Nu hvor det endeligt er blevet aktuelt at snakke kystsikring, kan de mange forskellige udtalelser nemt blive uvirkelige og uoverskuelige. Hvem sagde hvad?
Men, vi kan frem for alt umuligt være tilfredse med, at staten så tydeligt fralægger sig sit ansvar for Dragør og Sydamagers 13 km kyststrækning – et område som specifikt er udnævnt som det mest udsatte og truede område i Danmark.
Det er chokerende, at staten ikke mener, det er nogen idé i at beskytte Dragør og Sydamager. For dyrt og for komplekst.
Men vi skal ikke bare tale om en 10.000-årshændelse, som staten her fokuserer på. Det ville være at flytte fokus fra det, som er aktuelt for os her og nu. Det, som vi har allerstørst behov for, er kystsikring mod stormfloderne. Og det er vigtigt ikke at blande sammen med 10.000-årshændelser.
Det, som er mere nærliggende for os, som bor her, er nemlig kommende stormfloder og behovet for kystsikring.
Stormfloder kommer altid uventet, og er de senere år blevet voldsommere i Danmark, i Europa og globalt.
Dragør og Sydamager er overladt til sig selv. Utroligt med tanke på, hvor mange mennesker der bor i området.
Staten har fralagt sig sit ansvar for Dragør og Sydamager. Så hvad sker der nu? Hvornår og hvem gør hvad?
Hvordan ser tidshorisonten ud for vores kommune, og borgmester, kan vi nå at gøre noget?
Alt dette skaber usikkerhed for os, som bor i området. Hvordan ser vores fremtid ud?
Vi har fremover behov for at blive informeret om, hvor langt er projektet kommet – hele tiden.
Med venlig hilsen
K. Lindberg