»Måske mindre Guardiola og lidt mere Klopp?« spørger Dragør Nyt Dragør Boldklubs (DB) to cheftrænere i et lidt kækt forsøg på at opsummere den forvandling, som de til Dragør Nyt netop har gjort rede for. En forvandling, der er fremtvunget af den nuværende ugunstige situation efter sidste års flotte oprykning til københavnsserien.
Godt nok opererer Kim Damkær og Janus Krüger-Larsen med egne ord ikke med andet end plan A. Men i så fald er den erstattet af plan A 2.0. Det vender vi tilbage til.
Dragør Nyt bad holdets to cheftrænere kigge tilbage på efteråret og frem mod foråret. Hvad har været skidt? Hvad har været kanel? Er der særlige udfordringer, når man har københavnsseriens yngste og mindst erfarne trup? Skal spillestilen lægges om? Gælder mottoet »vi skal opnå noget og ikke undgå noget« stadig? Og hvordan holder man unge spillere motiverede, når modgangen er større end forventet? Det er tid til både at gøre status og kigge frem mod forårssæsonen og nye målsætninger.
Mange mål i begge ender
Det er banalt, men lad os lige slå det fast. I fodbold skal man andet og mere end at placere bolden i de andres netmasker. Man skal samtidig gerne forhindre de andre i at bryde igennem. Og det fokus skal holdes skarpt i kampens samtlige minutter – også når det ligner, at det kører som smurt, og disciplinen dermed risikerer at gå fløjten, fordi modet bliver erstattet af dumdristighed, eller når de svindende kræfter i de døende minutter dræner koncentrationsevnen.
I den forgangne efterårssæson har Dragørs fremmeste herrehold lykkes meget godt med det første – altså at lave mål. Til gengæld har holdet haft ganske svært ved at forhindre konkurrenterne i at afslutte med succes. Det har givet nogle ærgerlige nederlag i kampe, hvor spillet ellers langt hen ad vejen gav løfter om point.
Et hurtigt blik på tabellen udpensler udfordringen. Holdet har spillet halvdelen af sæsonen, altså 13 ud af den samlede sæsons 26 kampe, og har vundet to kampe og spillet en enkelt uafgjort, mens hele ti kampe er endt med nederlag. Der er derfor syv point på kontoen, hvilket kun rækker til en sidsteplads med fire point op til nedrykningsstregen.
Ikke overraskende er målscoren negativ, men faktisk har holdet haft fin succes med at lave mål, nemlig hele 23 af slagsen, hvilket er fire flere end nummer fem i tabellen. Dog er bolden endt 37 gange i eget mål. Måldifferencen er skidt, og det samme er antallet af point.
Efterårets spillestil
Kim Damkær, der udgør den ene halvdel af DBs cheftrænerduo, beskriver den hidtidige spillestil:
»I efteråret havde vi en possession based spillestil, hvor vi spillede med korte afleveringer og prøvede at spille igennem kæderne og komme godt over kanterne, hvor vi har rigtig meget fart, og så få bolden lagt ind i boksen og derefter få sat afslutning på. Vi har forsøgt at spille rigtig meget langs jorden. Det har været det primære fokus. Der har for eksempel været forbud mod at skyde den ud på målspark. Planen var at holde bolden i egne rækker,« siger han.
Og i mange kampe har DB da også meget langt hen ad vejen holdt sig til planen. Men modstanden var hårdere end forventet, og måske har den kendsgerning, at holdet er meget ungt og dermed uerfarent, kostet mange point. Kim Damkær lægger kortene på bordet.
Overraskende højt niveau
»I begyndelsen blev vi overrasket over niveauet i københavnsserien. Det var højere end forventet. Vi mødte nogle hold, som bare smadrede bolden ind. Det er virkelig kvalitetsspillere, der spiller i københavnsserien. Det må vi sige. Der render rigtig mange tidligere divisionsspillere rundt med et tårnhøjt topniveau. Hvis du ikke kender din besøgelsestid og samtidig ikke formår at forsvare på allerhøjeste niveau, så taber du kampene. Vi fik nogle lærestreger.«
Det skete for eksempel i kampene mod FB hjemme (1–4) og Fremad Valby ude (6–2), hvor Dragør-drengene fik stryg. Men også nederlag i kampe, hvor DB var foran og alligevel endte med at tabe, ser trænerne som tegn på, at holdet mangler den koldblodighed, som kun erfaring og rutine kan give.
I efterårets sidste kamp ude mod B1960 førte DB med to mål mod nul i pausen, men alligevel viste måltavlen 3–2 til modstanderne, da sidste fløjt lød. B1960 lavede tre kasser inden for et kvarter i anden halvleg.
»Det var fuldstændig forfærdeligt. Efter kampen stod vi og snakkede med deres træner, der mente, at de skulle have være bagud 4–0 i pausen. Der ser man den skrøbelighed, der er ved at have unge spillere med. Det er en gave, fordi de rykker så hurtigt, udvikler sig hurtigt. Men indimellem føles det også som en forbandelse, fordi spillerne nogle gange slår for meget op i banen,« siger Kim Damkær.
I truppen er der lige omkring 26 spillere. Den præcise nuværende gennemsnitsalder kan trænerne ikke i hovedet, men de kan fortælle, at i nogle kampe er der i truppen op til ti spillere, som alle er under 20 år.
»Det er helt uhørt på det niveau,« siger Kim Damkær.
Klopp skal erstatte Guardiola
Vi skal nok vende tilbage til det der med, at det også er en gave at træne de unge mænd. Men først skal vi kigge frem mod forårssæson, der på lørdag den 29. marts begynder med en hjemmekamp mod PI Fodbold, der er en del af Politiets Idrætsforening.
Opgøret er et ægte bundopgør og derfor en vigtig kamp, da PI Fodbold ligger lige over nedrykningsstregen.
Der skal ske noget. Ikke fordi Dragør Nyt mistænker cheftrænerne for at være på vanviddets rand, men lad os alligevel citere videnskabsmanden Albert Einstein: »Definitionen på sindssyge: at gøre det samme igen og igen og forvente et andet resultat.«
Janus Krüger-Larsen, den anden halvdel af cheftrænerduoen, fortæller, at de omlægger spillestilen fra det ovenfor omtalte possession based til en mere direkte stil:
»Ændringerne er vel i bund og grund, at vi nu skal spille en lille smule mere direkte og primitivt, kan man sige. Det kan kun blive mere spændende for dem, der følger os og ser drengene spille, fordi det bliver lidt mere rock’n’roll. Vi skal spille direkte, hver gang vi får mulighed for det.«
»Altså mindre Pep Guardiola og noget mere Jürgen Klopp?« forsøger Dragør Nyts udsendte forsigtigt med reference til to af verdens mest hædrede foboldtrænere – bare lige for at placere Dragørs bedste herrehold og dets trænere på en hylde, hvor de selvfølgelig hører til.
»Ja, det tænker jeg lidt,« svarer Kim Damkær med et stort smil.
Kort fortalt kan man sige, at Guardiolas spillestil indbefatter meget boldbesiddelse, fleksible formationer, masser af bevægelse uden bold og mange afleveringer langs jorden.
Klopps spillestil har fokus på genpres, direkte angreb og høj intensitet. Genpresset sættes ind højt oppe på banen, når modstanderne mister bolden. Angrebene skal komme hurtigt og direkte, og spillet er præget af høj intensitet, da bolden ikke kører helt så meget fra side til side. Det sidste kan måske være lettere for unge spillere at forstå og implementere, da det ikke kræver den samme komplekse boldbesiddelse og positionering. Vi får se i løbet af foråret.
Janus Krüger-Larsen tilføjer:
»Vi bliver ikke spillet ud af banen, men vi giver nogle dumme mål væk, og det er afgørende. Det skal vi forsøge at få løst meget hurtigt, hvis vi skal opnå ambitionen om at overleve i københavnsserien. Vi skal eliminere nogle af de der personlige fejl, der er afgørende på det her niveau.«
Lokale drenge fra enden af vejen
Selvom trænerne ganske givet har revet sig i håret, når de har set pointene fordampe som følge af personlige fejl, når koncentrationen og kræfterne svinder ind i løbet af anden halvleg, så gentager de igen og igen, hvor privilegerede de ser sig selv, fordi de får lov at træne de unge mænd.
»Det er jo vores drenge. Jeg startede med det her hold, da de var fire til fem år gamle. Nu er de blevet mænd. Det er fantastisk at få lov til at arbejde med dem. Det er de dejligste drenge. De er de bedste gutter. Og så er det jo så skønt med unge mennesker. De udvikler sig lynhurtigt,« siger Kim Damkær og fortsætter:
»Vi har nogle spillere, hvor vi tidligere tænkte, at de overhovedet ikke havde niveauet til københavsserien. Og her et halvt år efter sidder vi og snakker om, at det er nogle af de spillere, der er blevet bærende.«
Kim Damkær gør også en selvstændig pointe ud af, at spillerne på holdet alle kommer fra Dragør. Så vidt han lige husker, er der kun en enkelt spiller, som kommer udefra, ellers er alle på holdet lokale:
»Byen ligger jo for enden af en vej. På den anden side er der bare vand. Det gør, at der ikke kommer spillere andre steder fra. Spillerne er her, fordi de godt kan lide klubben.«
Janus Krüger-Larsen bryder ind:
»Selv efter et hårdt halvt år kommer de med oprejste pander hver eneste gang. De er motiverede for at kæmpe for trøjen, holdet og kammeraterne.«
Han lægger også vægt på værdien og betydningen af de nære relationer:
»Vi er næsten deres reservefædre. Så vi kan meget hurtigt fornemme, hvis der er noget, der ikke spiller, eller om vi skal gribe tingene an på en anden måde. Om der er noget, vi skal spørge ind til eller lade være med at spørge ind til. Vi har et sindssygt godt kendskab til de her unge mennesker.«
Vi skal ikke undgå noget
Trænernes ambition før første kamp i københavnsserien var at ende i top-seks. Den ambition er nu indlysende nok ikke realistisk. Derfor er succeskriteriet ganske enkelt at blive i serien.
Vi mindede Kim Damkær om, at han udtalte sig til Dragør Nyt i anledning af, at han og Janus Krüger-Larsen begyndte deres trænergerning på førsteholdet: »Vi skal ikke undgå noget. Vi skal opnå noget.« Vi spurgte, om mottoet stadig gælder.
Dertil kom svaret prompte:
»Ja, er det korte svar. Vi tror faktisk ikke på, at vi kan blive i københavnsserien ved at spille for at undgå nederlag. Vi tror på, at vi skal ud og angribe rækken og sikre, at vores styrker kommer til udtryk. Og det gør vi kun ved at spille fremad, og det er ved at prøve at gå ud og få kampen over på vores præmisser. Så selvom det ser hårdt ud, holder vi stadig fast i vores motto.«
Kim Damkær tror ikke på, at det ville give resultater at parkere bussen, som man siger – altså at pakke sig sammen og alene med en stærk defensiv forhindre nederlag. Han tror ikke på, at det ville kunne motivere spillerne:
»Vi tror ikke på, at vi kan få unge mennesker til at stå kompakt i kæderne og bare lukke af for de andre, fordi så mister de sgu lysten til at spille fodbold. Alle os, der har spillet fodbold, ved godt, at det er altid sjovest, når man har kuglen.«
Et opråb om hjælp og opbakning
Meget er godt, og holdet er motiveret til at gøre det godt. Men motivation kommer ikke kun indefra. Trænerne ønsker sig derfor, at endnu flere kommer og ser kampene.
»Det opråb vil jeg gerne komme med. Kom ned og se de unge drenge give dem en skalle. Det ville være fedt. Vi er jo 1.100 medlemmer i klubben, så duk op! Det vil jo give dem det sidste løft. Det kan give holdet to, tre, fire procent ekstra. Det kan være dét, der gør, at de lige tager det ekstra løb eller lige nøjagtig når bolden foran de andre. Det kan være forskellen på, om man vinder, eller om man taber,« lyder den klare opfordring fra Janus Krüger-Larsen.
Fra samme kant lyder der et stort ønske om flere hjælpende hænder. Det kunne for eksempel være en mere fast holdleder, der kan stå for meget af det praktiske, og det kunne være en mere fast tilknyttet fysioterapeut.
Kim Damkær stemmer i og siger, at holdet lige nu er i det der sweet spot – mellem det rigtig seriøse og der, hvor det hele måske bare er for sjov.
»Og så er det jo tid til at vælge, hvilken vej man ønsker at gå,« tilføjer han.
Kim Damkær afslutter med at dele roser ud:
»Og så skal vi jo ikke glemme, at vi har et fantastisk team rundt om den her fodboldklub, som sørger for, at vi har rækkens bedste baner. Der kommer ikke nogen ud til os, som ikke er fuldstændig blown away over det, vi kan fremvise nede på grønsværen. Det er dejligt. Det er fantastisk. Det er jo bare et godt sted at være.«