Når folk i Dragør skal bruge dagligvarer, tøj, elektronik, bøger, legetøj og alverdens andre forbrugsvarer, lægger de ofte vejen omkring nabokommunerne i stedet for de lokale butikker.
Det viser en opgørelse i den seneste detailhandelsanalyse, som Dragør Kommune har fået lavet.
Analysen slår blandt andet ned på det lokale forbrugspotentiale, der er et udtryk for det teoretiske forbrug for et givent område. Det baserer sig på en gennemsnitshusstands forbrug, og det kan bruges til at beregne den lokale handelsbalance – altså hvor meget der omsættes i de lokale butikker i forhold til, hvad det lokale opland teoretisk bør forbruge. Det viser, om et centerområde – den tekniske betegnelse for en bymidte – er i stand til at tiltrække kunder.
I analysen er hele Dragør slået sammen som kundegruppe for samtlige kommuner på grund af kommunens lille størrelse.
Når der skal mælk, brød og cornflakes i indkøbsvognen sker det oftere indenbys end uden for kommunegrænsen. Handelsbalancen er på 82 procent – det vil sige, at de sidste 18 procent lægges udenbys.
I analysen er det samlede dagligvareforbrug i Dragør sat til 476 millioner kroner årligt, men 87 millioner heraf ryger altså til butikker i andre postnumre. I rapporten fastslås det dog, at Dragør står relativt stærkt på dagligvareområdet.
»Dragør bør differentiere sig gennem kvalitet, autenticitet og oplevelsesværdi.«
Detailhandelsanalysen
En femtedel af potentialet
Værre ser det ud, når der skal købes udvalgsvarer, tøj og personlige serviceydelser – for eksempel frisører. Her er omsætningen i Dragør blot på henholdsvis 47 millioner kroner, 20 millioner kroner og 16 millioner kroner. Det er blot henholdsvis 20, 23 og 12 procent af, hvad det ville være, hvis borgerne i Dragør lagde alle pengene inden for kommunegrænsen.
Ser man bort fra de personlige serviceydelser, der ofte lægges uden for kommunegrænserne og derfor sjældent når det fulde, lokale potentiale, skal årsagen i høj grad findes i Dragørs beliggenhed nær indkøbscentre som Field’s og hovedstaden.
»Det bekræfter, at Dragørs butikker i disse varegrupper primært fungerer som et supplement til det forbrug, som i vid udstrækning sker i større handelsområder som for eksempel Field’s, Amager Centret eller København K,« hedder det i analysen, der udpeger den stærke konkurrence fra de større og mere specialiserede butikscentre som kommunens vigtigste udfordring.
Analysen ridser dog også en løsning op:
»Dragør kan ikke konkurrere på volumen eller kædekoncepter, men bør differentiere sig gennem kvalitet, autenticitet og oplevelsesværdi.«
Gang i restauranterne
Netop det oplevelsesprægede er en af de sjældne succeser i undersøgelsen.
Mens Dragørs øvrige handelsindikatorer skyder under målet, ligger restauranterne langt over det potentiale, der ligger i lokalområdet. Her er handelsbalancen på 238 procent – eller 79 millioner kroner i omsætning i en by, hvor indbyggertallet kun lægger op til en omsætning på 33 millioner kroner. Det skyldes i høj grad turisme og er båret af bykernens særpræg.
»Det samlede udbud understøtter en oplevelsesbaseret handel, hvor atmosfære og identitet er centrale værdier. De fysiske rammer, herunder kulturarv, fredede bygninger og en tæt bystruktur, sætter dog klare begrænsninger for udvidelsesmulighederne. Omvendt er netop disse forhold en del af Dragørs styrkeposition og konkurrenceparameter i forhold til andre handelsområder i Storkøbenhavn,« hedder det i analysen, der blev præsenteret for politikerne i det daværende Klima- By- og Erhvervsudvalg i december, men baserer sig på tal indsamlet i 2024.