Eksperter: Forældre er nødt til at lave aftaler

Forældrene har stor betydning for, hvor lidt eller meget, de unge drikker. Det viser forskning på området tydeligt, fortæller Anne Sofie Christensen, specialkonsulent i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens alkoholindsats »Fuld af liv«.

»Der er flere ting, der har betydning for unges alkoholforbrug. Det gælder i høj grad priser, tilgængelighed, aldersgrænser og markedsføring af alkohol. Derudover har forældrene også en afgørende betydning – både i forhold til de normer og forventninger, de har til deres børns forbrug, deres eget forbrug, og de aftaler, de laver med deres børn om alkohol,« fortæller hun.

Hun møder ofte forestillingen om, at det er en god idé, man som forælder »lærer« sit barn at drikke i trygge rammer – og dermed huser deres fester og forsyner dem med alkohol. Men faktisk viser forskningen det modsatte: Når forældre serverer alkohol for deres børn og huser fester med alkohol, har børnene tendens til at drikke mere end deres jævnaldrende.

»Undersøgelser viser desuden, at hvis forældrene opstiller nogle rammer for de unge – for eksempel ved at sætte et maksimum på antal genstande – så overholder de unge det måske ikke 100 procent, men det er med til at begrænse forbruget. To ud af tre af de unge, der har aftaler med deres forældre om alkohol, overholder faktisk for det meste eller altid aftalerne,« forklarer Anne Sofie Christensen.

Forældregenerationen har selv drukket

Samme entydige melding kommer fra Freja Jørgensen, der er sundhedsfaglig konsulent i Alkohol & Samfund.  

»Forældre har en sindssygt vigtig rolle. Børn af forældre, der tager stilling til deres børns alkoholforbrug, har en dialog med dem og sætter nogle rammer, drikker langt mindre end børn af forældre, der ikke tager stilling eller ikke sætter rammer,« forklarer hun.

Hun forstår dog, at det kan være svært at forholde sig til, hvad unge bør og ikke bør. For selvom Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man slet ikke drikker, før man bliver 18 år, fordi det skader ens hjernes udvikling, må man i de danske butikker købe alkohol som 16-årig.

»Det ville gøre samtalen med ens barn nemmere, hvis reglerne og de sundhedsfaglige anbefalinger fulgtes ad. Særligt fordi vi også har med en forældregeneration at gøre, som selv er startet med at drikke i en tidlig alder. En del tænker stadig, at det at være ung og have det sjovt også handler om at drikke sig fuld,« siger Freja Jørgensen.

Forældrekøb er en dårlig idé

Både Anne Sofie Christensen og Freja Jørgensen bekræfter, at det ofte er forældrene, der forsyner de unge med alkohol – ligesom Ungeprofilundersøgelsen viser, at de gør i Dragør.

»Men det har en dårlig effekt på unges alkoholforbrug. For forældrene er jo med til at understøtte det og gøre alkoholen mere tilgængelig,« siger Freja Jørgensen.

Forældrenes eget forbrug er i øvrigt også en vigtig faktor for, hvordan de unges alkoholforbrug udvikler sig. Ser man på Dragør Kommune, hvor de unge i 9. klasse ligger i toppen på landsplan, når det kommer til alkoholforbrug, er der da også en lige linje til de voksne Dragør-borgere, som også topper alkoholstatistikkerne i Danmark.

»Vi har i Danmark et meget afslappet forhold til at drikke sig fuld, selv om vi godt ved, folk kommer til skade. Men vi skal ikke romantisere alkoholen og udtrykke, at der skal alkohol på bordet, hvis man skal hygge sig,« understreger Freja Jørgensen.

Anne Sofie Christensen mener heller ikke, forældre skal være bange for at fremstå dobbeltmoralske. Selv om alkoholkulturen var en anden, da man selv voksede op, er det helt legitimt at ændre holdning på baggrund af ny viden og erfaringer.

»Bare fordi det har været sådan for forældrene, behøver det ikke gentage sig for de nye generationer. Faktisk er unges alkoholforbrug faldet gennem de sidste mange år. Som forælder skal man derfor passe på, at man ikke kommer til at fastholde eller videreføre en kultur, som de unge måske ikke engang selv har ønsket,« siger hun.

Kræver fælles aftaler

Begge henviser til, at langt de fleste lande, som vi sammenligner os med, har meget højere aldersgrænse for, hvornår man må købe alkohol – og slet ikke har så liberalt et syn på alkohol, som danskerne har.

Men forsøget på at ændre alkoholkulturen blandt unge er et langt, sejt træk, forklarer de.

»Vennernes alkoholforbrug spiller også en stor rolle for, hvornår og hvordan de unge drikker. Derfor er det vigtigt at forsøge at lave fælles aftaler i forældregrupper. Det kan være svært, hvis man ikke har samme tilgang til alkohol. Men man skal gøre et forsøg på ikke at blive delt op i to lejre. Find ud af, hvad I kan blive enige om. For eksempel at alle skal føle sig trygge, og at ingen skal opleve pres for at drikke alkohol,« siger Anne Sofie Christensen.

For netop det med presset kan være svært at håndtere for både unge og forældre.

»Unge kan føle sig presset af vennerne. Men forældre er også i et krydspres. For det første vil man gerne være venner med sit barn i dag. Og man vil gerne have, at ens barn er en del af fællesskabet. Så man overgiver sig ofte, hvis man er bange for, at ens barn ikke bliver inviteret, hvis man sætter regler op, de andre børn ikke har,« siger Freja Jørgensen.

Derfor er det så vigtigt, at forældrene får talt sammen, mener hun. Så man ikke går og forestiller sig, hvad de andre må og ikke må.

Kommunalt fokus på alternativer

At stå fast som forælder bliver lettere, hvis det bakkes op af samfundets rammer. Der er både behov for større opmærksomhed på, hvad alkohol faktisk gør ved hjernen og kroppen, samt for politiske tiltag som højere aldersgrænser, der kan understøtte en sundere alkoholkultur, lyder det fra Alkohol & Samfund og Kræftens Bekæmpelse.

Derudover kan det give forældrene et nødvendigt rygstød til alkoholdebatten, at flere og flere danske kommuner – inklusive Dragør – er begyndt at arbejde meget aktivt med at understøtte en ny ungdomskultur, hvor alkohol ikke skal være en selvfølge.

»Vi har set det steder som Aarhus og Silkeborg, hvor man efterhånden har accepteret en ny tradition for at holde en alkoholfri sidste skoledag. Mange andre kommuner arbejder med det, men det tager tid og vedholdenhed. Det kan føles som et nederlag, når nogen drikker sidste skoledag trods et stort arbejde for det modsatte. Men måske er det alligevel færre end sidste år. Og på sigt kan det helt blive udfaset. Jo flere, der har en storesøster eller storebror, der kan give erfaringerne videre med en fed sidste skoledag, hvor alkohol slet ikke var i spil,« forklarer Freja Jørgensen.

Både hun og Anne Sofie Christensen nævner projektet Fælles om Ungelivet. En indsats under Sundhedsstyrelsen, som 15 kommuner nu er med i. Her er fokus at skabe et godt ungeliv og sunde, inkluderende fællesskaber uden alkohol – men uden altid at italesætte, at det er alkoholfrit. Det kan være en god måde at sætte handling bag ordene i en alkoholstrategi.

»Jeg ved, at flere har haft succes med for eksempel at have åbent i den lokale idrætshal hver fredag aften. Men det kan være mange ting. Det vigtige er at skabe alternativer til drukfesterne. At etablere steder og aktiviteter, hvor unge kan mødes – også om aftenen og i weekenderne – og være fælles om noget,« siger Anne Sofie Christensen.