Debat

Varm luft i en kold tid

a
Indlæg af admin
| | 0 min læsetid
Varm luft i en kold tid

Ligesom Tårnby og mange andre kommuner er Dragør desværre udfordret i at tiltrække lærere. Derfor er det et fatamorgana og en utopi at tro, at det her kan lade sig gøre eller stå klar i august 2028.

Det tror jeg også, at Socialdemokratiet inderst inde ved, da dette tilsyneladende handler mere om magt, kynisme og kampen om din stemme, end det handler om ro i klassen eller børnenes trivsel og læring.

Der er ingen finansiering, som skal skaffe over 4.000 ekstra lærere på to år, og der er ikke plads på mange skoler til udvidelse af en masse ekstra klasselokaler.

Alene i Dragør skal der inden august 2028 bygges 23 nye skoleklasser med fællesarealer, legepladser, lærerværelser, toiletter med mere.

Der skal desuden på rekordtid skaffes en masse håndværkere, og har Dragør virkelig så store arealer til straks at bebygge? Jeg tror det ikke, og derved falder projektet på gulvet.

Ligeledes kan eleverne blive mødt med endnu flere vikarer og ikkeuddannet personale, end tilfældet er i dag.

Og hvad skal der ske efter 3. klasse?

Skal eleverne splittes op og ikke længere være sammen med deres klassekammerater, eller vil man slå to klasser sammen af 14 elever, så de i resten af skoletiden er 28 elever i klassen? Det skaber næppe mere ro i klassen.

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER