Hygge på museet

Denne uge er sidste chance for at opleve livet som amagerbonde for en dag. Hyggen fortsætter i næste uge – blandt andet med lege og fodring af gårdens dyr.

H
Af Henrik Askø Stark
| | 2 min læsetid
/ 6

De to seneste uger har i den grad stået i sommersolens tegn. Denne uge byder ifølge vejrudsigterne på temperaturer i et noget mere afdæmpet leje. Hvis vejrskiftet skulle give mod på en hyggelig sommeraktivitet, der ind i mellem kan kræve lidt bevægelse, så er Hollændergårdene på Hovedgaden i Store Magleby (det tidligere Amagermuseum) et godt sted at besøge. Her kan man frem til på søndag hver dag kl. 12 til 16 fortsat opleve livet som »amagerbonde for en dag«, med masser af sjove aktiviteter for store og små. 

Museet er naturligvis fortsat åbent i de kommende uger alle dage undtagen mandag. Og selvom levendegørelsen af bondelivet slutter på søndag, så fortsætter sommerhyggen. Således er der onsdag til fredag i næste uge »Hygge på Hollændergårdene«, hvor man kan lege gamle lege, opleve historiefortælleren Pernille Stockfleth hver dag kl. 13.30 – og ikke mindst være med til at fodre museets grise og geder hver dag kl. 14.

 

Læs også ...

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER