Denne artikel er skrevet af Dragør Nyts børnereporter, Laura Videbæk på 13 år, som selv har stået for research og tekst.
I den anden af Dragør Nyts syv valgdebatter op til kommunalvalget var det vilkårene for børn og unge, der blev debatteret. For hvad er det gode børneliv egentlig?
Valgdebatten om børn og unge foregik på Dragør Skole, hvilket passede meget godt til valgdebattens emne om børn og unge. Men publikummet var mest i den ældre halvdel og knap så mange unge, så det blev mest en debat om børn og unge og knap så meget med børn og unge.
Da der er 12 politiske partier, som stiller op til kommunalvalget, var valgdebatten delt i to runder med forskellige partier, så alle kunne få taletid. Alle partier havde fået tre spørgsmål på forhånd. Et om daginstitutioner, et om» skoler og et om unge.
Det første spørgsmål om det gode børneliv fik politikerne til at tale om begreber som tryghed og fællesskab, men det blev også mere konkret. Dragør Kommune overholder nemlig ikke kravene til, hvor mange voksne der skal være i institutionerne. Det, der i loven hedder minimumsnormeringer.
Minimumsnormeringerne er et lovkrav, der kom tilbage i januar 2024, som siger, at der skal være mindst en voksen per tre børn i vuggestuerne og mindst en voksen per seks børn i børnehaverne. Det var der bred politisk enighed om at gøre noget ved, for loven skal selvfølgelig overholdes.
Hvad med Dragørs skoler?
Efterhånden var der godt i gang debatten om Dragørs børn og unge. Det andet spørgsmål kom på banen:
Hvordan skal folkeskolerne håndtere børn med særlige udfordringer, og hvordan skal regningen betales?
Her var politikerne mere uenige om løsningerne, og debatten kom ind på, hvordan man skal gøre. Om der skal være flere specialklasser, eller undervisningen skal foregå i almindelige klasser, men hvor der oftere er to lærere i klassen.
Kandidaterne var dog enige om, at det var godt, at der var kommet en specialklasse i Dragør, så børn med særlige behov, der ikke kan gå i en almindelig klasse, stadig kan gå i skole i Dragør. Alternativet ville være at skulle i skole i Tårnby eller længere væk.
Et ungdomshus eller et ungdomsrum?
Det sidste spørgsmål var:
Har Dragørs teenagere de rigtige tilbud i dag? Man kunne også have spurgt, om Dragørs teenagere har nok at lave i Dragør?
For de fleste af kandidaterne lød svaret: »Nej.« Og mange var for, at der skal være et bedre tilbud, som kommunen skal stå for. Men debatten blev hurtigt drejet om på alkohol; om de unge drikker for meget, og om et nyt tilbud ville blive et sted, hvor der blev drukket alkohol.
Dragørs ungeråd havde på forhånd kommet med et bud på, hvad et nyt tilbud kunne være. Et ungdomshus for de unge mellem 15 og 25.
Et sted, hvor der kunne være karaokeaftner og lektiecafé. Men ikke alle var enige om, at det var den helt rigtige løsning. Så selvom der egentlig var stor enighed om, at der skulle ske noget, var der mere uenighed om, hvad der skulle ske.
Debatterne var ved at være slut. De havde handlet om børn, men også meget om pengene, der bliver brugt på børn. Så selvom politikerne alle var meget optaget af børn og unge, var det også tydeligt, at pengene skal række til det hele.