I Dragør Nyt nr. 2 kan man læse om, hvordan Neels Torv kan forvandles til et smukt, velfungerende, samlet torv ved hjælp af 12 lindetræer plantet i en cirkelform (læs artiklen her, red.).
En illustration viser, hvordan de beskårne lindetræer kan skabe en slags rumoplevelse og måske også lidt samling på facaderne.
Det store egetræ, der nu står på pladsen, og som endelig er kommet i god vækst, er forsvundet fra illustrationen.
Jeg medgiver, at Neels Torv så absolut ikke fremstår som et samlet torv og på ingen måde harmonerer med omgivelserne. Det er meget lidt dragørsk, hverken i sit formsprog eller sit materialevalg. At befæste fladerne eller gulvet med små, grå betonterrassefliser suppleret med lidt granitbelægninger skaber hverken helhed eller harmoni. Faktisk er byens centrum noget roderi og burde genvurderes ud fra en helhedsbetragtning, hvor udformning, beplantning, belægning og møblering samtænkes.
Det beskrevne forslag udtænkt af arkitekt Ole Storgaard kan man selvsagt mene meget forskelligt om, men det lider af en mangel på viden om træer. Det foreslåes, at der hentes 12 lindetræer fra den eksisterende og meget vellykkede stammehæk ved rådhuset i Store Magleby. Vips, med et snuptag står der en krins på Neels Torv!
Der er dog lige det problem, at træer har rødder, og de lader sig ikke sådan bare flytte. At flytte et stort træ kræver mange års forberedelse, gentagne rodstikninger og et velforberedt nyt plantebed med masser af ilt og næring samt omhyggelig professionel pleje i en del år.
Dertil kan man jo ikke bare grave 12 træer op fra stammehækken i Store Magleby, hvor træerne danner en smuk helhed. Her kan ingen træer undværes.
Jeg vælger at betragte Storgaards forslag som en god anledning til at nytænke hele området og finde frem til en både visuel og funktionel løsning.