Dragørs gamle havn står foran store forandringer, når hele kommunens kystlinje om få år skal sikres mod fremtidens stormflod.
En ydre løsning, hvor en højvandsport bliver kombineret med anden kystsikring i vandet uden for havneområdet, vil ikke være nok til at beskytte Dragørs gamle by mod oversvømmelser. Det var ellers denne model et politisk flertal har ønsket – men sikring på selve havnen eller i grænsen mellem havn og by kan ikke undgås. Det kom frem på et borgermøde sidste tirsdag, hvor repræsentanter fra rådgivningsfirmaet COWI og arkitektfirmaet Arkitema gav en status og et overblik over udfordringer og mulige løsninger på kystsikringen langs Nordstranden, Sydstranden og den gamle by.
Borgmester Kenneth Gøtterup, der er fortaler for den ydre løsning, erkender, at en indre kystsikring på havnen bliver nødvendig.
»Det er relativt nyt for kommunalbestyrelsen, at det bliver nødvendigt med sådan en løsning,« siger han.
»Det er for tidligt at sige, hvordan det skal udføres praktisk. Kommunens rådgivere er ved at kigge på det, og når den endelige linjeføring er lagt, skal der kommet et bud på, hvordan man lave løsningerne i respekt for vores kulturarv,« siger borgmesteren, der vurderer, at de første udkast til en løsning vil ligge til politisk vurdering til efteråret. Her skal politikerne også tage stilling til, om der skal satses på den billigere, men ikke skalerbare indre løsning på de tre delstrækninger langs Sydstranden, den gamle by og Nordstranden, eller om den meget dyrere, men udbygningsklare ydre løsning skal i spil.
Inspiration udefra
Nicolaj Bertel Riber (A), der er formand for By-, Miljø- og Klimaudvalget, som kystsikringen hører under, er også tilhænger af den ydre løsning, men han erkender behovet for den indre løsning ved havnen. Han forventer dog en løsning, der vil løfte havnens kvalitet.
»Vi er ikke de første, der skal kystsikre i en by med høj kulturarvsværdi, så der er steder, vi kan lade os inspirere af. Skåret helt ind til benet er det vigtigste at beskytte Dragør mod vandet, og det næstvigtigste er, at det er fuldt foreneligt med det kulturhistoriske miljø,« siger han.