Havnens folk: Udvikling nu er nødvendig – og vi tror også på det

Det haster med at få renoveret østmolen. Og der skal laves én, god indsejling til havnen, der ikke konstant sander til og skal tømmes for mange ton hvert år.

Dette og meget andet peger Erhvervsforeningen Dragør Havn på. Samtidig med at de med tegninger og konkrete planer i hånden skubber på for den udvikling af havnen, man efterhånden har talt om i mange år i Dragør.

Erhvervsforeningen Dragør Havn vil dog ikke vade rundt i, hvorfor der er et renoveringsefterslæb, eller hvorfor der ikke er kommet fut under en af de mange udviklingsplaner for havnen, der har været i spil. De vil gerne være en stemme fra havnen. En vedholdende – måske nogle gange irriterende og pågående – men konstruktiv stemme.

Det forklarer Lars Winding, der er næstformand i foreningen og i øvrigt driver virksomheden Simply Boheme med sin kone. De bygger og indretter tiny houses (små huse på maks. 50 m², oftest mellem 10 og 22 m²) og holder til på Dragør Baadeværft.

»Faktisk handler det meget mere om, at vi gerne vil hjælpe. Vi ved noget om, hvad der foregår hernede på havnen, og hvordan alt fungerer. Da der blev etableret parkeringsplads, blev nogle af p-pladserne placeret, så lastbiler og andre erhvervskøretøjer ikke kunne levere og afhente materialer og varer til erhvervene. Så kommunikerede vi vores ønsker til ændringer via havnekontoret, og så kom det på plads. Helt uden drama,« siger Lars Winding og fortsætter:

»Og så giver det god mening for os, at vi har en fælles erhvervsforening til at fortælle både forvaltning og politikere om, hvad det er for rammer, vi har brug for, hvis erhvervet på havnen skal udvikle sig bedst muligt.«

Havnen har et brugerråd, hvor erhvervsforeningen er repræsenteret sammen med sejlklubben og de andre interessenter på havnen. Og det er her, de kan rådgive politikere og forvaltning ud fra deres forskellige perspektiver.

At være erhvervslivets stemme på havnen var allerede formålet, da Erhvervsforeningen Dragør Havn blev stiftet for 20 år siden. De erhvervsdrivende på havnen har brug for at stå sammen om at få indflydelse på havnens drift og udvikling.

Lokalt knowhow – og vilje til visioner

For Dragør Havn er en særlig størrelse. Der er masser af historie side om side med turisme og industri. Og den er kommunalt ejet og drevet. Det kræver, at havnens folk – fra restauratører og kunstgalleri til en papirvarehandel og det store bådværft – spiller ind med den dybe viden om alt, der foregår på havnen.

Det gælder den daglige drift, hvor alle brugerne af havnen kan levere lokalt knowhow om, hvordan moler og indsejlinger bruges og fungerer og derudover give en håndværkerhånd med, når et lysanlæg eller et rør ikke virker.

Det gælder også, når der skal tegnes store visioner for fremtiden. Det er ekstra aktuelt lige nu, hvor fagudvalgene og i sidste ende kommunalbestyrelsen er i gang med at behandle en udviklingsplan for Dragør Havn. De er i gang med at frigive den første lille million til at lave en strategisk plan og forundersøgelser til ombygning af havnemoler og indsejling, der inkluderer den kommende kystbeskyttelse.

En udviklingsplan, Erhvervsforeningen Dragør Havn i øvrigt har mere end en enkelt finger med i. De har nemlig været med til fået lavet det projekt, politikerne netop har haft i hænderne som bilag til deres beslutninger.

Stort potentiale kan forløses

Det var Lars Winding fra erhvervsforeningen og Tom Lindquist fra Dragør Sejlklub, der satte gang i projektet. Sammen med de andre foreninger på havnen blev de enige om selv at lægge penge i, at havnearkitekterne Hasløv & Kjærsgaard kunne udvikle et helt konkret projekt.

»Tom og jeg sejler begge meget, og vi kunne se, hvordan Ny Havn blev mere og mere til en gammel klud sammenlignet med andre havne, man kommer ind i som lystsejler. Der er jo et kæmpe vedligeholdelsesefterslæb. Og hvad vigtigere er, så er der et stort uforløst potentiale. Så vi kontaktede FLID (Foreningen af lystbådehavne i Danmark, red.), der satte os i kontakt med de her havnearkitekter, og så fik vi sammen strikket et projekt sammen,« forklarer Lars Winding.

Hovedideen er at starte med renovering af østmolen i Ny Havn og også etablere nye moler, så den bliver attraktiv for både flere sejlgæster og dem, der allerede har bådplads her. Derudover at etablere den gamle færgehavn som fælles indsejling, hvorfra der kan sejles til alle havnebassiner. Dette kan sikre mere liv på kajen og mere sammenhæng mellem Øresund og byen.  

Grundtanken er også, at planen kan udvikles i etaper, efterhånden som der er penge til det og i takt med, at alle havneområdets interessenter kan blive enige.

Fagudvalgene og kommunalbestyrelsen har netop brugt planen som baggrund for at beslutte, at der nu skal sættes gang i at få lavet en langsigtet strategi for den fysiske havneudvikling – både renovering og udvidelse.

»Vi er selvfølgelig meget glade for, at de har brugt vores oplæg. Og jeg vil gerne love, at vi holder dem op på det,« siger Lars Winding med et smil.

Smilet er vigtigt

Hans smil er i øvrigt lidt af en pointe i sig selv. For han tror på, man kommer meget længere med en positiv tilgang til tingene. Han kunne godt brokke sig over, at havnen ikke er blevet renoveret noget før, men han vil meget hellere tale om, hvordan man så kommer i gang med at gøre det.

Han kunne tale om, hvor mange udviklingsplaner for Dragør Havn, der er blevet skrinlagt igennem årene. Men han vil meget hellere pege på de muligheder, han og erhvervsforeningen arbejder for.

»Vi er en vagthund, men vi vil gerne gøre det på en positiv måde. I forhold til udviklingsplanen har vi derfor også virkelig lavet vores research. Vi har talt med andre havnefogeder for at finde ud af, hvordan andre havne bliver drevet. Vi har læst op på, hvad vi gør med det sand, vi graver op fra havbunden for at lave en ny indsejling. Det er forurenet, så det er ikke alt, man kan bruge det til, og vi kan ikke bare komme af med det. Men der er flere forskellige muligheder. Så vi har bygget en stor argumentskuffe op,« lyder det fra Lars Winding.

Men hvorfor gør I det her? Det er jo ikke jer, der har beslutningskraften eller pengene, så hvorfor har I brugt så meget tid og fået samlet ind til at få lavet sådan en plan?

»Hvorfor? Ja, jeg kan ikke lade være. Jeg synes bare, det er frygtelig interessant. Tom og jeg kommer begge ud af entreprenørbranchen. Vi er vant til at arbejde med projekter og har svært ved at se anlæg forfalde. Vi er villige til at investere privat tid i, at havnen udvikler sig. Vi er både stolte og glade for, at kommunen har taget positivt imod de ønsker, som vi i klub- og foreningslivet har visualiseret i vores udkast til en udviklingsplan. Det har givet os ekstra motivation til at fortsætte. Og så er det en måde at skabe sammenhold om det, vi er glade for: Vores havn,« siger Lars Winding og smiler igen.

Plads til historie, turisme og industri

Han ser i øvrigt ikke noget skisma i at skulle skabe plads til historien i Dragør Havn, den tungere industri og så lystbådehavn, turisme, butikker og restauranter. Det hele kan ifølge ham co-eksistere uden problemer, som den i vid udstrækning også gør i dag. Den inderste del af havnen som kulturhavn. Butikker og restauranter omkring den og med forbindelse til Kongevejen og resten af byen. Færgehavnen, hvor håndværkere og industri allerede er samlet. Og Ny Havn, hvor lystbådene er centreret.

Det, der mangler, er sammenhængen. Limen. Alt det, der skal få havnen til at summe af liv, skabe vækst for erhvervslivet og tiltrække flere borgere til Dragør.

»Vi kan nok alle sammen blive enige om, at Dragør Havn er byens største aktiv. Men vi synes ikke, den bliver nok brugt. Vi skal blive bedre til at italesætte: Tag ned på havnen! Her er allerede dejligt, og man skal huske restauranterne, butikkerne, galleriet og røgeriet,« siger Lars Winding og fortsætter:

»Hvis det for alvor skal lykkes, skal vi dog have mange flere aktiviteter. Der skal ske noget. Aktiviteter for børn og unge. Og hvad med at etablere et havnetorv i forlængelse af Kongevejen, så vi udnytter pladsen omkring bunden af havnen til at invitere ned på havnen. Lad os få et multihus i det gamle værft. Og lad os se på, hvordan vi forholder os til de ændringer, der er sket med fiskeriet og Skurbyen.« 

Mere liv – mere netværk

Når han tænker videre af den tangent, mener han også, havnen og Kongevejen i øvrigt kan brande sig på en helt ny måde.

»Vi kan få en havn og en by, som giver convenience på en helt ny måde. Vi kan være det sted, hvor man ikke bare kan handle lokalt, men også netværke. Du møder altid nogen, du kender eller nogen, du har brug for at lære at kende. Du kan se dem i øjnene, give dem hånden, tage en kop kaffe,« forklarer Lars Winding.

Han understreger, at han eller erhvervsforeningen ikke har alle svar. Men de vil gerne tænke stort. Og skubbe resten af Dragør-borgerne, erhvervslivet og politikere til også at gøre det.

Første skridt på vej ind i realisering af visionen er ganske betonfast. Mole og indsejling, forstås. Men så skal visionerne have luft under vingerne. Det vil sikkert både kræve en del politisk debat, nye lokalplaner og regulativer.

Tror du på, at det er nu, det sker. At det endelig bliver til noget med udvikling af havnen?

»Der er en handlekraftig kommunalbestyrelse. Og vi tror på, det kan blive til noget, hvis vi tænker os godt om. Blandt andet i forhold til, hvordan pengene skal findes. Når det er en kommunal havn, er der et anlægsloft, man ikke kan komme udenom. Men der er flere forskellige veje at gå. Fondsstøtte, leasing og flere andre muligheder. Havde havnen været en virksomhed, havde vi bare investeret i den med det samme. For vi ved, at investeringen vil komme igen – blandt andet gennem mange flere sejlturister og havnepladser. Men nu er det jo en kommunal havn, og det er det, vi må arbejde med. Det kræver måske lidt flere etaper. Men vi holder fast i den større vision,« siger Lars Winding.