Debat

Tak til Trine Norren

a
Indlæg af admin
| | 0 min læsetid
Tak til Trine Norren

Som femtegenerations Dragør-boer vil jeg af hjertet takker dig for, at du gav »vørt« Dragør en stemme inden valget, og håber, at du og Liste T fortsat vil blive ved med at gøre opmærksom på, hvad Dragørs sande værdier er. For som du skrev: »Evigt ejes kun det tabte.«

Projektet på Dragør Nord vil være en total voldtægt af »vør« skønne by. Og det er direkte i modstrid med debatten om Dragørs plads på UNESCOs verdensarvsliste, der netop viste værdien af »vørt« Dragør.

Men jeg har fundet lidt håb i nogle kommentarer fra vor borgmester:

»Der etableres et nyt udvalg, som skal udvikle og styre både erhvervsudvikling, turismeindsatsen og udvikle det, der kitter Dragør sammen. Nemlig vores kultur tilbud og fritidstilbud og frivillighed. Det er et vigtigt område med meget stærke værdier, der har betydning for vores fælles liv i Dragør. Og samtidig har vi meget store muligheder i vores erhvervs- og turismestrategi, som vi slet ikke har realiseret endnu. Ligesom vi også skal sikre et stærkt forretningsliv i vores bymidte. Jeg er meget glad for, at Trine Søe har påtaget sig opgaven i at sætte sig i spidsen for denne opgave.« (Facebook-opslag af Kenneth Gøtterup den 21. november 2025, red.)

Erhvervs- og turismestrategi? Det må være enten eller, hvis erhvervsstrategien er ensbetydende med projektet på Dragør Nord.

Men ja til, at forretningslivet støttes og underbygges i vor gamle by. Ja!

Og bemærk, at min tipoldemor hedder Trine Palm, så Trine Palm, Trine Norren og Trine Søe kan måske kitte Dragør sammen, så stadig flere vil synge med på:

»Dragør, Dragør, dejlige by, lige skøn fra morgen til gry, små røde tage, sundet det blå, så vil du for mig altid bestå,« og kæmpe for at bevare det!

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER