Medaljer til unge fægtere

T
Af Thomas Mose
| | 0 min læsetid
Medaljer til unge fægtere
Medlemmer af Aramis viser, hvordan det skal gøres. Arkivfoto.

Den 21. marts deltog Anna Redden, Emma Borregaard, Leah Shapiro, Nova Dannersø og Runa Borchardt i danmarksmesterskaberne i kårde for U/13-damer. Stævnet blev afholdt i Birkerød Sportshal, hvor de unge fægtere dystede om medaljerne både individuelt og på hold.

Aramis er en fægteklub med base i Dragør, og klubbens fægtere markerede sig tydeligt ved mesterskabet. Individuelt var der flere stærke præstationer fra Dragør-pigerne. Anna Redden sikrede sig en bronzemedalje efter en tæt semifinale mod klubkammeraten Runa Borchardt. Kampen endte 14–15 og var jævnbyrdig fra start til slut.

Også i holdkonkurrencen blev det til medaljer. Finalen stod mellem et rent Aramis-hold og et sammensat hold med fægtere fra Vejle Fægteklub og Aramis. Resultatet blev guld til Aramis-holdet, mens sølvmedaljerne gik til det sammensatte hold med deltagelse af Nova Dannersø fra Dragør samt to fægtere fra Vejle.

Træning

Til daglig træner pigerne i Hollænderhallen, hvor de mødes to gange om ugen. Her træner de sammen med klubbens drenge, som ikke deltog ved dette års danmarksmesterskab.

Senere på året er der også flere aktiviteter i vente. Dansk Fægteforbund afholder sommerlejr i uge 31 i Kalundborg. Her er Fægteklubben Aramis’ træner Johannes Olsen lejrleder, og han står for at tage imod fægtere fra både danske klubber samt klubber fra flere europæiske lande.

Til oktober bliver Dragør også centrum for fægtning, når Aramis er vært for 5. afdeling af Condis-cup. Stævnet afvikles i Hollænderhallen, hvor børn og unge fægter om formiddagen, mens de voksne går på pisten om eftermiddagen. 

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER