I de seneste dage har der været en del fortællinger fra Liste T om store besparelser på skolerne i Dragør – og om, at det kan føre til mistrivsel hos både elever og lærere.
Vi vil gerne komme med vores perspektiv på sagen. For den handler om mere end skolerne alene. Den handler om velfærdssamfundet, ansvarlig økonomisk styring og de nødvendige prioriteringer, som både Dragør Kommune og landets øvrige kommuner står overfor.
Derfor er der behov for at få fakta og proportioner på plads.
Skoleområdet er styrket
Når vi ser på skolernes budgetter – altså de midler, der er til rådighed – er det vigtigt at huske, at skoleområdet over de senere år er blevet styrket. Der er tilført midler til både almenområdet, specialområdet og lokale tilbud til børn, der har brug for mere støtte. Der er fra 2023 til 2026 tilført skolerne 16 millioner kroner i ekstrabevillinger.
Det ændrer ikke ved, at der aktuelt for resten af 2026 er en mindre økonomisk udfordring, som skolerne skal håndtere. Men det er forkert at fremstille det som om, skoleområdet generelt er blevet udsultet, for det er ikke tilfældet.
National udfordring – også i Dragør
Alle landets kommuner oplever i disse år store stigninger i udgifterne til specialundervisning, behandlingsskoler og sociale indsatser. Det er ikke en særlig Dragør-udfordring. Det er en national udvikling, som presser kommunernes økonomi og skaber vanskelige prioriteringer lokalt.
Derfor arbejder vi også ad flere spor. Lokalt skal vi sikre ansvarlig styring og gode tilbud til børnene. Nationalt bruger Venstre, Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti vores partier på Christiansborg til at rejse problemet. For hvis kommunerne i hele landet oplever markant stigende udgifter til specialområdet, så kræver det også national politisk opmærksomhed.
Den mulighed har Liste T ikke. Som lokalliste kan de kritisere lokalt, men de har ikke et parti på Christiansborg, de kan presse for nationale løsninger. Derfor skylder de desto mere at forklare, hvordan deres forslag konkret skal finansieres i Dragør Kommune.
Dragør-modellen ikke årsagen
Noget af debatten har givet det indtryk, at den aktuelle budgetudfordring skyldes Dragør-modellen. Det er ikke korrekt.
Merudgiften opstår, fordi der er visiteret flere børn til specialiserede tilbud, end der var forudsat i budgettet. De visitationer er foretaget på baggrund af konkrete faglige vurderinger af børnenes behov. Når et barn har behov for et specialiseret tilbud, skal barnet naturligvis have det.
Dragør-modellen skaber altså ikke merudgiften. Men modellen er en del af den måde, skoleområdets økonomi håndteres på. Når der er merudgifter til specialiserede tilbud, skal der findes finansiering inden for den samlede kommunale økonomi og inden for de rammer, kommunalbestyrelsen har besluttet.
Det betyder, at mindreforbrug på dele af skoleområdet kan blive brugt til at dække merforbrug andre steder på området. Det er ikke udtryk for, at pengene forsvinder fra børnene, men for at midlerne flyttes derhen, hvor børnenes behov aktuelt er størst.
Formålet med Dragør-modellen er fortsat at skabe fælles ansvar og give skolelederne et bedre grundlag for at finde den rigtige løsning for det enkelte barn. Kan vi hjælpe barnet bedre i folkeskolen? Er der brug for et lokalt specialundervisningstilbud? Eller er der behov for et skoletilbud uden for kommunen?
Børn med behov for specialiserede tilbud er også Dragørs skolebørn. De skal naturligvis have den hjælp, de har krav på. Målet er ikke færre visitationer for enhver pris. Målet er det rigtige tilbud til det enkelte barn.
Den aktuelle budgetudfordring
I 2026 står skoleområdet med et merforbrug 3,4 millioner kroner ud af et samlet budget på 189 millioner kroner. Det svarer til 1,8 procent.
Af de 3,4 millioner kroner vedrører 3,1 millioner kroner finansiering af et merforbrug på specialområdet. Den væsentligste årsag er, at der er visiteret flere elever til specialtilbud end forudsat i budgettet.
De ekstra visitationer er foretaget på baggrund af konkrete faglige vurderinger af børnenes behov. Derfor er det heller ikke udgifter, der bare kan ønskes væk. Når et barn har behov for et specialiseret tilbud, skal barnet naturligvis have det.
