Debat

Tak for din stemme og godt nytår

a
Indlæg af admin
| | 0 min læsetid
Tak for din stemme og godt nytår

Tusind tak til de 1.424 borgere (16,8 procent), der valgte at give Liste T deres stemme ved KV25. Vi tror på, at I gav os jeres stemme, fordi I mener, at Liste T er de rigtige til at passe på velfærden, klimaet, det grønne og medarbejderne i Dragør Kommune.

Liste T fik en marginal tilbagegang. Vi gik fra 1.553 stemmer ved kommunalvalget i 2021 til 1.424 stemmer ved kommunalvalget i november. Det betød desværre, at Liste T fik 29 stemmer for lidt til et tredje mandat.

Konkrent har det den betydning, at Peter Læssøe og Ann Harnek fortsætter arbejdet for Liste T i kommunalbestyrelsen, og at Annette Nyvang forlader kommunalbestyrelsen ved årsskiftet. Annette har meddelt, at hun fortsætter sit utrættelige og mangeårige arbejde for Dragørs børn og unge – suppleret med sine andre interesser for Dragørs udvikling – nu uden for kommunalbestyrelsen.

Stort tillykke

Der skal lyde et stort tillykke til Det Konservative Folkeparti – eller måske rettere til borgmester Kenneth Gøtterup. Borgerne har kvitteret for borgmesterens store synlighed. Det Konservative Folkeparti har fået otte mandater ud af 15 – et absolut flertal – og derfor vil borgmesteren i de kommende fire år bestemme eller have meget stor indflydelse på alle områder i Dragør Kommune.

Liste Ts rolle

I den kommende periode vil Liste T arbejde hårdt for at sikre, at Dragør Kommune opfylder minimumsnormeringerne; for at sikre midler til folkeskolen og specialklasserækken; for at sikre gode forhold for de handicappede – også i svømmehallen og på biblioteket; for at ældreplejen forbedres, således at ældreloven implementeres nu; for at vores medarbejdere trives – for det er ikke en selvfølge; for at gennemføre kystsikringen inden udgangen af 2030; for at sikre et grønnere Dragør; og for at være en klar stemme imod erhvervsbyggeriet på Nord.

I Liste T vil vi arbejde lige så grundigt, som vi altid har gjort, og være lige så lydhøre over for borgernes input, som vi plejer. På den måde vil vi gøre os fortjent til jeres stemme.

Godt nytår til alle borgere i Dragør Kommune.

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER