I Dragør har der gennem længere tid været stor diskussion om, hvorvidt alkohol bør være en del af sidste skoledag for 9.-klasserne, om den traditionelle cykeltur rundt til forældrene og festen om aftenen bør inkludere udskænkning af alkohol, og om forældre bør sige ja eller nej til, at deres børn og unge i det hele taget drikker.
Dragør Nyt har kontaktet Alkohol og Samfund for at få deres anbefalinger og statistik på området. Og meldingen er klar:
»Forældre er rollemodeller. Både deres eget forbrug, og om de har liberal holdning til alkohol generelt, betyder noget for de unges alkoholforbrug. Dem, der får lov tidligt til at drikke alkohol derhjemme og til fester, har både en tidligere debut og et højere forbrug, end dem, der ikke må. Så forældres rolle har en stor betydning,« lyder det fra Michael Jensen, faglig leder af vidensteamet hos Alkohol og Samfund.
Et nej mindsker forbruget
Han forklarer, at undersøgelser viser, at de unge også selv efterspørger, at deres forældre sætter klare rammer for brug af alkohol.
»Dermed ikke sagt, at de altid overholder dem. Men hvis de har faste rammer, er det med til at nedbringe forbruget. Så det handler om at lave aftaler, være nysgerrig, følge med i deres liv og kende deres venner og vennernes forældre, så man har et godt grundlag for dialogen. Og så skal man selvfølgelig også vise, at man er der, hvis det så går galt. Så skal man tage imod de unge med åbne arme, forsøge at forstå og lave nye aftaler,« forklarer Michael Jensen.
Han hører ofte argumenter fra velmenende forældre, der siger, at de unge drikker mere, hvis de får et blankt nej. At det er værre, at de gør ting i det skjulte. Og at det i øvrigt kan være en god idé at lære børnene at drikke derhjemme i trygge rammer. Ungeundersøgelsen fra Dragør viser i øvrigt, at denne holdning er udbredt i kommunen, da 50 procent af de unge, der drikker, fortæller, at de har fået alkoholen fra deres forældre.
»Jeg må jo bare sige, at undersøgelserne viser det modsatte. Nemlig at klare holdninger og aftaler om alkohol minimerer forbruget. Og det er en skrøne, at det hjælper noget at lade de unge drikke i hjemmet. Det er langt bedre at have en klar holdning. Selvfølgelig skal man være åben for dialog, men man bør ikke servere og skaffe alkohol til sine børn,« siger Michael Jensen.
Kulturændring er nødvendig
Dette faktum hæfter Henrik Kjærsvold-Niclasen (V), formand for Børne-, Fritids- og Kulturudvalget i Dragør sig i den grad ved. Han er lige nu også i ivrig debat med mange forældre, fordi kommunen står bag ideen om at lave en fest på 9.-klassernes sidste skoledag, hvor alkohol ikke er i fokus. Mange forældre bakker op – men der er også en del, der mener, at der ikke er nogen, der skal blande sig i, hvornår og hvordan deres teenagere drikker alkohol.
»Vi har ingen illusioner om, at de unge aldrig kommer til at drikke. Men hvis vi kan udskyde debuten, vil det være godt for de unge. Det er faktuelt dokumenteret usundt for de unge at drikke, fordi deres hjerner ikke er færdigudviklede,« siger Henrik Kjærsvold-Niclasen og fortsætter:
»Jeg kommer aldrig til at bestemme, hvad forældrene gør. For mig handler det ikke om at forbyde eller moralisere, men om at skabe en kultur, hvor alkohol ikke er nødvendigt for afslutningen på folkeskolen. Og jeg mener ikke, at vi kan ignorere, at langt flere 15-årige i Dragør end på landsplan drikker alkohol. Vi kan ikke sige: Sådan er det. Vi skal tage fælles ansvar for at skabe bedre balance, og der spiller forældrene en afgørende rolle,« siger han.
Misforstået loyalitet at sige ja
Henrik Kjærsvold-Niclasen mener, at det er misforstået loyalitet, når forældre bakker op om deres teenageres alkoholforbrug.
»Man gør dem en bjørnetjeneste. Og jeg vil gerne citere vores ssp-konsulent, der har svaret på forældrenes spørgsmål: Hvad skal vi sige til børnene? Hans svar var: I kan bare sige ‘Nej. Du må ikke drikke, for du er mit barn. Du er 15 år, din hjerne er ikke færdigudviklet’,« siger han.
Igen peger han på, at han aldrig kommer til at blande sig i, om forældrene udskænker alkohol på den traditionsrige cykeltur eller til en senere aftenfest. Men han håber, forældrene vil bakke op om kommunens alkoholfrie initiativ og i øvrigt det mere overordnede ønske om at ændre de unges alkoholkultur.
»Vi har altså et stort ansvar. Og jeg vil sige noget, jeg har sagt før: Der var også engang, hvor vi gav cigaretetuier i konfirmationsgaver. Det gør vi heller ikke mere. Vi er et samfund, der udvikler os, i takt med at vi ved mere,« siger han.
Alkoholfrie fester breder sig
Michael Jensen understreger i øvrigt også, at det vil få stor betydning, om forældrene i Dragør kommer til at bakke op om den alternative fejring af sidste skoledag. Og at alkoholfrie fester – især i forbindelse med sidste skoledag – i øvrigt breder sig over hele landet.
»Der er jo rigtig mange kommuner, der gør det her efterhånden. For eksempel Aarhus og Sønderborg. Det kræver ofte, at man har penge og ressourcer til at lave et godt arrangement, og at man som offentlig arrangør står på mål for beslutningen: Vil man pleje dem, der drikker alkohol, eller dem, der ikke drikker? Erfaringerne fra de andre kommuner viser, at det ofte bliver en succes, selvom der kan være skepsis forud for det første arrangement fra forældre og unge, der har nogle forventninger til, hvordan det plejer at være,« siger han og kan ikke lade være med at vifte bekymringsflaget over Dragørs gamle traditioner.
