Da Ane Kolster, der er børne- og ungebibliotekar på Dragør Bibliotek, sidste år præsenterede sine tre foretrukne sommerbøger, fyldte dystopierne meget. Og hvis man skal leve i en dyster verden, skal man kunne nogle gode bandeord.
Derfor ligger hendes første valg til årets udvalg af sommerbøger i meget god tråd med sidste års overvejelser. Hergés og Kristian Bang Foss' Kaptajn Haddocks ordbog dykker ned i Tin-Tin-kaptajnens svulmende ordforråd.
»Skældsordene er gode, hvis man er lidt træt indvendigt. Blikansjos, for eksempel, eller kors i kompashuset, der jo er et godt udtryk i en by som Dragør. Det er en ordbog over alle de fantastiske og glemte ord i det danske sprog, som er kommet frem igen gennem Kaptajn Haddocks ordforråd. Hvem elsker ikke ord som nidding, det er et smukt, smukt ord,« siger hun og anbefaler bogen til folk, der gerne vil gøre op med deres eget brug af engelsk i sproget og lære nogle »skønne, skønne ord«, som hun formulerer det.
»Det er fantastisk. Man kan vælge et ord om dagen og se, om man kan få det brugt,« fortsætter hun.
Ordene ville nok være til nytte for hovedpersonerne i Felicia Jiminez grafiske roman Tiger Piger. Her er vi nemlig tilbage i dystopierne.
»I bogens samfund er kvinder, der er født i Tigerens år, udpeget til ikke at overleve. Der er en frygt for at blive gravid i bestemte år, og mange af børnene bortskaffes. En gruppe kvinder, født i tigerens år har en hemmelig koloni, der tager sig af de nyfødte piger, som er udstødt af samfundet. Det er en historie om tro og håb og om bevidstheden om uretfærdighed. Den er superflot illustreret, og bagerst ligger der en novelle,« fortæller Ane Kolster.
Socialrealisme fra Helsingør
Nøjsomheden af Stine Askov tager udgangspunkt i vores egen verden.
»Det er en rå bog med kærlighed smukt flettet ind i socialrealisme fra et boligkompleks i Helsingør,« siger Ane Kolster, der fremhæver, at bogen også er sjov.
»Hovedpersonen Mona har en smuk, finurlig krøllet hjerne med begejstring for litterær berigelse. Hun arbejder i en boghandel, hvor hun laver små anmeldelser af bøgerne på postit-noter, så man kan få en personlig vurdering af bogen og ikke bare bagsideteksten. Samtidig er hendes tante ved at gå bort. Hele følelsen af magtesløshed og sorg kombineret med glæden ved minder og gode oplevelser er puttet ned en rigtig smuk gryde, der gør, at man både bliver glad og trist,« beskriver Ane Kolster.
Grafiske romaner
En af Ane Kolsters udvalgte bøger er en grafisk roman – altså en billedfortælling i romanform. Hvis det får nogle til at rynke på næsen og mumle om, at det ikke er rigtig litteratur, er Ane Kolster klar til at gå til glødende forsvar.
»Det er en litterær genre, som kræver meget af læseren, fordi man både skal læse teksten og tolke illustrationen ind i fortællingen. Baggrunden kan ofte referere til overordnede temaer, så det kræver, at man forstår, hvordan en grafisk roman skal læses,« siger hun.
Selv om der er færre ord end i en traditionel roman, kan man altså godt blive litterært udfordret. Desuden er et indtag af mange ord ikke nødvendigt – for alle ord tæller.
»Det er underordnet, om de kommer fra et Anders And-blad eller fra sanglyrik. Der er ikke noget, der er rigtigt og forkert. Det er op til en selv at vurdere, hvad der er bedst for læselysten. Ingen skal tvinges igennem en bog. Man skal vælge noget, der giver en følelse af et flow i stedet for at stirre på den samme Søren Kierkegaard-side i en time og lede efter et punktum,« siger hun og beskriver en stærk side ved de grafiske romaner:
»Det visuelle sætter stemningen for handlingen, så der ikke er behov for en sides beskrivelse af et mørkt rum med edderkopper. Du kan med det samme se, om du er på et skib eller i et hus. Der fjerner en masse fyldtekst. Jeg er personligt meget glad for Ringenes Herre, men når man når til siderne, hvor Tolkien beskriver flora og fauna, ville jeg meget hellere have haft et billede end syv siders tekst.«