Målfest mod PI Fodbold

K
Af Karen Dich
| | 0 min læsetid
Målfest mod PI Fodbold
Forsvarstalentet Julius Damkær til vejrs samt Hector Uhl og Julius Krüger. Foto: Henrik Rosschou

PI Fodbold (Politiets Idrætsforening) og Dragør Bodklub spillede sidste sæson i Københavnsserien, hvor Dragør herreseniorer vandt begge opgør 2–1.

Siden er begge hold rykket ned i Serie 1, og Dragør har fortsat den positive udvikling under træner Janus Krüger og Tom Pilgaard. Det ses tydeligt, at holdet har fået mere tyngde og kan score mål. Jo, der var en svipser i sidste uge mod IF Føroyar, men den kamp blev hurtigt glemt.

DB lagde ud med et hjørnespark efter to minutter, hvor det lignede, at en PI-spiller havde arm på bolden i målfeltet, men dommeren lod spillet fortsætte. Det samme skete få minutter efter, hvor PI fik sat DB under pres.

PI fik brudt DB’s opspil efter cirka fem minutter på en kontra, hvor unge Julius Damkær fik sat sig igennem og fik stoppet sin modspiller med et puf eller en arm i siden, og PI-spilleren faldt hård i kunstgræsset. Ingen dom fra dommeren, så var stilen lagt.

Artiklen fortsætter efter billedet.

PI kom foran efter cirka syv minutter scoret på et straffespark begået af Julius Krüger. Mads Glæsner var ude ved bolden i sin højreside, men fik ikke fat.

1–0 til PI Fodbold. Der gik et sus igennem DB-bænken, skulle det nu være sådan en kamp?

Nej, for kun fem minutter efter udlignede Kasper Walker til 1–1. DB’s »mister Assist« Mads Lund fik via Julius Damkær spillet Walker i position til scoring. Walker tog et par finurlige træk og sparkede på mål, hvor PI’s målmand ikke kunne parere bolden, som strøg i mål.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Tre målscorere Med bolden Tobias Damkær Forrest Leonardo Han Bagerst Kasper Walker.JPG
Tre af kampens målscorere: Tobias Damkær forrest, Leonardo Han i midten og Kasper Walker bagerst. Foto: Henrik Rosschou

Kun fire minutter efter bragte Leonardo Han DB foran 2–1. Oplægget kom fra Mads Lund.

Inden målet blev Lund nedlagt med et spark på knæet, uden at dommeren greb ind. I det efterfølgende spil angreb PI mod DB’s mål, men Julius Krüger fik spillet den lange bold tilbage til Glæsner og blev med et hårdt skub i ryggen nedlagt uden dommerens indgreb.

DB kom foran 2–1 efter cirka 15 minutter. Hector Uhl fik brudt PI’s spil på midten og spillede til Julius Krüger. Krüger spillede til Julius Damkær, som fandt Mads Lund i venstre side. Lund spillede ind i PI’s målfelt, hvor Leonardo Han på en elegant måde fik drejet bolden i mål helt uden chance for målmanden. Godt kommet igen af DB på otte minutter, selvom spillet ikke var helt efter Krüger/Pilgaards filosofi.

DB havde flere muligheder i første halvleg, blandt andet havde Tobias Hjorth et par chancer, og Kasper Walker fik også en mulighed få minutter før pausen og var tæt på at komme til skade med et dyk ind i stolpen. Begge overlevede.

PI Fodbold fik et gult kort efter 34 minutter på et frispark på Tobias Damkær. Med en mand i overtal fik DB lidt mere spil, men kunne ikke omsætte chancerne.

I første halvlegs overtid fik Kasper Walker en stor målchance, men blev dømt offside. Walker afsluttede alligevel og fik efterfølgende et gult kort for »farligt spil« mod målmanden.

DB måtte starte anden halvleg med ti mand, hvilket fik PI til at sætte et hårdt pres på DB’s forsvar.

PI sværmede omkring DB’s målfelt, men fik ikke sat gang i de store målchancer. Til gengæld fik Mads Lund selv skabt en mulighed efter 49 minutter. Lund spurtede op langs linjen i venstre side, slog ind målfeltet og afsluttede i sidenettet.

Kort efter fik Tobias Hjorth endnu en afslutning, men det var ikke Hjorths dag for afgørende afslutninger. Men han er en vigtig spiller på holdet, og målene skal nok komme.

Efter cirka 56 minutter skiftede DB Oliver Joost ind, ud gik Leonardo Han. Ikke et dårligt bytte: Joost kom på måltavlen tre gange i de cirka 34 minutter, han var på banen.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Kasper Walker to måls skytte.JPG
Kasper Walker scorede to mål i kampen mod PI. Foto: Henrik Rosschou

Efter 65 minutter kom der gang i målscoringerne. Kasper Walker fik pillet bolden fra PI’s forsvar ved et energisk pres og fik spillet Oliver Joost helt fri til scoring, 3–1.

Kort efter blev PI reduceret til ti mand efter et gult/rødt kort.

DB kom foran 4–1 på et mål sat op af Tobias Oppermann, som fandt Victor Dyhl i højre side. Dyhl fik lagt bolden fladt ind på midten foran PI’s mål. Her var Walker helt fri og sparkede resolut bolden i mål uden chance for målmand eller forsvar. Genialt sat op af Opper og Dyhl.

Efter 71 minutter kom Mathias Lindhart og Pelle Søgaard på banen, ud gik Tobias Damkær og Hector Uhl. Uhl leverede igen et sandt raseri i nærkampene og var konstant en uro over for PI-spillerne.

Oliver Joost, superreserven, ændrede stillingen til 5–1 efter 73 minutter. Efter et mislykket PI-indkast, som Glæsner tog sig af, blev bolden spillet frem til Victor Dyhl. Dyhl spillede langt frem til Walker, som hurtigt leverede bolden ind foran PI’s mål. Her fik en PI-forsvarer sparket bolden op på overliggeren, hvorefter returen dumpede ned foran Joost, som prikkede bolden i mål.

DB scorede til 6–1 efter 75 minutter. Igen var målscoren Oliver Joost.

Oppermann og Krüger spillede hinanden fri, og til sidst slog Krüger en lang aflevering frem til Mads Lund i venstre side. Lund leverede et højt indlæg ind foran mål, hvor PI’s målmand i den grad fumlede med bolden, og Joost greb chancen og sparkede bolden i mål.

Hector Uhl header.JPG
Hector Uhl header. Foto: Henrik Rosschou

DB scorede det syvende og sidste mål efter 81 minutter på en scoring af »Tub« Damkær. Igen en assist af Mads Lund.

Det, der startede som en nervøs og lidt for spændende kamp, blev til en målfest og tre point. Nu med en målscore på 30–12 efter otte kampe.

Efter kampen udtalte træner Janus Krüger, at kampen startede hektisk og rodet.

»PI’s spillere formåede at stresse og provokere os i en grad, som kun Østerbro kan matche. Det bevirkede, at vi ikke rigtig kom i kontrol i første halvleg,« lød skudmålet fra træneren.

Efter pausen var Dragørs herreseniorer i højere grad det hold, som træneren drømmer om:

»Efter at vi bliver fuldtallige og får rystet modstandere og dommer næsten ud af hovedet, starter vi med det, vi kendetegnes for, nemlig aggressiv og inspirerende angrebsfodbold, hvor vi spiller direkte og hurtigt, når bolden erobres.«

Næste kamp er på hjemmebane mod Bispebjerg Bk lørdag den 11. oktober klokken 12.00. Vel mødt.

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER