Den kommende høstfestival i Dragør får et ekstra indslag, når den finder sted i weekenden 12. og 13. september.
De to restauranter Madhuset og Beghuset har netop fået tilladelse til at arrangere en langbordsmiddag på Badstuevælen hen over de to dage. Restauranterne har i ansøgningen til kommunen vurderet, at der vil komme omkring 80 gæster.
Arrangementerne er planlagt til at finde sted mellem klokken 11 og 16 begge dage. Der er tale om langbordsfrokoster med fællesspisning.
Der vil blive solgt billetter på forhånd.