Alkohol var på dagsordenen ved seneste udvalg i Børne, Borger- og Velfærdsudvalget. Både fordi udvalget fik den nyeste ungeprofilundersøgelse om ungdomslivet i Dragør til orientering. Og fordi man skulle tage stilling til en ny misbrugsstrategi og indsatsplan.
Og politikerne endte med at gå videre, end forvaltningen havde lagt op til. De blev så bekymrede for den udvikling, den nye ungeprofilundersøgelse blandt andet peger på, at de ikke ville nøjes med blot at tage tallene til efterretning. De har nu bedt forvaltningen komme med en sag på næste udvalgsmøde, hvor der bliver fremlagt konkrete handlemuligheder.
Henrik Kjærsvold-Niclasen (V), som er formand for udvalget, mener ikke, man kan sidde overhøring, at der især er så mange, der drikker i 9. klasse. Og at de drikker så meget på én gang, at de mister kontrollen og ikke kan huske hele eller dele af aftenen. Og at knapt halvdelen af de unge endda stadig får alkoholen fra deres forældre.
Han mener, det er et tegn på, at der ikke kun er tale om et ungeproblem, men også et voksenproblem.
»Hvis vi vil ændre alkoholkulturen blandt unge, skal vi turde tale om de voksnes ansvar. Kommunen kan sætte rammer, men forældrene er helt afgørende,« siger han.
Udfordre det, vi voksede op med
Henrik Kjærsvold-Niclasen er overbevist om, at langt de fleste forældre vil det bedste for deres børn, og det handler ikke om at dele forældre op i for og imod alkohol. Det handler om, at voksne skal turde vise, at det, der måske var normalt, da de var unge, ikke behøver gælde for den nye generation.
»Vi skal have modet til kærligt at udfordre nogle af de forestillinger, mange af os er vokset op med. Det er jo ikke længere 1980’erne eller 1990’erne. Vi skriver 2026, og vi ved i dag langt mere om alkoholens betydning for hjernens udvikling, om gruppepres og om de langsigtede konsekvenser af en tidlig alkoholdebut. Vi er blevet klogere, og derfor må vi også turde handle på den viden,« opfordrer Henrik Kjærsvold-Niclasen.
Han peger også på, at udviklingen i resten af Danmark også er på vej i den retning:
»Ønsket om forandring er ikke et særstandpunkt. Flere undersøgelser viser, at tre ud af fire danskere mener, at alkohol fylder for meget i vores kultur, og at to ud af tre danskere bakker op om en 18-års aldersgrænse for køb af alkohol.«
Ny strategi på vej
Hans ord skal ses i sammenhæng med, at udvalget besluttede at sende det forslag, forvaltningen har udarbejdet til misbrugsstrategi, i høring. Så alle relevante parter har mulighed for at bidrage og komme med forslag og kommentarer.
Også i strategien ser han mulighed for at få sat flere ord på forældrenes rolle. For han mener, at meget afgøres i hjemmene og i forældregrupperne. Det ændrer dog ikke på, at kommunen skal og vil arbejde med mere oplysning, flere fællesskabsfester (ikke kun på 9.-klassernes sidste skoledag) og SSP-indsatser.
»Vi skal ikke tro, at en alkoholfri fest alene ændrer en kultur. Men den er et vigtigt skridt, fordi den viser de unge, at stærke fællesskaber ikke behøver at have alkohol som centrum,« lyder det fra Henrik Kjærsvold-Niclasen og uddyber:
»Kulturforandringer tager tid. Vi kommer ikke til at ændre det hele på ét år. Men jeg tror på, at vi kan flytte noget, hvis vi arbejder vedholdende, skaber gode fællesskaber og hjælper forældre med at stå sammen i stedet for at stå alene.«
Hvad gør Dragør Kommune?
• SSP-konsulent afholder forældremøde på 7. klassetrin med foredrag om unges alkoholdebut og forældrenes rolle heri med henblik på, at forældrene indgår fælles aftaler omkring udskydelse af de unges alkoholdebut.
