der status for udrulningen af fjernvarme og individuelle varmepumper. Det fremgår af ‘Aftale om fremskyndet planlægning for udfasning af gas til opvarmning og klar besked til borgerne af den 29. juni 2022’.«
Hvorfor er Tårnby Forsyning/Dragør Fjernvarmes beregninger ikke mere gennemskuelige?
Tårnby Forsyning/Dragør Fjernvarme svarer:
»Både priseksempler og beregnerens grundlag er åbne – det er desuden muligt at bruge sine egne tal. Tallene, der benyttes, er fra åbne og autoritative kilder. Sker der ændringer – for eksempel sæsonudsving – justerer vi naturligvis i beregnerens grundlag: taarnbyforsyning.dk/priseksempler-dragoer.«
Hvordan kan det være, at det ser ud, som om beregningerne for det rene forbrug af naturgas er sat højere, end det reelt er? Og at udgifterne til fjernvarme omvendt ser ud til at være sat lavere, end de reelt bliver?
Tårnby Forsyning/Dragør Fjernvarme svarer:
»Det er de ikke. Man kan også vælge at bruge sine egne tal. Vi bruger gennemsnitstal, der tager højde for sæsonudsving, er offentligt tilgængelige og autoritative.«
Hvordan kan man hævde, at fjernvarme er en grøn løsning, når man bruger over 60 procent træflis og træpiller til at lave fjernvarme?
Marianne Andersen, administrationschef i CTR, svarer:
»Oprindeligt blev der anvendt kul til el- og fjernvarmeproduktionen på de store kraftvarmeværker i hovedstadsområdet. Det var det, som kraftvarmeanlæggene var bygget til, da fjernvarmesystemet blev etableret i 1980erne. Omkring år 2000 begyndte den første etape af den grønne omstilling væk fra fossile brændstoffer. De kulfyrede kraftvarmeanlæg blev derfor omstillet til biomasse. Dette skifte var drevet af ønsket om en grønnere fjernvarme, som staten underbyggede og drev via de nationale afgiftsmodeller for brændsler, herunder afgiftsfritagelse for biomasse. Fjernvarmeselskaber er underlagt lovgivning, der gør, at det billigste alternativ for varmekunderne skal vælges.«
»Biomassen opfylder lovkravene til bæredygtig biomasse, men selvom varmen til CTR produceres ved brug af bæredygtig biomasse, er bæredygtig biomasse også en begrænset ressource, og biomasse anses derfor i stigende grad som en midlertidig løsning i varmeproduktionen.«
Gorm Elikofer, direktør for Energi i HOFOR, svarer:
»Biomasse er en vedvarende energikilde, så længe man sikrer, at der vokser nye træer op – det er en forudsætning for, at det er en god idé at bruge biomasse. Kernen i dette er, at der ikke udledes mere CO2 til atmosfæren, fordi de nye træer optager en tilsvarende mængde CO2. Der udledes stadig CO2 fra forarbejdning og transport – ligesom alt andet, der produceres og transporteres. Det arbejder HOFOR også på at reducere.«
Hvilke lande kommer biomassen konkret fra?
Gorm Elikofer, direktør for Energi i HOFOR, svarer:
»Det fremgår af HOFORs ‘Årsrapport for bæredygtig biomasse 2023’, at i det år kom 75 procent af biomassen fra Danmark og fra lande, der ligger tæt på Danmark. Det drejer sig om Estland, Letland, Tyskland, Norge, Storbritannien, Sverige, Litauen og Belgien. Derudover modtog HOFOR biomasse fra Brasilien, Canada og Spanien.«
Ørsted oplyser:
»Ørsted sourcer fortrinsvis bæredygtig biomasse fra de baltiske lande, USA, og Danmark.«
Hvilke garantier kan I give for, at biomassen, der bruges til at lave fjernvarme med, kommer fra bæredygtigt forvaltede skove, når det importeres langvejsfra?
Gorm Elikofer, direktør for Energi i HOFOR, svarer:
»Al den biomasse, som HOFOR bruger, er certificeret bæredygtig. Vi bruger både interne og eksterne kontroller til at sikre, at virksomhederne lever op til det, de lover.«
Ørsted oplyser:
»Ud over halm anvender Ørsted kun certificeret, bæredygtig skovbiomasse. Dermed sikrer vi os, at biomassen udelukkende kommer fra bæredygtigt forvaltede skove, og at der sker genplantning.«
Og hvordan kan I garantere, at biomassen kommer fra restprodukter fra træindustrien, og at der ikke fældes træer med det formål at brænde dem af, når der ifølge Klimarådet ikke er klare nok definitioner på, hvad et restprodukt er?
Gorm Elikofer, direktør for Energi i HOFOR, svarer:
»Restprodukter kommer i mange forskellige former. Det kan være grene og toppe, der skæres fra de stammer, som skal leveres til et savværk. Det kan være syge og skæve træer, der ikke kan bruges til andet. Det kan også være træer, der skal fjernes for at give plads til, at andre træer vokser sig store nok, så de kan bruges til højkvalitetstømmer.«
»Det vigtige er, at der ikke er en bedre anvendelse til træet. Hvis et skovbrug kan sælge deres stammer til eksempelvis møbelindustrien, får de en høj pris for deres træ. Hvis de sælger til produktion af paller eller papir, er prisen lavere. Den pris, energiselskaber giver, er den laveste, og derfor er det en dårlig forretning for et skovbrug at sælge træ, der ville have kunnet være anvendt til andre mere ‘forædlede’ formål, til energiformål.«
Ørsted oplyser:
»Den biomasse, der anvendes som brændstof på Ørsteds kraftvarmeværker, kommer fra bæredygtigt forvaltede produktionsskove og består af resttræ, som for eksempel savsmuld fra savværker, skæve træer eller restprodukter fra udtynding af skovene. Dette træ er af for lav kvalitet til at kunne bruges på savværker, som producerer tømmer til bygge- eller møbelbranchen. Derfor giver det klimamæssig mening at udnytte det i energiproduktionen.«
»Certificering sikrer, at skovene er velforvaltede, og der tages hensyn til natur, miljø, biodiversitet og sociale forhold. Vi er i tæt kontakt med vores leverandører og gennem løbende dialog, besøg og grundig dokumentation sikrer vi os, at biomassen, Ørsted modtager, lever op til vores krav og al gældende lovgivning.«
Hvad vil man konkret gøre for at komme over på flere grønne energikilder til at lave fjernvarme med – som solceller, store varmepumper og vindmøller? Hvordan er den konkrete tidsplan?
Marianne Andersen, administrationschef i CTR, svarer:
»CTR er i fuld gang med indsatsen for at etablere alternativer til de naturgas- og oliefyrede kedelanlæg, der bruges til spids- og reservelast, og alternativer til biomassen i overensstemmelse med vores mål. De anlæg, der skal virkeliggøre målsætningerne, er på forskellige projektstadier. Vi arbejder blandt andet på selv at etablere akkumuleringstanke (varmelagre) og varmepumper, og vi samarbejder med en række andre aktører om varmeproduktion baseret på el og vedvarende energi og på at udnytte samspillet med eksempelvis elproduktion og CO2-fangst, også kaldet sektorkobling.«
»Vi har selv etableret to spids- og reservelastanlæg, som kører på el, og vi arbejder på omstilling af endnu et oliebaseret spids- og reservelastanlæg til el og biogas. Her forventes nye elkedler at være i drift i 2027, mens tidsplanen for omstilling til biogas endnu ikke er endeligt afklaret. Vi har desuden netop påbegyndt projektering af en havvandsvarmepumpe, som forventes at kunne gå i drift i 2030.«
»Vi arbejder med at sikre modning af de nye teknologier og udvikling af det samlede fjernvarmesystem, så vi kan udfase biomasse og samtidig fastholde billig og forsyningssikker fjernvarme. Vi vil derfor fastholde og intensivere fokus på den grønne omstilling og fjernvarme baseret på vedvarende energi i de kommende år. I årene frem mod 2027 forventer vi på nuværende tidspunkt, at der etableres en række nye elkedler, og i årene fra 2026–2033 en række nye store varmepumper. Anlæggene vil være ejet dels af CTR og dels af eksterne varmeproducenter, som vi indgår aftaler med.«
»Der pågår desuden kommercielle forhandlinger om flere mulige geotermianlæg, og der er truffet aftale med Ørsted om at aftage overskudsvarme fra et CO2-fangstanlæg på Avedøreværket (carbon capture). Samtidig er CTR’s egne spids- og reservelastanlæg helt centrale for forsyningssikkerheden, så omstilling af disse anlæg er også højt prioriteret.«
Hvornår kan borgerne forvente, at der ikke længere bruges biomasse – eller i hvert fald langt mindre mængder af biomasse – til fjernvarme?
