Dragørs økonomi er løbende til debat. Det skal den være, for det at have orden i økonomien er omdrejningspunktet for at skabe stabil velfærd og god kommunal service.
For eksempel har vi ved udgangen af 2025 brugt cirka seks millioner kroner mere på service, end vores serviceramme giver mulighed for. Det kan vi, fordi andre kommuner bruger mindre.
Samtidig har der tidligere været en del debat, som handler om, hvorvidt Dragør Kommune med Det Konservative Folkeparti ved roret har puget penge sammen i en alt for stor kassebeholdning. Men der er grund til forsigtighed, og det vil vi belyse i dette debatindlæg.
En gennemsnitlig kommune
Dragør Kommune har ved udgangen af 2025 en gennemsnitlig kassebeholdning på omkring 185 miillioner kroner. Det kan virke som mange penge – ikke mindst set i lyset af, at Indenrigsministeriet tilbage i august 2020 sendte en advarsel til Dragør, hvor kassebeholdningen var nede på 13,8 millioner kroner.
Hvis man opgør kassebeholdningen som gennemsnit per borger, svarer det til, at vi i Dragør er en gennemsnitskommune i Danmark. Det vil sige, at vi hverken er rige eller fattige i forhold til kassebeholdningen.
Til gengæld har vi en hel masse ønsker om ting, vi gerne vil gøre bedre – og som koster langt mere, end vi har råd til.
Når vi vurderer, hvad kassebeholdningen skal være i en Dragør-sammenhæng, er det vigtigt at huske på, at vi er Danmarks mindste landfaste kommune, men vores udgifter til en lang række uforudsete hændelser er de samme som i andre kommuner.
Et godt eksempel er skimmelsvamp i Halvejens børneinstitution. Det var en situation, vi ikke kunne forudse og dermed budgettere med. Det koster det samme for os at renovere institutionen, som det vil gøre i Tårnby, der er tre gange større end os. Men vi er færre borgere til at betale regningen.
Økonomiske politik og mange ønsker
Da vi startede sidste valgperiode, overtog vi en økonomisk politik, hvor ambitionen var, at vi skulle have 40 millioner kroner i kommunekassen. Det fik vi hævet til 50 millioner kroner.
I denne periode har vi skrevet 70 millioner kroner ind i konstitueringsaftalen. Men virkeligheden er, at det langt fra er tilstrækkeligt i forhold til de behov, udfordringer og ønsker, vi har og står over for.
Dragørs ønsker og behov er mange. Først og fremmest ved vi, at vi står over for store udgifter til kystsikring. Vi står også over for store udgifter til etablering af flere plejeboliger, og vi ønsker at komme i gang med en havneudvikling.
Virkeligheden er, at disse tre – relativt basale – ønsker ikke kan betales direkte af kommunekassen, selvom den i dag er på cirka 185 millioner kroner. Vi ville skulle optage betragtelige lån.
Derfor skal kommunalbestyrelsen varetage den økonomiske drift med den største omhu og ansvarlighed. For vi kan ikke det hele. Vi kan ikke indfri alle ønsker og politiske ambitioner. Vi kan ikke låne os til alt, da det, som bekendt, ikke er gratis at låne penge.
Derfor kommer vi også i denne periode til at prioritere skarpt, selvom vi har omkring 185 millioner kroner i kassen.
Driftsmæssige udfordringer
Samtidig ser vi ind i en ændring af befolkningssammensætningen med et større antal borgere på pension. Det betyder alt andet lige færre skatteindtægter, selvom vores pensionister i Dragør generelt har gode pensioner. Derfor er det rettidig omhu at vurdere, hvad det reelt betyder for Dragør på den lange bane.
På den ene side går mange pensionister ned i indtægt. På den anden side lever vi længere og er generelt sundere. Vi har endnu ikke et fuldt overblik over, hvad en stigende ældre befolkning betyder for Dragørs skatteindtægter, men vi skal tage udviklingen alvorligt, sikre viden og fakta og dermed sikre den bedst mulige kommunale kvalitet – både for ældre, børn og unge.
På økonomiudvalgsmødet i februar får vi et overblik over, hvad det betyder for likviditeten, hvis vi gennemfører alle ønsker og behov – både med og uden låneoptagelse.
Fremlæggelsen vil vise, at vi på ingen måde har råd til det hele, hvis vi vil føre en ansvarlig politik. Derfor vil vi i marts også bede om at få belyst skatteindtægterne i de kommende år.
Herefter er den politiske opgave for hele kommunalbestyrelsen at udarbejde en tiårig økonomisk plan for Dragør: Hvad har vi råd til af investeringer og forbedringer? Hvordan skal prioriteringerne være? Og hvad vil være i orden at optage lån til?
I perioden marts til juni må vi tage de politiske drøftelser mellem partierne om fremtidige prioriteringer og visioner for Dragør. I juni skal vi have de endelige beregninger, og ved budgetforhandlingerne i september må vi træffe de beslutninger, der sikrer en solid og ansvarlig økonomisk prioritering for Dragør.