I 2025 er det genopbyggede Tyra-gasfelt blevet åbnet, og det markerer et vigtigt skridt for Danmarks energiforsyning.
Feltet kan levere op til 2,8 milliarder kubikmeter gas årligt – det dobbelte af det danske forbrug, der ligger på omkring 1,4 milliarder kubikmeter. Projektet har kostet 21 milliarder kroner.
Biogassen spiller også en stigende rolle. I dag udgør biogas 37 procent af det danske gasforbrug, og ifølge Søren Pind, formand for Biogas Danmark, arbejdes der målrettet for at gøre gassen CO2-neutral inden 2030. Han foreslår blandt andet, at afgiften på CO2 fjernes for at fremme den grønne omstilling.
I juli 2022 godkendte EU-Kommissionen et taksonomiforslag, der kategoriserer både gas og kernekraft som bæredygtige energikilder.
De danske gaslagre var i januar 2025 fyldt 59 procent – lidt under EU-gennemsnittet på 65 procent. Det skal ses i lyset af, at gasprisen er faldet markant siden toppen i juli 2022, hvor den lå på 28 kroner per kubikmeter. I januar 2025 er den nede på omkring 15 kroner per kubikmeter inklusiv afgifter.
I Danmark er Energinet og Evida i gang med at etablere grøn gasforsyning på Lolland og Falster. Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard har udtalt, at størstedelen af gasdistributionsnettet vil være rentabelt frem til 2050. Og der er endnu ikke politisk vedtaget en udfasning i 2035, som nogle ellers har ønsket.
Et andet centralt projekt er Baltic Pipe, der gør det muligt at importere norsk gas. Projektet er støttet af EU, koster omkring ti milliarder kroner og har en kapacitet på op til ti milliarder kubikmeter gas om året. Det meste går til Polen, som ønsker at udfase kul.
Endelig er det værd at nævne, at Danmark har cirka 18.000 kilometer gasledninger. Det er et stort og velfungerende net, som sikrer, at både naturgas og grøn gas kan distribueres effektivt til forbrugerne.
Med venlig hilsen
Claus Aasted