Hollænderhallen kunne være blevet hjemsted for moderne bibliotek i Mulighedernes Hus

T
Af Tim Panduro
| | 0 min læsetid
Hollænderhallen kunne være blevet hjemsted for moderne bibliotek i Mulighedernes Hus
Hollænderhallen kunne være blevet hjemsted for et Mulighedernes Hus, hvis tre dragørlederes visioner var blevet til virkelighed.. Arkivfoto: Thomas Mose.

Blot tre måneder før biblioteket i Hollænderhallen i september 2022 fik dødsstødet af et politisk flertal, præsenterede tre af Dragørs kulturelle ledere en stor plan for Dragørs kulturelle fremtid for politikerne i Børne-, Fritids- og Kulturudvalget.

Mulighedernes Hus, hed det. Et projekt, hvor NOAA Arkitekter allerede havde lavet tegninger og en model til ombygning af Hollænderhallen til et moderne kultur- og aktivitetshus, der skulle samle Dragør Bibliotek, Musik- og Kulturskolen og hallen i et enkelt hus.

Folkene bag var den daværende leder af Hollænderhallen Steen Jørgensen, musikskoleleder Jacob Honoré og daværende biblioteksleder Henriette Ritz Kylmann. Projektet blev i første omgang vel modtaget af politikerne, der bad om at gå videre med at afklare de faktuelle muligheder – en proces, der ifølge Henriette Ritz Kylmann allerede var i gang, da politikerne fik orienteringen. De havde ikke taget fat i arbejdet på politisk initiativ, men ud fra et eget ønske om at afsøge mulighederne.

»Vi havde fået et slag på tasken over, hvad man kunne få ind ved at sælge biblioteksbygningen på Vestgrønningen og Musikskolens bygning på Kirkevej, og vi havde også lagt en besparelse ind, hvor vi tre ledere skulle blive til måske halvanden lederstilling, samtidig med, at vi skulle have fælles betjening på nogle ting,« siger Henriette Ritz Kylmann.

»Ideen var at gøre hallen selvejende med et minimalt driftstilskud. På toppen af hallen havde vi lavet tegninger til hotelværelser, i stuen var der bibliotek og så blev førstesalen delt mellem de forskellige. Der skulle være udlejning til lejrskoler, fodboldlejre og den slags. Potentialet lå i, at ingen på Sjælland gjorde den slags, samtidig med at vi havde hele Sydsverige som potentiel målgruppe. Vi havde en virkelig god businesscase, og set fra et bibliotekssynspunkt gav det rigtig god mening at samle og modernisere det,« siger hun.

Tilsyneladende blev Mulighedernes Hus lagt i graven samtidig med biblioteksfilialen i Hollænderhallen.

»En garvet medarbejder sagde til mig, at Mulighedernes Hus ikke ville blive gennemført, fordi det var for visionært til Dragør. Det havde vedkommende nok ret i,« konstaterer Henriette Ritz Kylmann.

Hallens leder gennem 22 år, Steen Jørgensen, var også ked af, at Mulighedernes Hus ikke blev til noget. Det fortalte han i et afskedsinterview med Dragør Nyt, efter at han havde trukket sig fra sin stilling i protest over nedskæringerne i budgetforliget, som også kostede medarbejdere i hallen.

»Det eneste, der ærgrer ham, er tanken om, at havde man sat gas på motoren til udvikling af »Mulighedernes Hus«, var historien givetvis blevet en anden,« hed det blandt andet i artiklen om den afgående leders holdning.

»Det ville have givet langt bedre tilbud på bibliotek, musikskole og i hallerne… Det kunne måske have gjort det, der skulle til for at udvikle området og generere økonomisk vækst og udvikling i stedet for afvikling. Mulighedernes Hus kunne have højnet niveauet,« refererer artiklen.

Biblioteksrådet ville være med

Biblioteksrådet, der er brugerråd for biblioteket, opfordrede i en indsigelse til budgetforliget i 2022 til, at man skulle arbejde videre med Mulighedernes Hus.

»Mulighedernes Hus vil give både en biblioteksfaglig gevinst, ved at samle bibliotekerne ét fysisk sted,« hed det blandt andet.

»Den betjente åbningstid kan sikre en højere service for borgerne og give nogle andre muligheder end i dag. Og desuden vil Mulighedernes Hus give alle borgere i Dragør en øget tilgængelighed til kulturen, det vil øge fællesskaberne på tværs i kommunen og opfylde de behov, der er for flere haltider,« skrev rådet i indsigelsen, hvor man også opfordrede til salg af blandt andet biblioteksbygningen på Vestgrønningen og »andre tilsvarende adresser med højt vedligeholdelses- og energiomkostninger«, så der kunne skaffes penge til at arbejde videre med projektet.

Borgmester afviser

Borgmester Kenneth Gøtterup fortæller, at der ikke lå beslutninger om at realisere projektet.

»Oplægget var ikke en politisk bestilling. Det kom fra initiativtagerne, så det var ikke noget, vi politisk havde været inde og bede om,« siger han.

Samme takter lyder fra Henrik Kjærsvold-Niclasen, der sidder i kommunalbestyrelsen for Venstre og er formand for børne- fritids- og kulturudvalget. Han roser dog oplægget:

»Der var rigtig mange gode elementer i det, men der har ikke været grobund for videre politisk drøftelse, fordi der har været fokus på så mange andre ting siden.«

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER