Hver morgen står Selma Ramon Ørum, Freja Fyller Jacobsen og Victor Paulev Glarborg klar ved busstoppestederne i Søvang for at tage rute 33 mod byen.
På Vestamager Station skifter de til metroen, der bringer dem videre til Nørreport, hvor deres skole, Niels Brock Gymnasium, ligger. Det burde være en rutinepræget tur, men for de tre gymnasieelever er busturen ofte forbundet med stress og frustration.
I december 2024 blev morgenturen med rute 33 rykket otte minutter, så den kører fra Søvang klokken 7.20 om morgenen i stedet for klokken 7.12 – tilsyneladende for at tilgodese elever på Ørestad Gymnasium, så de ikke skulle vente for længe på skolen.
Men konsekvensen er, at eleverne, der skal længere end Ørestad, nu nærmest konsekvent kommer for sent. For selvom køreplanen lægger op til, at eleverne burde kunne nå at være i skole til tiden, er bussen ofte forsinket, og rejsetiden er altid længere, end den er målt til.
Alternativet er, at de skal en halv time tidligere afsted og tage bussen klokken 6.53.
»Det giver ingen mening. Enten kommer vi for sent, eller også skal vi tage afsted alt for tidligt og bare sidde og vente på skolen. Det føles, som om der ikke er taget højde for os overhovedet,« siger Freja Fyller Jacobsen.
Afhængige af en upålidelig bus
Gymnasieeleverne har en rejsetid på omkring 55 minutter – hvis alt går efter planen. Men ofte tager turen længere tid, fordi de misser deres skift til metro eller bus videre mod skolen.
»Vi ved aldrig, hvornår den kommer. Nogle dage er den fem minutter for tidlig, andre gange ti minutter forsinket. Og når den endelig er der, går der tit noget galt – chaufførskift, tekniske problemer eller pauser, hvor chaufføren går ud og ryger,« siger Freja Fyller Jacobsen.
»Jeg kender folk fra Slagelse, der har kortere transporttid end os. Og vi bor kun 16 kilometer fra Københavns centrum,« tilføjer Victor Paulev Glarborg.
Forsinkelserne betyder, at de unge ofte får fravær i skolen. I løbet af en almindelig uge kommer de for sent fire til fem gange. Hvis de er mere end 15 minutter forsinket, registreres det som 100 procent fravær i modulerne.
For Selma Ramon Ørum har problemet været så stort, at hun har været nødt til at søge råd hos sin studievejleder.
»Der er ikke nogen hjælp at hente. De siger, at vi må tage en tidligere bus. Men hvis vi gør det, skal vi vente i 35–40 minutter på skolen, og det giver heller ingen mening,« siger hun.
Møde med borgmesteren
Gymnasieeleverne har tidligere forsøgt at råbe Dragør Kommune op, men føler ikke, at de er blevet taget seriøst. Først da de offentliggjorde deres klage i lokale Facebook-grupper, har politikerne meldt sig på banen.
Efter deres seneste klage har borgmester Kenneth Gøtterup (C) dog svaret og inviteret dem til et møde. Det glæder de sig over, men de ærgrer sig over, at der skulle så meget pres til, før de blev hørt.
»Det er, som om vi ikke bliver taget alvorligt, fordi vi er unge. Men det her handler jo ikke kun om os – der er også voksne mennesker, der skal på arbejde, som har problemer med bussen hver dag,« siger Freja Fyller Jacobsen.
De tre gymnasieelever har flere konkrete forslag til forbedringer.
»For det første burde busafgangen om morgenen rykkes tilbage til det gamle tidspunkt. Den blev ændret i december, så elever på Ørestad Gymnasium ikke skulle vente så længe på skolen – men vi andre kommer for sent nu,« forklarer Selma Ramon Ørum.
Derudover mener de, at rute 33 bør have flere afgange i myldretiden, så der er en reel mulighed for at nå frem, selv hvis én bus bliver forsinket.
»Bussen er jo altid propfyldt, så det er ikke, fordi der ikke er behov for den. Hvis den kørte oftere, ville vi ikke være så afhængige af én bestemt afgang,« siger Victor Paulev Glarborg.
De håber også, at rute 33 på sigt kan skiftes til elbusser, da de oplever, at elbusserne på linje 250S generelt er mere præcise.
Som at bo på landet
De unge føler, at Søvang bliver glemt, når det kommer til offentlig transport.
»I Dragør har de flere busser. Herude har vi kun rute 33, og den kommer kun én gang i timen en stor del af tiden. Det føles som at bo langt ude på landet i Jylland,« siger Freja Fyller Jacobsen.
De håber, at mødet med borgmesteren vil føre til konkrete ændringer.
»Vi vil gerne have en løsning, der rent faktisk hjælper os – ikke bare tomme ord. Det her er et problem, som har eksisteret i årevis, og det skal løses nu,« afslutter Selma Ramon Ørum.