Der kommer temmelig mange penge ind på de lokale lønkonti hver måned i Dragør. I hvert fald set over et gennemsnit.
En opgørelse fra Arbejdernes Erhvervsråd viser, at kun tre andre kommuner har en medianindkomst, der er højere end i Dragør. Medianindkomsten er den indkomst, der skal til, for at præcis halvdelen af indkomster ligger enten over eller under den. I Dragør var beløbet i 2024 – som er det år undersøgelsen tager udgangspunkt i – 393.900 kroner. Det er kun overgået af Hørsholm, Rudersdal og Gentofte kommuner. Sidstnævnte topper listen med en medianindkomst på 467.700 kroner.
Selv om Dragør ligger godt i opløbet, ser det lidt anderledes ud, når man kigger på indkomststigningen. I Dragør er medianen »kun« vokset 6,6 procent siden 2014. Det er mindre end landsgennemsnittet på 8,7 procent, og det sender Dragør ned i den nederste halvdel af kommuner i vækst.
Også højt gennemsnit
Medianen bruges til at korrigere for meget høje eller meget lave indtægter. Men kigger man på gennemsnitsindkomsten ligger Dragør også lunt. Her bliver det til en femteplads – for Lyngby-Taarbæk får sneget sig ind sammen med gengangerne fra medianlisten. Dragørs gennemsnitsindtægt er på 453.900 kroner. Gentofte topper med 710.000 kroner.
For Dragørs vedkommende er der tale om en stigning på 11,8 procent siden 2014. Landsgennemsnittet er på 12,8 procent, og det betyder, at Dragør ligger på en delt 21. plads. Helt i top ligger den jyske kommune Vejen, der har set en gennemsnitlig stigning på 57,6 procent siden 2014. Opgørelsen af indkomsten tager udgangspunkt i den disponible indkomst, som er indkomsten efter skat og renteudgifter tillagt lejeværdi af egen bolig for boligejere. Det er et udtryk for familiernes forbrugs- og opsparingsmuligheder i et givent år.
Den disponible indkomst er korrigeret for stordriftsfordele, så den kan sammenlignes på tværs af forskellige familietyper. Derudover er tallene renset for inflation, så der er tale om den reale udvikling i indkomsten. Den kan derfor tolkes som udviklingen i forbrugs- og opsparingsmulighederne for den typiske borger i hver kommune, hedder det i Arbejdernes Erhvervsråds beskrivelse af metoden.