Modsætninger mødtes onsdag aften, da Københavns Lufthavn havde indbudt til nabomøde i Hangar 145 i det, der engang var landsbyen Maglebylille. Men det var ikke kun sød musik, der opstod i mødet. Tonen blev til tider skurrende i mødet mellem borgere fra lokalområdet og repræsentanter fra lufthavnen.
Mødet i den gamle hangar trak omkring 150 borgere fra Dragør, Tårnby og den københavnske del af Amager, der havde sat den solbeskinnede aften af til at diskutere lufthavn. Journalisten Nynne Bjerre var indskrevet som moderator, og lufthavnens direktør Christian Poulsen var veloplagt, da han i hvid skjorte og med venlige fagter bød velkommen.
»Det er vores job at være her, men vi lægger rigtig meget sjæl i det,« sagde han blandt andet og understregede, at han var med på, at lufthavnen er der »på godt og ondt, for vi ved godt, at der er tale om en forurenende virksomhed«.
Lufthavnen havde på forhånd bedt om spørgsmål fra tilhørerne, og det havde langt over hundrede reageret på. Spørgsmålene havde Nynne Bjerre benyttet til at lave tre hovedkategorier, der skulle tales om; vækstambitioner, støj og forurening.
»En stor maskine«
Christian Poulsen gav først et rids over lufthavnen, hvor han beskrev den som en vigtig brik i dansk økonomi; et stykke kritisk infrastruktur, der genererer 60 milliarder kroner i bruttonationalprodukt om året og skaber 60.000 arbejdspladser landet over – 18.000 af dem lokalt. Så var det på plads, og han tillod sig derefter lidt selvkritik på transportmastodontens vegne.
»Det er en stor maskine, der leverer i plus. Men vi skal også tale om minusserne,« sagde han – og det fik han i den grad mulighed for, da der blev åbnet for spørgerunden fra publikum.
Men inden da tog han imod nogle lidt lettere bolde, som Nynne Bjerre kastede i luften med udgangspunkt i de spørgsmål, som var kommet ind på forhånd – blandt andet om lufthavnens vækstambitioner.
At lufthavnen er i vækst, er der ingen tvivl om. Gennem mere end et år har lufthavnen slået månedsrekorder hver eneste måned – Christian Poulsen brugte selv ordet »ekstremt« om de senere år. Det skyldes blandt andet, at flyselskabet SAS blev reddet efter et økonomisk kaos og har valgt Københavns Lufthavn som sin globale hub, fortalte han.
»Vi skal levere den nødvendige kapacitet«
Vækst i passagertallet er dog ikke et mål i sig selv, bedyrede han, og fortalte, at hans enorme virksomhed faktisk ikke bestemmer meget selv.
»Vi skal levere den nødvendige kapacitet. Vi er ikke en myndighed, og vi er ejet af staten, så vi bestemmer ikke meget selv. Vi bygger ikke bare det, vi selv vil, eller tiltrækker et flyselskab, som vi gerne vil have. Vi er underlagt en masse love og regler. Men når vi ser 10, 20 og 30 år ud i fremtiden, vil antallet af flyrejser blive fordoblet på verdensplan. Det betyder ikke, at de også vil blive fordoblet i København, men inderne begynder at rejse, kineserne begynder at rejse, og flere bliver mere velslåede. Og så udvikler forretningslivet sig, eller folk vil se den lille havfrue,« siger han og tilføjede ved et opfølgende spørgsmål, at et tal på 60 millioner kommende passagerer, som tidligere har været i spil, »ikke hører til i en fremtid tæt på os«.
I forhold til gener for naboerne på det tætbefolkede Amager påpegede han blandt andet, at flyene generelt bliver større – det betyder, at et stigende passagertal ikke nødvendigvis betyder flere fly i luften – og at lufthavnen har en liste over de mest støjende og forurenende flytyper, som man ikke vil have til København. Desuden vil der ikke blive udvidet uden for lufthavnen – den bliver inden for det nuværende hegn. Men der kommer ombygninger – og på længere sigt vil tværbanen også blive skubbet lidt, hvis det står til lufthavnen. Det ligger dog 10–20 år ude i fremtiden.
Meget var gammelkendt stof for de naboer, der i forvejen er engagerede i lufthavnen, men undervejs gemte sig en lille nyhed.
»Vi kommer til at køre meget mere med busser. Vi har købt elbetjente busser, der kan transportere passagererne rundt,« lød det således.
Tilråb
Lufthavnsdirektøren kom også omkring både støj og partikelforurening i spørgsmål-og-svar-runden med Nynne Bjerre, inden tilhørerne fik mulighed for at stille spørgsmål direkte til direktøren.
Det gik ikke helt stille af – flere af tilhørerne brød talerækken og måtte irettesættes af Nynne Bjerre, ligesom lufthavnsdirektøren også tydeligt kæmpede med sin tålmodighed, når hans ord blev mødt med tilråb.
»I må meget gerne råbe af mig, men jeg tror ikke, at det er gavnligt for samtalen,« kommenterede han på et tidspunkt, mens han på et andet tidspunkt fortalte, at man nok måtte regne med, at naboskabet var blivende.
Det var affødt af en kommentar fra en tilhører, der kritiserede natflyvninger, hvor der »stinker af fuel, når vi afleverer børn om morgenen.« Manden kritiserede også, at lufthavnen reklamerer for, at man i modsætning til andre større lufthavne i Europa ikke har nattelukket i København. Lufthavnen har dog oplyst, at man ikke længere reklamerer for muligheden, men kommentaren udløste et konkret spørgsmål fra Nynne Bjerre – om lufthavnen er interesseret i natflyvninger.
»Vi betjener inden for de rammer, der er. Det er tilladt, lovligt og efterspurgt, og vi kan ikke bare flytte cargoflyvningerne til Lolland, som nogen har foreslået. Det er fuldstændig utænkeligt, lufthavnen har ligget her i 100 år,« sagde han og kaldte et opgør med natflyvninger for en kæmpestor politisk beslutning.
»Det er ikke os, I skal tale med. Vi har også medarbejdere, der om muligt ikke skal være på nattearbejde, så vi er lidt i samme båd,« tilføjede han.
Frygt i Dragør
Flere dragørborgere havde også taget turen over kommunegrænsen – og nogle af dem stillede spørgsmål til lufthavnens direktør.
»Tak for at stille op og stikke hovedet ind i løvens hule,« hed det fra en kvinde fra Dragør, der var bekymret over, at tværbanen i lufthavnen skal forskydes tættest på Dragør Nord. Tværbanen bruges især under særlige vindforhold, men spørgeren var bekymret for, om placeringen tættere på Dragør ville give mere støj. Christian Poulsen mener dog ikke, det er tilfældet.
»Det vil være mindre fly, og banen er kortere. Flyene kan kun lande fra vandet og ind,« sagde han og understregede, at man også regner med at bruge banen mindre i fremtiden.
En anden dragørborger spurgte til test af flymotorer. De sker lige nu i lufthavnens nordøstligste hjørne, der ligger fjernest fra boliger i både Dragør og Tårnby. Men lufthavnen planlægger at rykke det tættere på Sydporten ved Dragør.
»Dragørborgerne får støjen lige i nakken. I er nødt til at sikre, at det ikke sker,« lød det fra spørgeren.
Christian Poulsen kunne berolige med, at selv om flyhangarerne – som er der, maskinerne bliver repareret og derefter skal have testet motorer – flytter tættere på Dragør, vil det ikke give flere støjgener. Sandsynligvis skal motorerne testes indendørs i en hangar, hvilket vil æde en del af støjen.
Fly bryder regler
En tredje borger var bekymret over fragtfly.
»I Dragør er vi meget påvirkede af, at fragtfly står lige på den anden side af Dragør Nord,« sagde hun og remsede op, hvor ofte hun blev vækket om natten.
Christian Poulsen gjorde opmærksom på, at hvis flyene står og larmer på landjorden, er det et brud med de interne regler. Fly på jorden skal kobles til såkaldte groundpower-systemer i stedet for at køre på egen motor, når de holder stille. APU-motorerne, som de hedder, larmer mere end lufthavnens eget system.
»Lad os være ærlige og sige, at der er piloter, der bruger mere end de fem minutter, de må på deres APU. Det lyder som en overtrædelse, som vi skal skride ind over for. Det arbejder vi på,« svarede Christian Poulsen, der også tidligere havde talt om udfordringen med APU’er. Lufthavnen har indført automatisk overvågning af brugen af APU og har udstyret samtlige medarbejdere med en app, hvor de kan indrapportere overskridelser af lufthavnens egne regler.
»Men der er rigtig mange piloter, der gør, som de vil. Vi strammer op, og vi kan give advarsler. Vi kan ikke give bøder endnu, men det kommer måske til at ske. For de skal opføre sig ordentligt i vores lufthavn,« sagde Christian Poulsen, der tilføjede, at der af og til sendes securitypatruljer ud for at italesætte overdreven brug af flyenes egne motorer for kaptajnerne.
