Stor opbakning, da cykelrytterne fra Race 500 kom i mål på havnen

F
Af Freja Bundvad
| | 3 min læsetid
Stor opbakning, da cykelrytterne fra Race 500 kom i mål på havnen
Foto: TorbenStender.

Der var fyldt godt op på havnepladsen lørdag den 23. august, da Kræftens Bekæmpelse Dragør inviterede til velkomst af cykelholdet Race 500 Against Cancer. Ifølge bestyrelsesmedlem Britt Mariegaard fra Kræftens Bekæmpelse Dragør deltog omkring 500–600 mennesker i løbet af dagen.

»Det var en kæmpe succes. Der var masser af mennesker og masser af indsamlede midler. Og så var der bare en rigtig god stemning med mange gode historier,« fortæller Britt Mariegaard.

Baren måtte åbne en time tidligere end planlagt – klokken 14 i stedet for klokken 15 – fordi der allerede var mange feststemte mennesker på havnen.

Musik og overraskelse til rytterne

Dagen bød på optrædener fra det unge, lokale band Note, der fik mulighed for at spille på en større scene, samt festbandet Fars Kazoo.

Cykelrytterne blev hyldet, da de kom i mål sidst på eftermiddagen efter at have cyklet 500 kilometer på tre dage i den gode sags tjeneste.

Senere blev cykelrytterne mødt med en særlig overraskelse, da freestylerapperen Fresco gav en improviseret optræden med udgangspunkt i cykelløbet.

Stort beløb til kræftsagen

Det samlede indsamlingsresultat for Race 500 Against Cancer ligger ifølge arrangørerne på over 900.000 kroner, men det endelige tal er endnu ikke opgjort. Hele beløbet går til Kræftens Bekæmpelse.

 

 

Flere nyheder

FØLG OS PÅ SOCIALE MEDIER