Valgbolsjerne faldt i god jord hos en gruppe af glade børn fra Dragør Menighedsbørnehave.
De prøvede at være stille uden for stemmeboksen på Dragør Skole, mens børnehaveleder Kirsten Nielsen var inde for at stemme.
»Jeg tager altid en gruppe af de ældste børn med ned for at stemme, når der valg. For vi vil gerne lære dem om demokratiet og synes, det er vigtigt,« forklarede Kirsten Nielsen.
Og børnene syntes helt tydeligt, det var en sjov og spændende udflugt at være på.
»Hvem er det så, I skal bede om at gå ned og stemme, når I kommer hjem,« spurgte Kirsten Nielsen børnene, mens de sammenlignede bolsjer.
»Mor. Og far,« lød det artigt i kor fra børnene.
