Måske har du allerede set dem, hvis du har været omkring Dragør Kirkegård; metalstativer med QR-koder, der er stukket ned i enkelte grave på den gamle kirkegård.
Koderne henviser til historien bag de 24 fredede grave – med tekster skrevet af Helle Bjorholm, der er cand.mag. i engelsk og dansk og desuden er uddannet turistfører. Teksterne er – sammen med et netop udkommet hæfte – resultatet af et arbejde, der har stået på siden 2017.
»Jeg sad i menighedsrådet og var også formand for kirke- og kirkegårdsudvalget,« fortæller Helle Bjorholm, der fortsætter:
»Det gav et godt kendskab til kirkegården. Samtidig har jeg siden 2012 holdt turistrundvisninger for private og for Museum Amager. I arbejdet med rundvisningerne sætter man sig ind i en masse af Dragørs historie, og når man så opdager, at mange af personerne ligger her, bliver man mere interesseret i fortællingerne.«
Flere kriterier
Der er flere kriterier for, at en grav kan blive fredet. Det mest oplagte er, at personen i mulden skal have været betydningsfuld – her er Dirch Passer et oplagt eksempel.
Men også en særlig gravskrift, udsmykning, beplantning eller lokal betydning kan spille en rolle. Udgangspunktet er en vejledning, der senest blev opdateret i 2014 af det daværende By-, Land- og Kirkeministerium. Men vejledningen giver også et stærkt lokalt råderum.
I Dragør er det menighedsrådet sammen med museumsinspektør Christian Aagaard fra Museum Amager, der står for at indstille de grave, som man vurderer, skal fredes for eftertiden.
Men dermed slutter det ikke.
»Provsten skal blåstemple fredningen, og det sker blandt andet ud fra, hvordan situationen er i resten af provstiet. Hvis man for eksempel vil frede en obeliskformet grav, og der er mange af dem i provstiet i forvejen, indgår det i vurderingen,« siger hun.
Researchen til hæftet med de 24 fortællinger og teksterne, der gemmer sig bag QR-koderne, har stået på gennem otte–ni år.
»Jeg har brugt arkiv.dk, oplysninger fra familiemedlemmer, bøger om søfart og andre lokale emner og vores historiske arkiv til at finde oplysningerne,« siger Helle Bjorholm, der fortæller, at hun selv har lært en del af projektet.
»Mange ved ikke, hvad udsmykningen på gravene betyder, men der er en symbolik i næsten alt. Obelisken går tilbage til det gamle Egypten, og den lukkede blomsterkrans på en grav er forbundet med død, mens åbne blomsterkranse bruges til de levende,« nævner hun som et par eksempler.
Kvindehistorier
Opgaven med hvilke grave, der skulle skildres, er bundet af, hvilke der er fredede. Men inden for den ramme har Helle Bjorholm selv kunne vælge, hvilke historier der skulle fortælles.
Der er da også blevet plads til flere kvindefortællinger, som ellers har stået i skyggen af de mænd, der ofte har tegnet både familier og det officielle liv udadtil. Således er der både kvinder, der erhvervede sig ved vævning og fortællinger om det farefulde og lidet glamourøse kvindeliv – for eksempel om kvinder, der døde i barselsseng.
»Det var et bevidst valg at fokusere på kvinderne,« siger Helle Bjorholm.
»Jeg ville gerne have fokus på, at Dragør var et samfund, hvor søfart spillede en stor rolle, og det betød, at kvinderne havde en fremtrædende placering, når mændene var på havet,« fortæller hun.
Helle Bjorholm har svært ved at udpege en favorit blandt gravstederne, men efter at have været omkring flere – herunder et par kvindehistorier – ender hun alligevel med at pege på en mand, nemlig maleren Christian Mølsted.
»Han var en mønsterbryder. Han var søn af en fattig fisker, der alligevel kom på kunstakademiet og i sin samtid blev en maler, der solgte til både Frederiksborg og til flere europæiske kongehuse,« siger hun.
De bevarede
24 fredede grave kan måske forekomme som ret lidt i en by, der gennem årene har haft mange interessante indbyggere. Men bliver man vejet og fundet for let til en fredning, er der stadig håb om, at ens navn vil leve for eftertiden inden for kirkegårdsmurene.
Nær urne- og fællesgravene er samlet et lapidarium – eller stensamling – med gravstene, der er af den ene eller anden grund kan have lokalhistorisk interesse. Her kan alle gå på opdagelse blandt kirkegårdens mange fortællinger – men indtil videre uden QR-koder eller andre hjælpemidler fra kirkens side. De er forbeholdt de fredede grave.
Fortællingen om de 24 grave kan købes i blandt andet Dragør Sognegård og i turistinformationen på havnen. Hele salgsprisen går til kirkens menighedspleje.
