Når nyuddannede, dygtige lærere kigger sig omkring for at finde et job, har det i mange år været populært at vende blikket mod Dragør. Også selvom de har skullet cykle igennem to kommuner – København og Tårnby – hvor de ville kunne få en højere løn.
På Nordstrandskolen oplever skolebestyrelsesformand Thomas Holte dog, at udviklingen er vendt. Det gode lærerliv, der tidligere har været guleroden for både lokale og ikke-lokale lærere, er i fare, fordi skolerne nu skal spare 3,4 millioner kroner på årets budget. Det budget, man ellers havde planlagt hele året efter på både Store Magleby Skole, Nordstrandkolen og Dragør Skole.
Fordi der har været uforudsete udgifter på specialområdet, er skolerne blevet pålagt at finde pengene – for det er sådan, den såkaldte Dragør-model fungerer. Altså den økonomiske styringsmodel, hvor økonomien på de tre folkeskoler og specialområdet hænger sammen. Når der bliver brugt flere penge end beregnet på gyngerne, skal pengene findes på karrusellerne.
»Hvor vi før har været et populært sted at søge hen, fordi rammer, materialer og undervisningsparate elever har været i orden, og fordi vi har mange ressourcestærke forældre, får vi nu kun tre ansøgninger til en stilling, vi før fik 15 til. Og kvaliteten af ansøgninger er ikke altid god nok, og så må vi genopslå. Et stykke hen ad vejen kan vi overleve, fordi vi har mange dygtige lærere, der bor lokalt. Men vi er afhængige af arbejdskraft udefra, og jo mere, man kører med grønthøsteren, jo dårligere kvalitet og forhold kan vi tilbyde. Og så kommer de unge altså ikke – eller også stopper de hurtigt,« lyder det fra Thomas Holte.
Han ser samtidig flere og flere ældre lærere – dem, han kalder for kulturbærere og faglige fyrtårne – som overvejer deres fremtid, selv om de måske godt kunne have flere år i sig endnu.
Flere er bekymrede
Det er cirka 700.000 kroner, der skal spares på Nordstrandskolen – derudover skal Dragør Skole og Store Magleby Skole også holde for.
Skolebestyrelsen på Store Magleby Skole har ifølge formand Erwin Lansing »på nuværende tidspunkt ingen behov for at kommunikere via (sociale) medier.«
Men på Dragør Skole arbejder skolebestyrelsen netop nu på et fælles bekymringsskriv om besparelserne, som Dragør Nyt følger op på i næste uge.
Vi har jo pengene
Thomas Holte er udmærket klar over, at hvis skolerne ikke skal spare, så skal man finde 3,4 millioner kroner et andet sted. Og han mener, man er der nu, hvor man er nødt til at tage pengene fra opsparingen – altså kommunekassen.
»Jeg ved godt, borgmesteren gerne vil spare op til diger og mange andre ting. Men lige nu sparer vi mere op end det, man har som målsætning. Så når der er udgifter på specialområdet, man ikke kunne have forudset, mener jeg, man skal tage dem fra bankbogen,« siger Thomas Holte.
Han peger på, at der p.t. ligger omkring 200 millioner kroner i kommunekassen. Derudover viser månedsopfølgningen på kommunens økonomi fra april, at kommunen forventer at bruge 8,5 millioner kroner mindre end servicerammen på i alt 850 millioner kroner, som Kommunernes Landsforening har tildelt Dragør. Servicerammen må blandt andet bruges på skoleområdet – og alene her lyder prognosen foreløbigt på et mindreforbrug på godt to millioner kroner.
Han mener således, at pengene er til rådighed, og at kommunens robuste opsparing gør det unødvendigt at diskutere, om pengene skal hentes fra ældreområdet eller vejene. Og han henviser til, at det jo også er det, man er nødt til at gøre som privatperson. Man har en opsparing for at kunne klare sig, når der kommer uforudsete udgifter.
»Og så ved jeg godt, politikerne siger, at vi er nødt til at spare endnu mere op, fordi vi ser ind i en befolkningsnedgang. Men det har jeg løsningen på: Investeringer i skolerne. For hvis du har gode skoler, er det evident, at flere flytter til, og så får vi den befolkningstilvækst, vi har brug for,« siger skolebestyrelsesformanden.
På lang sigt: Brug for mere dialog
Thomas Holte så i øvrigt gerne, at man på lang sigt laver hele Dragør-modellen om, så specialområdet får deres egen pengepulje, som de havde før. For han mener, det er en ond cirkel. Når flere visiteres til specialundervisning, påvirker det folkeskolernes økonomi negativt og går ud over undervisningen. Hvis færre bliver visiteret til specialundervisning, går det også ud over undervisningen.
»Det duer jo heller ikke, for så sidder der en række elever, der ikke får de tilbud, de har brug for, og det forstyrrer også undervisningen for de andre,« siger Thomas Holte.
Han håber, mange flere forældre vil blande sig i debatten lige nu. For han mener, det er afgørende at få råbt politikerne op.
»Der er alt for lidt dialog omkring det her. Skolerne bliver simpelthen kørt med for hård hånd oppefra. Vi er nødt til at finde bedre og langvarige løsninger på skolernes økonomi. For nu er det fjerde gang inden for to år, vi har skullet spare. Sjovt nok er det sværere at råbe politikerne op tre et halvt år før et valg, end det er tre en halv måned før. Men vi er nødt til at prøve,« slutter Thomas Holte.
Dragørmodellen – ansvarlig eller uansvarlig?
Politikerne fra Dragørs kommunalbestyrelse har delt sig i to lejre, hvad angår de 3,4 millioner kroner, som kommunens tre folkeskoler netop er sat til at finde.
Her har vi listet kommunalbestyrelsens to fronters argumenter for og imod Dragør-modellen op over for hinanden.
Liste T's argumenter for, at Dragør-modellen er uansvarlig
1. Dragørmodellen betyder, at det almene skoleområde alene skal holde for, når specialområdet overskrider budgettet.
2. Denne økonomiske styringsmodel betyder, at man skal klare merforbrug internt, og der er dermed ingen offentlig debat og ingen reel politisk prioritering. Dermed er Dragør-modellen også et demokratisk problem.
3. Hver gang, der spares, sparer man først på oplevelser, fællesskab, trivsel og nærvær – de ting, der gør en afgørende forskel i børnenes hverdag. Ikke mindst for elever, der har det svært.
4. En uforudsigelig økonomi (som skyldes, at skolerne skal punge ud, hver gang der kommer uforudsete udgifter på specialområdet) betyder, at Dragørs skoler ikke længere er attraktive steder for lærere og pædagoger at arbejde. For så skal de hele tiden løbe stærkere for at kunne levere den samme kvalitet.
5. Dragørmodellen bør sættes ud af kraft i den aktuelle situation, følges op af en reel politisk debat om besparelsernes størrelse og konsekvens, så kommunalbestyrelsen har mulighed for at finde besparelserne på andre områder end skolerne.
Kilde: Læserbreve i Dragør Nyt fra Peter Læssøe, Annette Nyvang og Sanne Rossen (T)
De Konservative, Venstre og Socialdemokratiets argumenter for, at Dragør-modellen er ansvarlig
1. Fra 2023 til 2026 er der tilført 16 millioner kroner i ekstra bevillinger til skoleområdet. Dragør-modellen kan dermed ikke siges at udsulte skoleområdet.
2. Dragør-modellen skaber ikke merudgiften. Men den er et økonomisk redskab til at håndtere en merudgift, der er opstået, fordi der er visiteret flere børn til specialundervisning, end man havde budgetteret med. Pengene forsvinder således ikke fra børnene, men de kanaliseres derhen, hvor børnenes behov aktuelt er størst.
3. Merforbruget på specialundervisningen, som nu skal findes i de almene folkeskoler, svarer til 1,8 procent af det samlede budget på 189 millioner kroner. Det er dermed et mindre beløb i den store sammenhæng, men pengene skal findes, og skolelederne har vurderet, at situationen kan håndteres inden for skoleområdets samlede økonomiske ramme.
4. Formålet med Dragør-modellen er at skabe fælles ansvar og give skolelederne et bedre grundlag for at finde den rigtige løsning for det enkelte barn. Kan vi hjælpe barnet bedre i folkeskolen? Er der brug for et lokalt specialundervisningstilbud? Eller er der behov for et skoletilbud uden for kommunen?
5. Det er ikke ansvarligt at pege på kassen eller kommunens samlede regnskabsresultat, hver gang der opstår merudgifter. Dragør Kommune budgetterer det, den må bruge i forhold til servicerammen – i 2025 5,8 millioner kroner over servicerammen.
Kilde: Læserbrev i Dragør Nyt skrevet af Kenneth Gøtterup (C), Henrik Kjærsvold-Niclasen (V) og Nicolaj Bertel Riber (A)