Men pengene skal findes et sted.
Skolelederne har i deres ledelsesfællesskab vurderet, at situationen kan håndteres inden for skoleområdets samlede økonomiske ramme. Den konkrete udmøntning sker lokalt på skolerne gennem blandt andet tilbageholdenhed med genbesættelse af ledige stillinger, reduktion af driftsudgifter og begrænsning af indkøb.
Det er naturligvis altid ærgerligt at skulle holde igen. Men skolelederne har samtidig orienteret skolebestyrelserne om, hvordan de håndterer situationen med fokus på, at elevernes undervisning, trivsel og hverdag påvirkes mindst muligt. Det er et ledelsesansvar, og det har skolelederne taget.
Der har været bekymringer om blandt andet lejrskoler og skolebal. Her er billedet mere nuanceret end det, der har været fremme i debatten. Disse aktiviteter gennemføres, og de fortællinger, der har været om, at de er blevet fjernet, er forkerte.
Vi følger naturligvis udmøntningen af økonomien tæt. Vi bakker op om ansvarlig økonomistyring og afviser, at merudgifter bare kan sendes videre til kommunekassen uden finansiering.
Men vi er åbne for konkrete og ansvarligt finansierede justeringer, hvis konsekvenserne viser sig at kræve det.
Liste T skylder et svar på finansieringen
Liste T må gerne mene, at skoleområdet skal have førsteprioritet hver gang.
Peter Læssøe sagde selv på kommunalbestyrelsesmødet den 30. april, hvilket fremgår af Kommune TV, at »folkeskolerne, børnene og de unge er den absolut første prioritet« for ham.
Det er en klar politisk melding.
Men kommunalpolitik handler om at tage ansvar for helheden. Som politikere er vores ansvar alle områder og alle borgere i Dragør Kommune.
Liste T har meldt klart ud, at de kun tager ansvar for børneområdet. Vi tager vores ansvar alvorligt og finder løsninger for alle borgere i Dragør og favoriserer ikke nogle frem for andre.
Når Liste T vil friholde skoleområdet fra merudgifter, må de samtidig svare på, hvem der så skal betale: de ældre, dagtilbuddene, kulturen, foreningerne eller socialområdet?
Dragør Kommune har en samlet sum penge til drift af hele kommunen – med et statsligt udlagt loft kaldet servicerammen. Den økonomi fordeles hvert år mellem de forskellige serviceområder. Der stilles krav til alle ledere om, at de skal overholde deres budgetter. Politikernes opgave er at fastlægge serviceniveauet og stå på mål for de prioriteringer, der følger med.
Hvis antallet af børn, der skal have specialiserede tilbud, stiger markant i forhold til det forventede, er vi nødt til at drøfte balancen mellem almenområdet, specialområdet og kommunens øvrige velfærdsområder. Den balance skal først og fremmest bero på en faglig vurdering fra skoleledelserne og forvaltningen – og derefter på en politisk vurdering af, om rammen er den rigtige, eller om den skal justeres.
Den diskussion tager vi gerne.
Men det er ikke ansvarlig økonomisk politik blot at sige, at enhver merudgift på skoleområdet skal dækkes af kommunens fælles økonomi, uden samtidig at pege på, hvor pengene skal komme fra.
Liste T’s tilgang betyder i praksis, at ét område får fortrin frem for andre områder. Når udgifterne samlet stiger mere end budgettet, kan der kun ske få ting: Enten bruger vi af kassen, eller også reducerer vi servicen på andre områder. Sådan kan man ikke gøre for evigt.
Vi budgetterer krone til krone det, vi må bruge på driften af vores lokale velfærdssamfund. I 2025 endte Dragør Kommune endda med at overskride servicerammen med 5,8 millioner kroner. Derfor er det ikke ansvarligt bare at pege på kassen eller kommunens samlede regnskabsresultat, hver gang der opstår merudgifter. Liste T skylder at pege på, hvem pengene skal tages fra.
Skal skoleområdet have et budget, der i praksis er vejledende, og hvor merforbrug altid kan dækkes på bekostning af ældreområdet, dagtilbud, foreningslivet, kulturlivet eller andre områder? Eller ønsker vi et lokalsamfund i balance, hvor vi har styringsmodeller, stiller krav til budgetoverholdelse og giver vores ledere ansvar for i fællesskab at finde løsninger?
Vi mener det sidste.
Med venlig hilsen
Kenneth Gøtterup m.fl.