Debat

Landsformand for ældreråd: »Det skader lokaldemokratiet, når så mange har stemt forgæves«

T
Indlæg af Tim Panduro
| | 0 min læsetid
Landsformand for ældreråd: »Det skader lokaldemokratiet, når så mange har stemt forgæves«
Inger Møller Nielsen er formand for Danske Ældreråd. Pressefoto

»Det er ekstremt uheldigt, at over halvdelen af stemmerne bliver kendt ugyldige. Der er tale om en formel valghandling, som bør forløbe gnidningsløst, og det skader lokaldemokratiet, når så mange har stemt forgæves.«

Sådan lyder udmeldingen fra Inger Møller Nielsen, der er formand for ældrerådenes sammenslutning Danske Ældreråd.  

»Man har tydeligvis gjort processen for at brevstemme alt for kompliceret. Når så mange stemmer ender som ugyldige, er det et tegn på, at borgerne ikke er blevet mødt af en enkel og gennemskuelig procedure,« lyder det fra formanden, der peger på, at ældrerådsvalg ikke er en ukendt procedure.

»Det er vigtigt, at der nu bliver gennemført en grundig evaluering, så man får klarlagt præcis, hvad der gik galt, og hvordan man undgår, at noget lignende sker igen. Det kan jo godt håndteres i andre kommuner, så selvfølgelig kan det også i Dragør,« hedder det fra formanden, som dog ser med tilfredshed på dele af Dragør Kommunes håndtering af sagen.

»Vi har bemærket, at Dragør Kommune tager det alvorligt, og det sætter vi pris på.«

Spørgsmålet om, hvorvidt valget kan betragtes som legitimt, vil hun ikke gå ind på.

»Det er ikke op til os at vurdere, om valget skal gå om. Vi går ud fra, at kommunen har godt styr på det juridiske og sørger for, at der bliver handlet rigtigt.«

»Det kan jo godt håndteres i andre kommuner, så selvfølgelig kan det også i Dragør.«

Inger Møller Nielsen, formand, Danske Ældreråd

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER