Når man bor alene i et fredet hus fra 1800-tallet i den gamle bydel i Dragør og har været glad for sit naturgasfyr, ligger det ikke lige for at beslutte sig for at installere en ny opvarmningsform.
Alligevel har en ældre mand, der gerne vil være anonym, efter lange overvejelser besluttet sig for at sige ja tak til fjernvarme. Han har været med til to af borgermøderne i Hollænderhallen og har også lavet sin egen research.
Rent økonomisk ser der ikke ud til at være stor forskel på at få fjernvarme til hans 119 kvadratmeter store hus sammenlignet med de cirka 1.700 kubikmeter gas, han bruger nu.
»Det er ud fra et miljømæssigt perspektiv, jeg tænker, at fjernvarme vil være den bedste opvarmningsform. Jeg er klar over, at man lige nu bruger en del træflis, men der er bedre muligheder for at skifte til både varmepumper og geotermi i fremtiden. Derfor tror jeg på, at det bliver den mest bæredygtige løsning,« siger han.
Anonym på grund af hidsig debat
At manden gerne vil være anonym, hænger i øvrigt sammen med, at den gamle by er et lille sted, hvor snakken hurtigt kan gå, og han derfor ikke har lyst til at stikke snuden frem. At emnet er fjernvarme, gør ikke hans lyst til at stille op med navn større. For han oplever fjernvarmedebatten som meget hidsig.
»Jeg synes, at de negative virker næsten for afklarede i deres negative holdninger. Og i deres argumentation bruger de påstande, som jeg ikke mener er holdbare. Her i den gamle by oplever jeg dog faktisk stemningen som overvejende positiv. Mange ser fjernvarmen som den gode løsning af miljømæssige hensyn,« siger han.
Hvordan skal gravearbejdet dog gå?
Det, der bekymrer ham mest omkring udrulningen af fjernvarmen, er, hvordan det hele skal gå, hvis fjernvarmerørene skal graves ned i den gamle bydel i Dragør.
»De gamle huse er skrøbelige, og at man skal til at grave gaderne op, bekymrer mig. I forvejen giver trafikken skader på husene, så jeg savner nok en mere præcis plan for, hvordan gravearbejdet overhovedet skal foregå. Det beroliger mig, når jeg hører, at der findes brolæggerfirmaer, der er specialister i sådan noget, men jeg ved ikke … Jeg er stadig betænkelig,« siger han.
Han er glad for, at der er lagt op til, at der skal være 65 procents tilslutning til fjernvarmen, for at den bliver udrullet i Dragør. For ham er det vigtigt, at man har sikret sig, at man ikke ender i en Odsherred-situation.
Hvordan fjernvarmepriserne kan udvikle sig på sigt, har han også overvejet, men han mener, at man kan stole på, at fjernvarmeselskaberne ikke har til formål at tjene penge.
Han understreger dog også, at han ikke kommer til at sørge, hvis det ender med, at der ikke bliver tilslutning nok. For han tror, at der i så fald må blive fundet en særlig løsning for områder som den gamle bydel i Dragør, hvis naturgassen bliver udfaset som privat boligopvarmningsform.
»Man kan jo ikke lade sådan et område her sejle sin egen sø uden nogen form for opvarmning. Så det er svært at forestille sig, at man lukker helt for gassen her, hvor vi jo ikke kan få varmepumper,« siger han.
Svar på borgernes kritiske spørgsmål
Dragør-borgerne har selvfølgelig mange spørgsmål, fordi de står i en afgørende situation, hvor de skal tage stilling til fjernvarmen inden den 1. juni og dermed også de fremtidige opvarmningsmuligheder for deres bolig.
Dragør Nyt har – i forbindelse med den række af interviews om fjernvarme med borgere, vi bringer i disse uger – stillet borgernes kritiske spørgsmål videre til de rette instanser.
Læs svarene til nogle af de spørgsmål, manden i denne artikel også har, her.
Hvordan skal gravearbejdet i den gamle by konkret foregå? Bliver det ikke et helvede at grave det hele op og få retableret på en ordentlig måde?
Borgmester Kenneth Gøtterup (C) svarer:
»Gravearbejdet kommer til at foregå på samme måde, som da man lagde naturgas ind i byen. Det lykkedes uden de store udfordringer. Dragør Fjernvarme og kommende entreprenører er helt opmærksomme på, at det er smalle gader og stræder, og der skal udvises særlige hensyn. Det gjorde man også under naturgasudrulningen, og der vil ske en tæt koordinering og inddragelse af beboerforeningen. Så det bliver ikke mere besværligt end så mange andre steder. Og så skal man også huske, at der jo ikke i den gamle by er biltrafik, der skal tages hensyn til. Men det bliver besværligt for os alle i hele kommunen, når der skal graves. Men jeg er tryg ved, at der nok skal ske en god kommunikation og planlægning.«
Hvordan vil kommunen sikre sig, at asfalt, brosten og så videre bliver retableret, når anlægsarbejdet med fjernvarmerør er færdigt? Hvad skal borgerne forvente selv at komme til at stå for i den forbindelse?
Borgmester Kenneth Gøtterup (C) svarer:
»Det vil indgå i den entreprisekontrakt, der bliver indgået. Og borgerne skal ikke selv reetablere.«
Hvordan ser situationen ud, hvis der ikke bliver flertal for fjernvarme? Kan der så ikke komme fjernvarme i fremtiden?
Borgmester Kenneth Gøtterup (C) svarer:
»Den fjernvarme, vi kan tilbyde nu, er det, vi forstår ved fjernvarme, hvor der kan komme mange varmeformer i rørene. Det laver vi sammen med Tårnby. Hvis ikke vi gør det nu, vil Tårnby fortsætte deres egen udrulning, og så kommer vi ikke til at lave et fælles rør med forbindelse til det storkøbenhavnske fjernvarmenet. Det betyder, at de foreløbige vurderinger fra forvaltningen vil være, at der ikke vil være økonomi i, at vi som kommune – alene – fører fjernvarmerør til Dragør. Så derfor er det nu eller aldrig. Hvis vi senere skulle indføre fjernvarme, er det ikke med forskellige varmekilder, der giver den billigste varme, men for eksempel i stedet med lokale store varmepumper, der vil være afhængige af elprisen.«
Bliver gassen virkelig udfaset?
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser:
»Det er aftalepartiernes politiske ambition, at der fra 2035 ikke længere skal være boliger i Danmark, der opvarmes af gasfyr. Som en overgangsordning, indtil gasfyrene i husholdningerne bliver udfaset og erstattet med fjernvarme eller varmepumper, skal gasforbruget gøres grønt. Regeringen vil i 2026 – når der er et bedre overblik over, hvor mange husstande og virksomheder der er tilbage på gasnettet – fremlægge mulige initiativer samt den finansiering, der skal til for at indfri ambitionen om udfasning af gasfyr i 2035 og 100 procent grøn gas i 2030. Det fremgår af ‘Klimaaftale om grøn strøm og varme af 25. juni 2022’. Der arbejdes i den forbindelse på et veloplyst beslutningsgrundlag, som blandt andet belyser omkostninger for husholdninger, virksomheder og samfundet som helhed.«
Hvem har ansvaret for hvad?
Når det kommer til fjernvarme:
Folketinget
Et flertal i Folketinget (‘Klimaaftale om grøn strøm og varme af 25. juni 2022’) har besluttet, at der skal udrulles fjernvarme over hele landet, hvor det giver mening for forbrugerne og er til gavn for samfundet som helhed. Kommunerne skal have udrullet fjernvarme inden 2028.
Dragør Kommune
En enig kommunalbestyrelse har vedtaget at tilbyde udrulning af fjernvarme i Dragør Kommune – for at leve op til Folketingets beslutning. Kommunen har dannet selskabet Dragør Fjernvarme sammen med Tårnby Forsyning og udarbejdet et projektforslag og et budget for at udrulle fjernvarmen i Dragør på samme tid som en yderligere udrulning af fjernvarmen i Tårnby.
Dragør Kommune skal via Dragør Fjernvarme stille lånegaranti for investering i fjernvarmeprojektet på omkring en milliard kroner. Alene første etape kræver lånegaranti på over 300 millioner kroner.
Den samlede investering skal betales af forbrugerne over 45 år. For at budgettet skal hænge sammen, og pengene skal blive betalt tilbage, kræver det derfor 65 procents tilslutning blandt borgerne i Dragør by og Store Magleby, for at man kan gå i gang med at grave og realisere projektet.
Tårnby Forsyning/Dragør Fjernvarme
Tårnby Forsyning har allerede i mange år leveret fjernvarme til Tårnby Kommune og har nu sammen med Dragør Kommune stiftet selskabet Dragør Fjernvarme, som har til formål at udrulle fjernvarmen i Dragør, hvis der kan samles tilslutning nok til at gøre projektet rentabelt.
Tårnby Forsyning får i praksis leveret fjernvarmen fra Centralkommunernes Transmissionsselskab (CTR).
Tårnby Forsyning/Dragør Fjernvarme har altså udformet et projekt, og når det er godkendt, indgår man kontrakter med en gruppe entreprenører, som graver fjernvarmerør og stikledninger ned. Og så er det CTR, der sender fjernvarmen ud gennem rørene.
CTR
Centralkommunernes Transmissionsselskab (CTR) er ejet af fem kommuner – Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, København og Tårnby – og leverer fjernvarmen ud i rørene til disse kommuner.
Den fjernvarme, de sender ud i rørene, kommer fra en række forskellige anlæg. For fjernvarme er som ofte nævnt varmt vand, og det kan opvarmes på forskellige måder. Derfor kommer det fra både:
• Affaldsforbrændingsanlæg.
• Anlæg, der udnytter industrieloverskudsvarme.
• Varmepumper, som udnytter varmen fra geotermi eller spildevand.
• Kraftvarmeanlæg, som producerer el sammen med varmen.
• Produktion af varme på en kedel uden samtidig elproduktion.
Det er en række forskellige selskaber, der står bag de forskellige typer af anlæg. Når det drejer sig om varme produceret på biomasse, opkøber CTR den fra Ørsted og HOFOR Energiproduktion. CTR skal leve op til alle lovkrav omkring eksempelvis biomasse – men i praksis er det altså Ørsted og HOFOR, der har det ansvar.
Ørsted
Ørsted råder over en række kraftvarmeværker, som blandt andet leverer energi til CTR. Det gælder blandt andet Avedøreværket, der producerer energi ved at brænde biomasse (træpiller og træflis) og halm af. Det er således Ørsted, som skal sørge for, at de lever op til de mange forskellige lovkrav, der er til biomasse.
HOFOR Energi
HOFOR ejer Amagerværket, der producerer energi ved at brænde biomasse (træflis), og en del af denne sælger de videre til CTR. Det er således HOFOR, som skal sørge for, at de lever op til de mange forskellige lovkrav, der er til den biomasse, de brænder af.