Marianne Andersen, administrationschef i CTR, svarer:
»CTR’s målsætning er, at biomassekapaciteten skal reduceres med minimum 25 procent frem mod 2035. Biomasseforbruget skal reduceres med 25–50 procent frem mod 2035. Og udfasningen skal ske i en takt, hvor der dels er sikkerhed for, at der løbende kan leveres varme svarende til det meget store varmebehov i hovedstadsområdet – forsyningssikkerheden – og dels uden at der sker voldsomme prisstigninger, hvorfor de anlægsinvesteringer, der er behov for i forbindelse med udfasning, skal ske i takt med, at øvrige anlæg står over for en udskiftning.«
Klima-, Forsynings- og Energiministeriet oplyser:
»Forbruget af træbiomasse til el og fjernvarme forventes med de nuværende rammevilkår næsten at blive halveret frem mod 2035. Det skyldes blandt andet den massive udbygning af sol og vind i Danmark, som gør det muligt at erstatte biomasse med geotermi og varmepumper drevet af grøn el i fjernvarme.«
»I mellemtiden arbejdes der for at sikre, at den biomasse, der bruges, er så bæredygtig som muligt, og til det er Danmarks bæredygtighedskrav til biomasse et centralt værktøj. Danmark har nogle af de skrappeste bæredygtighedskrav i Europa, og i slutningen af 2024 blev det besluttet at skærpe kravene yderligere.«
Hvem har ansvaret for hvad?
Når det kommer til fjernvarme:
Folketinget
Et flertal i Folketinget (‘Klimaaftale om grøn strøm og varme af 25. juni 2022’) har besluttet, at der skal udrulles fjernvarme over hele landet, hvor det giver mening for forbrugerne og er til gavn for samfundet som helhed. Kommunerne skal have udrullet fjernvarme inden 2028.
Dragør Kommune
En enig kommunalbestyrelse har vedtaget at tilbyde udrulning af fjernvarme i Dragør Kommune – for at leve op til Folketingets beslutning. Kommunen har dannet selskabet Dragør Fjernvarme sammen med Tårnby Forsyning og udarbejdet et projektforslag og et budget for at udrulle fjernvarmen i Dragør på samme tid som en yderligere udrulning af fjernvarmen i Tårnby.
Dragør Kommune skal via Dragør Fjernvarme stille lånegaranti for investering i fjernvarmeprojektet på omkring en milliard kroner. Alene første etape kræver lånegaranti på over 300 millioner kroner.
Den samlede investering skal betales af forbrugerne over 45 år. For at budgettet skal hænge sammen, og pengene skal blive betalt tilbage, kræver det derfor 65 procents tilslutning blandt borgerne i Dragør by og Store Magleby, for at man kan gå i gang med at grave og realisere projektet.
Tårnby Forsyning/Dragør Fjernvarme
Tårnby Forsyning har allerede i mange år leveret fjernvarme til Tårnby Kommune og har nu sammen med Dragør Kommune stiftet selskabet Dragør Fjernvarme, der har til formål at udrulle fjernvarmen i Dragør, hvis der kan samles tilslutning nok til at gøre projektet rentabelt.
Tårnby Forsyning får i praksis leveret fjernvarmen fra Centralkommunernes Transmissionsselskab (CTR).
Tårnby Forsyning/Dragør Fjernvarme har altså udformet et projekt, og når det er godkendt, indgår man kontrakter med en gruppe entreprenører, som graver fjernvarmerør og stikledninger ned. Og så er det CTR, der sender fjernvarmen ud gennem rørene.
CTR
Centralkommunernes Transmissionsselskab (CTR) er ejet af fem kommuner – Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, København og Tårnby – og leverer fjernvarme ud i rørene til disse kommuner.
Den fjernvarme, de sender ud i rørene, kommer fra en række forskellige anlæg. Fjernvarme er som ofte nævnt varmt vand, og det kan opvarmes på forskellige måder. Derfor kommer det fra både:
• Affaldsforbrændingsanlæg.
• Anlæg, der udnytter industrieloverskudsvarme.
• Varmepumper, som udnytter varmen fra geotermi eller spildevand.
• Kraftvarmeanlæg, som producerer el sammen med varmen.
• Produktion af varme på en kedel uden samtidig elproduktion.
Det er en række forskellige selskaber, der står bag de forskellige typer af anlæg. Når det drejer sig om varme produceret på biomasse, opkøber CTR den fra Ørsted og HOFOR Energiproduktion. CTR skal leve op til alle lovkrav omkring eksempelvis biomasse – men i praksis er det altså Ørsted og HOFOR, der har det ansvar.
Ørsted
Ørsted råder over en række kraftvarmeværker, som blandt andet leverer energi til CTR. Det gælder blandt andet Avedøreværket, der producerer energi ved at brænde biomasse (træpiller og træflis) og halm af. Det er således Ørsted, som skal sørge for, at de lever op til de mange forskellige lovkrav, der er til biomasse.
HOFOR Energi
HOFOR ejer Amagerværket, der producerer energi ved at brænde biomasse (træflis), og en del af denne sælger de videre til CTR. Det er således HOFOR, som skal sørge for, at de lever op til de mange forskellige lovkrav, der er til den biomasse, de brænder af.