»Man skal ikke være bange for at tage de tykke bøger ned fra hylderne«

Bibliotekar Malene Bisgaard byder ind med sine tre anbefalinger til sommerens læsning.

T
Af Tim Panduro
| | 5 min læsetid
»Man skal ikke være bange for at tage de tykke bøger ned fra hylderne«
Malene Bisgaard glæder sig til en kommende fantasyudgivelse. Foto: Tim Panduro

»For nyligt kom en dame ind og spurgte om en bog, der ikke var for tung, fordi hun skulle på ferie. Jeg tænkte, at hun mente let litteratur, men hun mente det meget bogstaveligt. Bogen måtte ikke veje for meget i tasken.«

Sådan fortæller Malene Bisgaard, der primært er voksenbibliotekar på Dragør Bibliotek.

Hun har både valgt tynde og tykke bøger til sine tre boganbefalinger til sommerlæsningen – også selv om nogle læsere måske lader sig skræmme lidt af de tykkeste bøger.

»Men dem skal man ikke være bange for, for de kan være letlæste. Man skal heller ikke lade sig snyde af, at tynde bøger kan have meget på hjerte,« siger hun.

»Vi har haft meget faglig snak om 14-dages lån. Vi hører fra nogle lånere, at de ikke kan læse en tyk bog på 14 dage, men vi er blevet enige om, at vi ikke skal bestemme, om folk kan nå at læse dem. Det må være op til lånerne selv.«

Og nu til bøgerne. Vi begynder i den tynde ende – sidetalsmæssigt – med debutanten Sally Hildens Offernat.

»Det er en lille intens fortælling om Gry, som netop er dumpet ud af gymnasiet og skal tilbringe sommeren i et faldefærdigt hus på Falster sammen med sin kæreste. Huset tilhører kærestens moster, som betaler de unge mennesker for at sætte det i stand, så det kan blive solgt. Men der er knas i kærligheden, og så begynder naturen at trænge sig mere og mere ind på dem,« resumerer hun og udpeger målgruppen som voksne og unge, som godt kan lide nyere dansk skønlitteratur og måske med et snert at noget mystik, fortæller hun og trækker reference til forfatteren Charlotte Weitze.

Dystopi

Næste bog er en nyklassiker, der danner grundlaget for tv-serien Handmaids Tale.

Margaret Atwoods Tjenerindens fortællinger handler om en dystopisk nær fremtid, hvor religiøse, konservative kræfter har taget magten i USA og skabt et samfund, hvor fødedygtige kvinder holdes som avls-fanger i rige familier.

»Hvis man har set tv-serien, så kan det stadig sagtens varmt anbefales at læse bogen. Det er to ret forskellige fortællermæssige greb til den samme historie, og på nogle måder var bogen næsten mere skræmmende på grund af den nøgterne og beskrivende stemning, den var skrevet i, med en langt mere passiv hovedperson – hvorimod hovedpersonen i tv-serien gør stærkere oprør,« fortæller Malene Bisgaard, der tilføjer, at bogen henvender sig til voksne, som kan lide romaner, der forholder sig til samfundet og ikke skræmmes af en dystopi.

Nyklassikerens opfølger

Den sidste bog lægger sig op ad en anden nyklassiker. Philip Pullman følger nemlig op på hovedpersonen Lyra Sølvtunge fra hans serie Det gyldne kompas.

»Bogen udkommer først sidst på sommeren, men jeg glæder mig så meget til at læse den, at jeg måtte have den med på min liste. Og hvis man ikke har læst Philip Pullmans andre bøger, kan man jo med fordel bruge ventetiden på det,« fortæller hun.

Det gyldne Kompas – som man altså kan bruge sommeren på at læse – følger Lyra, der er 11 år gammel. Hun bor i Oxford i England i en parallelverden til vores. I hendes verden eksisterer alle menneskers sjæl som en selvstændig entitet, der bliver legemliggjort i dyreform, som man kan tale og interagere med. Lyra og hendes daemon Pantaleimon kastes ud i en masse vilde hændelser, som også undervejs bringer dem til vores verden.

Den egentlige boganbefaling, Rosenfeltet, er tredje bind i en opfølgende trilogi, der består af en prequel til Det gyldne kompas og af en bog om den 20-årige Lyra. Nu kommer den sidste bog i serien så. Selv om Pullmans bøger ofte klassificeres som børne- og ungdomsbøger, mener Malene Bisgaard, at de kan læses af alle aldersgrupper.

»De har så meget dybde og så fine filosofiske spørgsmål til livet og verden, tro, religion, sjælen og synd, at jeg mener, alle voksne også bør læse dem,« fortæller hun og slutter:

»Børn kan drages af den smukke, magiske fantasyfortælling, unge kan spejle sig i hovedpersonernes følelser og dilemmaer, og voksne kan reflektere over alle de eksistentielle spørgsmål, der stilles.«

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER