Kære kandidater til kommunalvalget.
Nogle gange får jeg lyst til at skrige. Det hjælper ikke ret meget, men det er et symptom på, at der er noget galt.
I dette tilfælde handler det om den tid, som er afsat til at komme rundt mellem borgerne i hjemmeplejen. Eller rettere sagt: Den tid, der ikke er afsat.
Måske er I – når det nu er kommunalvalg – parate til at få øjnene op for, at vi som udekørende personale i den kommunale hjemmepleje er en vigtig ressource, der er værd at investere i. For vi har behov for et ordentligt arbejdsmiljø, så vi kan passe godt på borgerne.
Jeg ser det som en vigtig opgave at råbe op om, at som tingene er nu, kræver det en tryllestav, når vi skal nå fra det ene borgerbesøg til det næste på den afsatte tid.
Vi har godt nok fået lidt tid på vores kørelister, men det rækker ikke.
Åbenbart er »køretid« et uhåndgribeligt og uklart begreb, siden ingen gider at lytte til, når vi bringer det op.
Kort fortalt handler det om, at køretid er lagt på kørelisten som to små blokke om formiddagen og to efter frokost for dagvagten. Men blokkene påvirkes ikke af antallet af borgerbesøg, afstandene imellem borgerbesøgene eller vejr og vind.
Samme udfordring vil jeg mene, at aftenvagten har, da jeg selv har kørt nogle aftenvagter. Her ligger køretiden imellem hvert besøg som små minutdryp, men de forsvinder, når der mangler en medarbejder, og kørelisten skal dækkes ind af de andre aftenvagter. Ifølge min udregning giver flere borgerbesøg behov for mere tid til at komme rundt.
Mine kollegaer og jeg har forsøgt at råbe jer op for et år siden, og jeg vil minde jer om det igen.
Vores arbejdsmiljø i hjemmeplejen er for presset. Vi har brug for mere tid sammen med borgerne, som vi strækker os langt for at hjælpe.
Og vi har behov for tilstrækkelig tid til at komme rundt, for nu kan der ikke indhentes tid, uden at det går ud over borgernes ydelser.
Jeg ønsker at bruge min tid på borgeren – ikke på at regne ud, hvor jeg kan hente de minutter, der aldrig var der til at begynde med.
Kære kandidater til kommunalvalget: Hverken vi eller vores ledere kan trylle. Vores arbejdsmiljø og den kvalitet, vi kan levere til borgerne, er et politisk ansvar.
Elisabeth Kolnes Frederiksen, medarbejder i hjemmeplejen i Dragør