Nu skal der ske noget, og så ansættes atter eksterne konsulenter for at fastlægge, hvad borgerne og politikerne ønsker. Denne gang for et estimeret honorar på 750.000 kroner.
Dragørs forvaltning samler alle relevante tidligere beslutninger og beder derpå eksterne konsulenter om at komme med en genial strategi baseret på de eksisterende planer.
Som forvaltningen udtrykker det:
»Der skal træffes beslutning om at igangsætte udarbejdelsen af en strategisk fysisk udviklingsplan for Dragør Havn. En strategisk fysisk udviklingsplan beskriver de overordnede principper ud fra forskellige temaer og indeholder en proces og input til inddragelse af de relevante interessenter. Planen vil også have forslag til indsatser.«
Som den pantsatte bondedreng bliver man helt benovet og nærmest mundlam.
Men har man fulgt bare lidt med i havnens planlægning gennem årtierne kan man ikke være i tvivl om, at det ikke er planlægning, som mangler i Dragør. Planerne ligger i høje stabler i forvaltningen. Det er ubegribelige pengesummer, der gennem årene er brugt på konsulenter og deres rapporter på glittet papir.
Det, der mangler, er konkrete politiske beslutninger. Træf en beslutning, og sæt de enkelte forslag i gang.
Da lodstårnet blev renoveret
For nogle år siden havde Dragør en havnefoged, som var rundet af sine år som kaptajn hos A.P. Møller. Han var kontant og resultatorienteret. Smalltalk var ikke ham. »Ordnung muss sein.«
Det gav en del skærmydsler mellem ham og en forvaltning, som altid efterlyste flere data, før en sag kunne afgøres.
Så da havnefogden opdagede, at der var seriøse problemer med lodstårnets træværk, tænkte han ud af boksen. Han fik oplistet tårnets udfordringer, og derefter kontaktede han selv A.P. Møller Fonden med henblik på mulig støtte.
Efter et par uger bevilgede de hele beløbet.
Med dette tilbud på hånden informerede han forvaltningen om, at havnen få uger senere ville gå i gang med deres tømrer-havneassistent i spidsen. Her opstod der en del diskussion. Nu skulle prisen lægges ind i kommunens budget for de kommende år. Der skulle nedsættes et byggeudvalg og indføres andre administrative stopklodser.
Reaktionen var: »Visse vasse, vi går i gang om to måneder.«
Og tårnet blev renoveret til tiden og inden for fondsstøtten.
Men hans mange andre planer, blandt andet med lystbådehavnen, blev stoppet i administrativt bøvl. Så han blev træt og opgav Dragør og fik job i en anden havn.
Havneplaner ligger klar
Der ligger rigtig mange planer klar til iværksættelse.
Se dig omkring på havnen, og du behøver ikke seks års akademisk uddannelse for at se problemerne.
Tænk, om man politisk i stedet listede projekterne op, kiggede på finanserne og derpå iværksatte projekterne et ad gangen, efterhånden som man kunne overskue økonomien. Det er bare at gå i gang.
Politikerne ser listen igennem og pålægger derpå forvaltningen at gå i gang med den første sag. Når den er godt på vej, kan politikerne se på den næste sag og skaffe pengene.
Da grundloven i 1849 blev vedtaget, var det politikerne i kommunen, som vedtog projekterne. Målet var klart. Politikerne udpegede opgaven efter borgernes tarv og ønsker. Derefter var det den tekniske forvaltning og økonomiafdelingen, der skulle løse opgaven inden for beslutningen, naturligvis med skyldig hensynstagen til love og regler.
I dag sidder politikerne og venter på, hvad forvaltningen mon måtte behage at fremlægge.