• Aftenarrangement for alle elever og forældre på 7. klassetrin med oplæg af Thomas Milton om alkohol.
• I SSP-konsulentens forløb om social pejling på 8. klassetrin indgår alkohol som hovedtema.
• I klubregi i UngDragør afholdes en række samlende alkoholfrie fester hvert år for elever på 6.–8. klassetrin, som danner afsæt for, at alkohol ikke bliver et tema til Fællesskabsfesten.
• Fællesskabsfest for kommunens afgangselever (UngDragør inddrager forældre og unge i planlægning).
• Tilbud om deltagelse i Det nære netværk en aften om ugen til sårbare unge i UngDragør.
• I de kommende år arbejdes der på at etablere et samarbejde med udvalgte fritidsforeninger.
• Forebyggelsesaktiviteter for det kommende skoleår planlægges – med udgangspunkt i ungeprofilundersøgelsen – hvert år i januar på et møde for sundhedsplejersker, SSP-konsulent og udskolingsledere.
Kilde: Strategi for misbrugsforebyggelse blandt børn og unge 2026–2029, Dragør Kommune.
Alkohol og unge i Dragør
Pres fra vennerne
• I 9. klasse svarer hver fjerde af eleverne, at det har betydning for deres popularitet i vennegruppen, om de drikker sig fulde. I 7. og 8. klasse svarer kun fem procent det samme.
(Et svar de har givet til et spørgsmål om, hvad der har betydning for deres popularitet i vennegruppen.)
• Af 9.-klasseseleverne er det 18 procent, der har oplevet ikke at blive inviteret med til hyggeaftener, fester eller lignende, fordi de ikke drikker alkohol. I 7. og 8. klasse gælder det for henholdsvis fem og ni procent.
(Et svar til et spørgsmål om alkohol og sociale normer)
• 16 procent har inden for de sidste 12 måneder ofte eller altid drukket alkohol, fordi de ikke ville føle sig udenfor, når andre drikker. For 8. klasse gælder det hele 26 procent.
(Et spørgsmål om alkohol og sociale normer besvaret af dem, der har prøvet at drikke
en hel genstand)
Alkohol fra forældrene
• Cirka halvdelen af dem, der går i 9. klasse og drikker alkohol får alkoholen fra deres forældre. 46 procent får det fra venner, mens 22 procent køber det i en butik.
• Når det gælder de unge i 8. klasse, får 53 procent alkohol fra vennerne, mens 38 procent får det fra forældre, og 24 procent har købt det i en butik.
• Af dem, der drikker i 7. klasse, har 42 procent fået det fra venner, 33 procent fra forældre eller søskende, mens ingen har købt i butik.
(Dette er svar på spørgsmålet: Sidst jeg drak alkohol, fik jeg det fra …, og eleverne har kunnet vælge flere svarmuligheder. Spørgsmålet er besvaret af de unge, der har prøvet at drikke en hel genstand).
Grunde til ikke at drikke
• Det er stadig flertallet, der ikke drikker alkohol. Samlet set har 64 procent af Dragørs unge fra 7.–9. klasse aldrig drukket en hel genstand. Det er dog kun 32 procent af de unge i 9. klasse, der kan svare dette, mens det er 85 procent i 7. klasse og 74 procent i 8. klasse.
• Af grunde til ikke at drikke alkohol (som er besvaret af alle, der ikke har drukket alkohol de seneste tre måneder), nævner de fleste, at de ikke har lyst, at de ikke synes, de er gamle nok, at de vil passe på sig selv og sin sundhed, eller at de ikke må for deres forældre.
Cigaretter, vapes og rusmidler
• Mellem en og to procent i udskolingen har røget hash, taget andre stoffer, lattergas, snus, tyggetobak eller nikotinposer.
• Tre procent ryger cigaretter.
• Ti procent i 9. klasse ryger e-cigaretter, puff bars, vapes eller lignende. Og seks procent gør det hver dag.
Kilde: Ungeprofilundersøgelsen 2025/2026, Dragør Kommune.