Denne artikel er skrevet af Dragør Nyts børnereporter, Laura Videbæk på 13 år. Artiklen er en del af en artikelserie om børn i Dragør, der dyrker sport på højt plan. Laura har selv stået for research, interviews, billeder og tekst.
I denne artikel har vi bevæget os få hundrede meter uden for Dragør Kommune, men stadig i postnummer 2791. Vi er i Kongelundens Rideklub, som er kendt af mange, der bor i Dragør.
»Det startede for fire år siden. Min veninde ville gerne starte til ridning, så det ville jeg også,« fortæller Elizabeth, når hun skal forklare, hvordan hendes rideeventyr startede.
»Den første gang fik jeg en lidt fræk hest, og min mor skulle trække hende rundt,« siger hun.
Men til trods for den frække hest synes Elizabeth, at det var supersjovt, og interessen fortsatte i fuld fart. Allerede efter hendes første år til ridning begyndte hun så småt at tage til stævner.
»Ridningen startede nok for alvor, da jeg fik min pony Rocky, som jeg stadigvæk har,« fortæller Elizabeth.
I dag har hun to heste.
»Den ene hedder Slieve Bloom Bella Rose, som jeg også kalder Bea. Hende har jeg haft i et halvt år. Jeg har også Rocky, som jeg har haft i to år,« fortæller Elizabeth.
At spørge, hvilken hest hun rider bedst på, svarer nok til at spørge en mor og far om, hvilket barn af deres børn de bedst kan lide. Elizabeth kan i hvert fald ikke vælge mellem de to søde heste.
Konkurrencer i udland, indland og i tankerne
For Elizabeth er konkurrencer og stævner ikke kun noget, der foregår i Danmark. Hun har været til store stævner i Tyskland, Norge og Holland. Senest var hun til stævne i Tyskland, hvor hun deltog i springridning. Men når man stiller op til sådan nogle store konkurrencer, kan man godt blive nervøs, fortæller Elizabeth.
»Det er lidt svært, for der kan godt være lidt pres, men jeg gør bare mit bedste, og så tænker jeg, at jeg godt kan klare det,« fortæller hun. Der kommer dog også tit et hemmeligt våben med på springbanen.
»Jeg har min lykketrøje med til stævner. Den har jeg ofte på, når det er en konkurrence, der betyder meget,« siger Elizabeth.
Et spændende brev i postkassen
Elizabeth kom ind på Team Danmark-skolen for omkring et års tid siden. Der fik hun et brev i postkassen, som var noget mere spændende end en reklame for et supermarked eller et postkort fra et familiemedlem. Det var nemlig et brev, mange børn og unge i Danmark får en gang om året: et brev om muligheden for at gå på en Team Danmark-skole.
Det er en skole, hvor man dyrker sin sport på højt niveau, samtidig med at man har normal skole. En idrætsskole, hvor man kan gå til ridning, fodbold, basket og så videre – men hvor man også har helt almindelige fag som matematik og dansk. Da hun fik brevet, vidste hun, at det var noget for hende, men var ikke sikker på en plads.
»Jeg søgte først efter, at de havde lavet klasserne, og i starten var der ikke plads. Et stykke tid efter fik de lavet en plads til mig, og jeg kom til prøvetræning,« fortæller Elizabeth.
Hun går der stadig og synes især, at det er fedt, at hendes klassekammerater også dyrker deres sport på højt niveau.
»Det er fedt at gå på skolen, fordi alle andre også har en sport, der fylder rigtig meget. Det betyder, at alle forstår, at man ikke kan være sammen efter skole hver dag, fordi man skal til træning,« fortæller Elizabeth.
»Men vi er alligevel en del af et fællesskab, selvom vi ikke er sammen hele tiden,« slutter hun.