»Jeg bliver nødt til at minde om, at vi har ret skrækkelige ulykkesstatistikker på alkoholområdet for unge, og alkohol kombineret med en cykeltur lyder som en meget dårlig cocktail,« siger han.
Forældre: Åben dialog er bedre end nej
På Dragørs Facebook-grupper bliver det debatteret, om sidste skoledag for 9.-klasserne bør være med eller uden alkohol, og hvordan forældre skal forholde sig til det hele. Her er et udpluk af de forældrekommentarer, der er kommet:
»Jeg mener bestemt ikke, at de unge skal cykle spritstive rundt på cykler. Men jeg synes nu godt, at de må drikke under ordnede forhold. For når de rammer virkeligheden efter sommerferien, hvor de enten skal på gymnasiet eller andre steder, er kulturen en anden.«
»Jeg mener også, at det er vigtigt som forældre, at man har en åben snak med ens børn om alkohol. Laver man først et forbud om det, bliver det mere spændende og måske lidt farligt. Og så er det, jeg tænker, at man ikke har kontrollen som forældre. Jeg er derfor i åben dialog med min datter om alkohol.«
»Så nu skal vi altså til at bestemme over hinanden og gøre os selv til moralens vogtere? Unge, der går ud af 9. klasse, er fuldt ud i stand til selv at tage et valg om, hvorvidt de vil drikke eller ej. Det er fuldstændig urealistisk at tro, at der står en flok og tvinger dem til det med gruppepres. Til gengæld er det præcis dét, der sker her – nu skal dem, der vælger at drikke til en afgangsfest, gøres til syndebukke, og deres forældre skal skamme sig. Det er simpelthen for langt ude.«
»Som forældre til en ung, der holdt sidste skoledag sidste år, kan jeg ikke helt genkende skræmmebilledet af sidste skoledag. Vi blev mødt af glade unge mennesker, som på ingen måde var overdrevet påvirkede. I nogle huse blev der serveret alkohol, hos andre ikke. Det var fint for både unge og forældre. Jeg oplevede unge, der valgte en breezer, og nogle, der valgte et glas cola. Men mest oplevede jeg en klasse, der grinede og hyggede sig og havde et fint sammenhold. Der blev ikke presset eller udelukket eller opdelt alt efter, hvad du drak. Der er sikkert forældre, der har oplevet værre, men ville lige bidrage med en anden side af historien. Vi så kun en vellykket tradition, som ikke vil skræmme mig fra at sende den næste afsted om et par år.«
»Vores unge mennesker i 9. klasse har set frem til en stor fest sidste skoledag – som den, der tidligere har været holdt på strandhotellet eller ude på fortet. Ingen af dem ønsker at drikke sig så hammerfulde, at de vælter på deres cykel eller går glip af festen. Men det betyder ikke, at vi forældre helt skal fjerne muligheden for servering af alkohol. I stedet skal vi turde tale med de unge om det og de mange andre og langt værre tilbud, de får i 2025 i form af andre rusmidler. Vi kan ikke bare skabe en boble i lille Dragør med en alkoholfri fest fra 18–21 og så klappe os selv på skulderen og tænke ‘we nailed it’. Vores unge mennesker på 16 år skal ud i det virkelige liv, under tunnelen otte uger senere, og her sige flere nej tak, end de nogensinde har gjort. Så hvorfor skåne dem for det nu i stedet for at lære dem det?«
Sundhedsstyrelsen: Lav aftaler med dit barn
Du skal lære dit barn mange ting, men ikke at drikke. Sådan lyder det fra Sundhedsstyrelsen, der har lavet undersøgelser, som viser, at børn drikker mere, hvis deres forældre giver dem lov. Børn af forældre, der synes, at det er ok, de drikker, drikker ti gange så meget som børn, hvis forældre synes, at det er helt forkert.
Sundhedsstyrelsen opfordrer derfor forældre til at tage stilling til, hvornår deres barn må begynde at drikke, have en dialog og faste aftaler. Rammerne betyder, at børnene drikker mindre.
Her er Sundhedsstyrelsens ti gode råd til dialogen:
1. Tag stilling til, hvornår dit barn må begynde at drikke
2. Lav aftaler – og følg op på dem
3. Lav aftaler om hjemkomsttidspunkt
4. Lav aftaler med andre forældre
5. Tilbyd hjemtransport
6. Tal løbende med dit barn om fester og alkoholforbrug
7. Tal om at sige fra i forhold til alkohol
8. Undlad at servere alkohol for den unge
9. Vær en god rollemodel ved at begrænse dit eget alkoholforbrug
10. Fortæl, at dit barn altid kan komme til dig med sine problemer
Alkohol skader børn og unges hjerner
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge under 18 år slet ikke drikker alkohol. Anbefalingen gives på baggrund af forskning, der viser, at børn og unge er mere sårbare over for alkohols skadelige virkning, særligt fordi deres hjerner ikke er færdigudviklede, før de er 25 år. De hjernefunktioner, der påvirkes, er blandt andet hukommelse, læring, planlægning, beslutninger, impulskontrol og sprog.
Alkohol påvirker også børn og unges risikovillighed i særlig grad og giver øget risiko for risikofyldt seksuel adfærd. Der ses også en sammenhæng mellem alkoholforbrug og selvskade, selvmordstanker og selvmord.
En opgørelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at der fra 2010 til 2019 årligt døde 14 unge mellem 15 og 25 år på grund af alkohol.
Kilde: www.sst.dk