Skal vi have flere turister til Dragør?

K
Af Kirsten Marie Juel Mouritsen
| | 0 min læsetid
Skal vi have flere turister til Dragør?

Skal vi have flere turister i Dragør? Det blev det sidste spørgsmål, som blev diskuteret i anden runde af den første valgdebat, som Dragør Nyt stod for tirsdag den 16. september.

Morten Dreyer, Dansk Folkeparti: »Vi skal have de turister, som har lyst til og behov for at besøge Dragør. Det store problem er de store busture. De bliver vist rundt og får måske en kop kaffe på Strandhotellet. Det er ikke det store, vi får ud af det. Vi har brug for de mennesker, der bliver inviteret herud af en kollega eller ven, går rundt i byen og ender foran ejendomsmægleren og bestemmer sig for at købe et hus, fordi de gerne vil bo her.«

Anne Grønlund, Anne Grønlund-listen: »Ja tak til flere turister. Især hvis det kan give bedre kollektiv transport.«

Kenneth Gøtterup, Det Konservative Folkeparti: »Vi skal have de rigtige turister, som lægger penge i byen, i vores butikker og på vores restauranter. Som vil se den gamle by, men også Store Magleby, opleve strandengene og Søvangs-bakkerne. Det har vi lagt en strategi for sammen med Wonderful Copenhagen, og det ser ud til at fungere ret godt. Derfor har vi også afsat penge til at fortsætte indsatsen.«

Leif Nielsen, SF: »Vi skal prioritere kvalitet frem for kvantitet. Vi skal tilbyde oplevelser hele året, ikke kun om sommeren. En idé kunne være, at vi fik vores egne guider. Vi skal være tydelige om, at vi skal udvikle turismen på egne præmisser.«

Lisbeth Dam Larsen, Moderaterne: »Her er dejligt, og vi vil gerne vise frem. Men vi vil ikke have busturister løbende rundt i vores haver i den gamle by. Lad dem betale for at komme herud i bus, og giv dem samtidig adgang til vores museer eller andre tilbud. Vi har alle muligheder for at lave gode, attraktive turisttiltag. Det behøver ikke kun være om sommeren.«

Flemming Blønd, Sydamagerlisten: »Vi skal ikke have flere turister, men bedre. Folk fra Amarminoen, sejlerne, cyklisterne.«

Relaterede artikler

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER