Debat

Vi skal styrke Enggården – ikke sende ansvaret videre

a
Indlæg af admin
| | 0 min læsetid
Vi skal styrke Enggården – ikke sende ansvaret videre

Debatten om plejehjemmet Enggården i Dragør er vigtig, fordi den handler om noget af det mest grundlæggende i vores velfærdssamfund – nemlig hvordan vi tager os af vores ældre.

Derfor mener jeg også, at det er dybt problematisk og på grænsen til ynkeligt, at De Konservative allerede nu arbejder for at omstrukturere Enggården til en fondsdrevet aktør i stedet for fortsat at lade plejehjemmet blive drevet under kommunale hænder. Det er et godt eksempel på, at velfærden i sidste ende ikke betyder så meget for De Konservative, desværre.

De sidste mange måneder har der været flere udfordringer på Enggården, og derfor burde fokus lige nu være på at skabe ro, stabilitet og forbedringer for beboere, pårørende og medarbejdere – ikke på at lave store strukturændringer. 

Forslaget er sendt ind som et medlemsforslag fra De Konservative, Venstre og SF. Det betyder, at Dragør Kommunes ældreråd og andre relevante aktører ikke nødvendigvis får mulighed for at blive hørt gennem et høringssvar. Det, synes jeg, er langt ude, fordi netop det her forslag fortjener grundig behandling og bred inddragelse.

Det her er ikke en reel investering i vores ældrepleje. Det er en måde at flytte problemerne væk på i stedet for aktivt at arbejde for at løse dem. Derfor ærgrer det mig også, at SF vælger at indgå i en sådan aftale.

Vi bør i stedet investere mere i Enggården, undersøge hvad der kan gøres bedre, og arbejde tættere sammen med medarbejdere, pårørende, ældrerådet og andre relevante parter for at sikre, at fremtidens plejehjem i Dragør bliver endnu bedre.

Jeg er ikke principielt imod, at man på sigt kan overveje andre driftsformer, herunder et nonprofit-plejehjem. Men det bør først ske, når de nuværende problemer er løst – ikke fordi man ønsker at placere ansvaret et andet sted, fordi man ikke selv har kunnet løse udfordringerne.

Dragørs ældre fortjener bedre end det.

Med venlig hilsen 
David Schrøder

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER