Vi ser landet over, at kortene er blevet blandet ved valget. Man kan i mange kommuner nu se frem til, at vindmølleparker og solceller bliver fjernet fra kommunernes planer.
Men erkender man i disse kommuner, at klimatiltag har et øvre loft? Og hvad med Dragør?
Gennem de seneste år er byrådet blevet fanget ind i alverdens klimatiltag.
Spørgsmålet er nu, hvem der tager ansvaret for fiaskoen. Mere end 25 års spild af ressourcer, tid og energi har holdt uskyldige børn vågne om natten og en række klimaorganisationer ved muffen, mens andelen af fossilproduceret energi på verdensplan er steget år for år, og naive medløbere som Tyskland har begravet sig selv og EU i klimaplaner så urealistiske, at de – hvis de bliver gennemført – risikerer at deindustrialisere EU og få Tyskland til at gå bankerot.
Der må være røde ører mange steder.
Lige før COP30, den årlige klimakonference organiseret af FN, som i år fandt sted i Belém nær Brasiliens Amazonas-område, skrev Bill Gates, ejer af Microsoft, klimafanatikeren over alle klimafanatikere, i en veltimet kronik, at det der med klimaet og den eksistentielle fare ved ikke at gøre noget – hvad som helst – måske var lidt af en overdrivelse fra hans side, så måske skulle vi nu tale om noget helt andet i stedet. Bill Gates har gennem årene af privatformuen givet mere end 350 milliarder dollars til klimaindsatser.
Det tog ligesom lidt luften ud af de 40.000 deltagere i konferencen, som i miljøets hellige navn var fløjet ind fra næsten hele verden i private jets. Så COP30 endte i fiasko.
Dragør og digerne
Med det nye byråd bør man revurdere planerne.
Mit råd er at fortsætte anlægget på Sydstranden syd for T-krydset ved Krudttårnsvej. Til gengæld bør planerne herfra og til lufthavnen lægges i en skuffe.
I havnebassinet er der tre analoge vandstandsmålere, hvor vi alle ved selvsyn kan følge vandstandens højde. Højden har vist sig særdeles stabil gennem årtierne, kun afbrudt af periodisk højvande hvert tredje til sjette år efter en langvarig nordveststorm. Her stiger vandet 100 til 140 centimeter over daglig vande. De nuværende diger er bygget til at modstå højvande på 160 centimeter.
Selv ved højvandet i 1872, hvor Lolland oplevede op til tre meter højvande, slap Dragør med et højvande på fem fod, som en Dragør-lods skrev i sin dagbog. Fem fod svarer til 150 centimeter.
Vi må huske på, at vandstanden i Øresund alene afgøres af vandet i Østersøen – ikke af La Niña et sted i det sydlige Stillehav, som nogle forskere hævder.
Østersøen tilføres en jævn strøm af vand fra floder i Rusland, Polen med flere. Vandet ledes ud gennem de danske farvande og afsætter sandsynligvis en hel del forurening fra Rusland og Polen. Men at forestille sig, at der vil blive behov for et dige på Nordstranden på syv en halv meter, skal man vist være akademiker for at tro på.
Nu har kommunen udformet planerne, og måtte der i årene fremover ske en ekstra vandstigning, kan man hurtigt opføre digerne.
Sæt dog byggeriet på standby. Digerne vil ødelægge det Dragør, som vi elsker.
Hvornår ser vi den lille dreng, som i H.C. Andersens eventyr Kejserens nye klæder siger det forbudte: »Kejseren har jo intet tøj på.«