Debat

Hatten af for Kenneth Gøtterup, C og V

a
Indlæg af admin
| | 0 min læsetid
Hatten af for Kenneth Gøtterup, C og V

Som nævnt i sidste nummer af Dragør Nyt har C og V reddet dem med deres airconditionanlæg, som blev opsat lovligt, men efterfølgende ramt af nye regler.

Det er et tegn på modenhed, at Kenneth Gøtterup nu dispenserer trods hans års stejlhed og modvilje mod at være pragmatiker i den virkelige verden.

Grundlovsfædrene havde i 1849 en klar holdning, da de indskrev byrådene i samfundet. De havde netop erfaringen med den ultimative topstyring under konger, hvis ord var lov.

Og selv love, som måske var ganske fornuftige, blev gennem de mange beslutningsled udsat for ændringer efter embedsmændenes idiokrati. Holdningen var, at den, som Gud gav et embede, også fik forstanden til at løse opgaverne.

Grundtvig, Orla Lehmann med flere havde erfaret, at det ikke altid var sådan.

Det gjorde, at de indførte valgte byråd. Ganske almindelige mennesker. Det letteste havde måske været at lade alle beslutninger være rent embedsstyret. I et bysamfund med en skolelærer for skolernes styring, en ingeniør for veje med mere.

Men med fagfolk risikerer man tunnelsyn. Der er vel ikke en skolelærer, som ikke varmt kan mene, at med undervisningens store betydning burde det kommunale budget nærmest 100 procent bruges på skolerne.

Et byråds første indsatsområde er at opdele budgettet, så man får en fair fordeling mellem opgaverne med hensyn til love, cirkulærer og lokale ønsker.

Rigide regler

Med sådanne regler, som embedsværket naturligvis skal følge bogstaveligt, kan der over tid forekomme beslutninger, som rent pragmatisk burde fraviges.

Der er en mulighed for et byråd at fjerne tunnelsynet i en sag og i særlige tilfælde dispensere fra reglerne.

Som for eksempel C og V’s indgreb på Vierdiget.

Militærvej og Rosenlundsvej er et rustikt område på knap 50 parceller med cirka 100 år på bagen, lige op til Kongelunden. De første mange år var byggeri noget klondike-agtigt.

Sådan lidt, som vi også så ved Møllevej på vejen Langeblok, senere omdøbt til Ternevænget. Byggeri opført af appelsinkasser og andre forhåndenværende materialer. Ternevænget blev i 1960erne gradvist udviklet til et almindeligt parcelhusområde.

Men Militærvej med mere blev hængende som et kolonihaveområde. Efter besættelsen blev de fleste ejendomme dog gradvis moderniseret/renoveret.

Flere af dem er i dag ret overvældende, men til gengæld blev overordnede myndigheders krav stedse mere stramme med skovgrænse, strandgrænse og lufthavnen med mere. Så det var officielt ikke lovligt at bo der året rundt.

Mange af beboerne har dog boet der i årtier, og de elsker området.

I over 40 år har Dragør Kommune haft området med som et parcelhusområde på sigt i kommuneplanen.

Disse kommende planer har gjort, at skiftende byråd gennem årene med åbne øjne har valgt – efter ansøgning fra den enkelte ejer – at give en ti års rettighed til helårsbeboelse, hvilke er maksimalt. Men så kan man søge om en ny periode.

Den stålsatte Kenneth

I de sidste adskillige år har Gøtterup med fast røst stemt imod alle ansøgninger fra ejerne på Militærvej og Rosenlundsvej.

Men nu har han med Vierdiget vist, at han er blevet ældre og mere erfaren – og tillykke med fødselsdagen forleden. Så kunne han måske også se på den ansøgning, der lige nu ligger ved Militærvej 10?

Et enkelt parcelhus efter normal standard og med en ejer, som tidligere har boet i området og derved kender til områdets specielle omgivelser.

Jeg vil opfordre borgmesteren til at besøge området og ved selvsyn se, at Dragør bør give en ti års rettighed.

Med venlig hilsen
Morten Dreyer
Dansk Folkeparti i Dragør

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER