Store dele af Dragør Kommune har fået et skud farve på kortet over områder, der skal undersøges i den miljøkonsekvensvurdering, som Sund & Bælt er i gang med på statens vegne i forbindelse med den sandsynlige etablering af et dige langs Københavns Lufthavn. Diget skal nemlig løbe fra Ullerupdiget og til Kastrup Halvø – og det vil hovedsageligt føre det gennem Dragør Kommune – herunder Store Magleby og Nordstranden.
Før den præcise placering af diget kommer på plads, skal bestanden af tudser, markfirben, snegle og forskellige sjældne planter som orkideer undersøges – og det er baggrunden for, at 350 grundejere har fået et brev, og at store dele af kommunen er udpeget som interessant for miljøundersøgelsen.
Det betyder naturligt nok ikke, at halvdelen af kommunen skal inddrages til et dige. Men dyr og planter respekterer ikke matrikelnumre – og derfor er det vigtigt at have et bredt overblik.
»Vi besøger ikke alle, der har fået et brev, men vi har skrevet til mange for at lægge en bred korridor, for dyrene kan vandre,« siger Bugge Vick, der er biolog og projektleder i projektudvikling hos Sund & Bælt.
Det er både ejere af store grunde som marker og enge samt villaejere, der har fået brev. Selv om det kan synes underligt, at veltrimmede plæner og snorlige havegange er foreneligt med sjældent dyreliv, er det ikke helt usandsynligt, fortæller biologen.
»Tudser kan for eksempel sagtens tage vinterophold i villahaver,« siger han og fortæller, at han og hans kollegaer indtil videre er blevet vel modtaget hos de grundejere, der er blevet besøgt.
»Nogle har været skeptiske og bekymrede for, hvad det kunne betyde for ejendomsværdien, hvis vi finder noget af interesse på deres grund, men dialogen har været god, og vi har fået lov til at komme ind og lave undersøgelserne alligevel,« siger biologen, der medgiver, at det kan give nogle begrænsninger, hvis der er beskyttede arter på grunden.
»Men i forvejen har man pligt til at undersøge, om der er beskyttede arter, hvis man skal foretage ændringer. Man må ikke bare lægge nyt tag, hvis der er flagermus. Beskyttede arter lægger restriktioner, men så må man glæde sig over, at man ejer et areal med stor naturværdi,« fortæller han.
Undersøgelserne har indtil nu mest været fokuserede på fugle og vandløb. Hovedgrøften havde ikke meget interessant – men der var »lidt småkryb, som man ikke har fået artsbestemt endnu,« som Bugge Vick udtrykker det.
»Men vi går snart i gang med det helt store rul, hvor vi blandt andet skal kigge efter markfirben og grønbrogede tudser på lufthavnens og Sund & Bælts egne områder,« siger han.
Byvandring og mennesekeliv
Det er ikke kun dyre- og plantelivet, som skal i fokus i miljøundersøgelsen. På onsdag, den 6. maj, har Sund & Bælt en såkaldt omvendt rundvisning i Store Magleby med start ved museets bygning på Nordre Kinkelgade. Målet er, at folkene bag miljøvurderingen skal blive klogere på det levede liv i byen, fortæller Lasse Meldgaard Bloch, der er Strategic Communication Lead hos Sund & Bælt.
»Alle miljøkonsekvensvurderinger har en dimension, der handler om mennesker. Tilgangen kan være forskellig, alt efter projektet,« siger han.
»Myndigheder og sådan nogle som os holder tit borgermøder, hvor folk er bænket på rad og række og får en powerpointpræsentation. Men vi vil gerne have, at folk fortæller om, hvordan de bruger deres lokalområde, og have en dialog om, hvad der er vigtigt for dem,« siger han.
Målet med de omvendte rundvisninger er at få folk fra lokalområdet til at fortælle om, hvordan de oplever deres lokalsamfund. En ansat fra Sund & Bælt vil stille spørgsmål til dem, der går med.
»Vores håb er, at vi kan komme tættere på det lokale liv. Vi vil gerne vide, hvordan folk lever i området, og hvad deres forhåbninger til udviklingen er. Vi skal i gang med et borgernært byggeri, så vi skal også have en borgernær dialog,« siger Lasse Bloch.
»Vi er vant til at bygge meget store infrastrukturprojekter, men det er sjældent så tæt på mange mennesker. Det er mere sædvanligt, at vi er på Fehmern end inde i folks villahaver. I stormflodsprojekterne kommer vi til at skulle færdes i disse områder i mange år, og vi skal adressere løsningerne på de ekstreme vejrfænomener i dialog med folk i området,« uddyber han.
