Når Dragør Kommunes Økonomiudvalg torsdag den 18. juni og kommunalbestyrelsen torsdag den 25. juni skal behandle et svar til Ankestyrelsens Tilsyn, lyder det måske som tør administration.
Men bag de bureaukratiske termer gemmer sig et helt afgørende spørgsmål om borgernes retssikkerhed. Særligt for de borgere, der har allermest brug for støtte.
Efter retssikkerhedslovens §3, stk. 2 har kommunalbestyrelsen en klar, lovmæssig pligt til at fastsætte og offentliggøre sagsbehandlingsfrister. Det er ikke et politisk valg, men en bunden opgave for de folkevalgte.
Men retssikkerhed handler ikke kun om, at kommunalbestyrelsen formelt opfylder loven ved at stemme en frist igennem på et møde. Det handler om, at borgeren kan finde den, forstå den og regne med den i sin hverdag.
Sårbare tabes mellem to stole
Når sagsbehandlingen foregår på tværs af Dragør Kommune og det forpligtende samarbejde med Tårnby Kommune, bliver virkeligheden hurtigt uoverskuelig.
Forvaltningen lægger nu op til, at flere sager får en generel frist på 12 uger, mens der samtidig for nogle lovbestemmelser henvises til Tårnby Kommunes overordnede, generelle hjemmeside med informationer om sagsbehandlingsfrister.
Det betyder i praksis, at borgeren ikke har ét samlet sted at orientere sig. Oplysningerne bliver spredt på tværs af forskellige systemer og hjemmesider, og forvaltningen har blot kopieret det nøjagtig samme, uoverskuelige internetlink på over 100 tegn ind under vitale områder som for eksempel Barnets Lov §81 (familievejledning til handicappede børn), hjemmetræning (§85) og dækning af tabt arbejdsfortjeneste (§87).
Den løsning kan kommunen simpelthen ikke være bekendt. Vi taler her om handicappede, psykisk sårbare, sygemeldte og ældre mennesker. Borgere og pårørende, som i forvejen presser deres sidste kræfter for at få hverdagen til at hænge sammen.
De har ikke overskuddet til at agere detektiver i to forskellige kommuners it-systemer for at finde ud af, hvornår de kan forvente hjælp.
Det er ikke bare dårlig service – det er ud over kanten af retssikkerhedslovens §3 a, som utvetydigt kræver, at fristerne skal fremgå tydeligt på kommunens egen hjemmeside.
Dragør Kommune har det fulde juridiske ansvar for sine egne borgere. Det ansvar kan man ikke linke sig ud af ved at gøre sårbare familier til detektiver på en nabokommunes hjemmeside.
Ansvar rækker videre end papiret
Efter loven er der intet valg – Dragørs Kommunalbestyrelse skal fastsætte og offentliggøre fristerne. Men de har også det fulde ansvar for, at de offentliggjorte frister er lette at finde, og at de rent faktisk overholdes.
Gældende praksis er skrevet tydeligt i Ankestyrelsens generelle udtalelse om sagsbehandlingsfrister. En frist skal dække den normale sagsoplysning fra ansøgning til afgørelse, og kommunen kan ikke skubbe ansvaret ved forlænget sagsbehandlingstid over på borgeren. 80–90 procent af sagerne skal i praksis afgøres inden for den offentliggjorte frist.
Samarbejdet med Tårnby har fungeret i snart tyve år. Alligevel må vi spørge:
Hvilket datagrundlag har Dragørs kommunalbestyrelse egentlig for at vurdere, om Tårnby overholder de frister, som Dragør har det endelige ansvar for?
Hvis de folkevalgte ikke kræver løbende og præcis indsigt i de reelle sagsbehandlingstider, svigter de deres politiske kontrolforpligtelse. Så bliver fristerne blot gratis omgange på en hjemmeside, mens borgerne venter i uvished.
Et politisk løfte der skal holdes
Kommunalbestyrelsen har i sin konstitueringsaftale sat et klart mål om at styrke retssikkerheden og gennemsigtigheden. Det løfte skal holdes nu.
Ansvaret for Dragørs borgere ligger ubeskåret hos kommunalbestyrelsen i Dragør – uanset hvor sagsbehandlerens skrivebord fysisk står. Vi opfordrer derfor politikerne til at se forslaget og bilagene efter med en lup på de kommende møder, og vi opfordrer specifikt til, at det liggende forslag afvises i sin nuværende form. Man bør ikke stemme en digital labyrint igennem, som reelt skjuler borgernes rettigheder.
Vil borgmesteren og den samlede kommunalbestyrelse garantere, at Dragørs borgere får ét samlet, gennemskueligt overblik over sagsbehandlingstiderne? Vil de sikre en klar politisk styring, så vi ved, at fristerne rent faktisk afspejler virkeligheden?
Noget andet kan kommunalbestyrelsen ikke byde de borgere, der har allermest brug for tryghed.
Med venlig hilsen
Elizabeth Christensen m.fl.