Skipper Walløe må have bandet over sin timing, da han den 31. marts 1857 meldte sig på Øresunds Toldbod i Helsingør. Var han kommet frem blot et døgn senere, havde han kunnet beholde toldskillingerne i lommen – for den 31. marts var den allersidste dag med Øresundstold, der igennem 360 år havde skæppet godt til statskassen.
Walløe måtte betale told af blandt andet 1.365 kister appelsiner og 800 pund citroner, som han havde med fra Sicilien. Undervejs på sin videre sejlads mod sit endemål nær Tallinn i Estland har han passeret Dragør, hvor hans liv udfoldede sig, når han ikke sled verdenshavene tynde.
Knud Hansen Walløes historiske betaling dukkede op i historikeren Erik Gøbels forskning i Øresundstolden. Nu kan den læses som en af artiklerne i bogen Amager – bønder, søfolk, egnsdragt, der udkommer i næste uge på Nord Academic, som er en del af Gads Forlag.
Bogen består af en stribe længere indlæg, der er samlet og redigeret under redaktion af lederen af Museum Amager, Søren Mentz. Og netop historien om skipperen er et godt eksempel på bogens formål: at udfolde den lokale historie i et større perspektiv.
»Den lokale historie kan være udgangspunkt for de større fortællinger,« siger han.
»Når lokale personer og begivenheder kan sættes ind i de nationale og internationale fortællinger, kan lokalhistorie være en katalysator for at forstå en historisk periode eller udvikling.«
Han fremhæver blandt andet Camilla Cziffery Nielsens artikel om amagerdragten, hvor hun fortæller, hvordan den ellers meget lokalfæstede dragt er inspireret af internationale modestrømninger og monteret med udenlandske silkebånd, og Christian Aagaards artikel om sikringsstillingerne på Amager under Første Verdenskrig. Her bliver den store krigs danske perspektiver udrullet takket være en gammel inskription, som en udstationeret soldat kradsede ned på en loftsbjælke på en gård i Store Magleby. Selvom Danmark formåede at holde sig ude af krigen, er det en mulighed for at fortælle om den verdensforandrende og blodige begivenhed fra et helt lokalt udgangspunkt i en gård på Hovedgaden.
Modstandskamp og badeby
Både Camilla Cziffery Nielsen og Christian Aagaard er inspektører på Museum Amager, der som statsanerkendt museum har en forpligtelse til både at forske og formidle forskning. Med de to artikler – og Søren Mentz’ eget bidrag om en badeanstalt, der gennem et årti skulle trække badegæster fra hovedstaden til Dragør – har museet levet op til dele af den forpligtelse.
Resten af materialet er hentet udefra, blandt andet ved hjælp af Søren Mentz’ eget faglige netværk, og det dækker bredt – både tidsmæssigt, hvor perioden fra middelalderen og op til i dag bliver dækket, og emnemæssigt, hvor krig, kultur og sundhedshistorie blot er nogle af de berørte temaer.
Bogen opfylder således både et rent formelt formål og et mere lystbetonet, fortæller Søren Mentz.
»Den helt kyniske baggrund for udgivelsen er, at vi skal forske. Men samtidig kan jeg slet ikke lade være med at forske. Museet skal formidle, og al formidling begynder med forskning,« siger han og nævner Erik Gøbels artikel som et eksempel.
Den har inspireret til at lave et skoleforløb på lokalarkivet, hvor eleverne kan følge en skipper gennem arkivalierne og på den måde få et indblik i, hvordan livet formede sig i Dragørs tid som en af rigets vigtigste havnebyer.
»Der ser vi også en fordel i, at museet driver lokalarkivet i Dragør, så vi har fået historikernes indblik i materialerne,« siger han.
Sydamager fylder
Andre emner, der behandles i bogen, er modstandskvinden Ellen Nielsen fra Dragør, malerne Julius Exner og Elisabeth Jerichau Baumann, der med udgangspunkt i deres motiver fra særligt Store Magleby bruges til at fortælle historien om dengang, hvor folkelivet blev populært i kunsten og kommunesammenlægningen mellem Dragør og Store Magleby.
For selvom Amager er udgangspunkt for bogen, er det især Sydamager, der bliver italesat i de fagfællebedømte artikler i bogen. Det er synligt allerede fra forsiden, som prydes af et Julius Exner-maleri af en pige fra Store Magleby.
Den vægtning – eller svaghed, om man vil – er Søren Mentz meget bevidst om.
»Vi burde være nået ud på hele Amager, men vi mangler nok kendskabet og folkene, der kan skrive om det. Vi har et ønske om at samarbejde tættere med blandt andet lokalarkivet i Tårnby og Kastrupgård, men lige nu ligger det meste af vores viden her i Store Magleby og Dragør,« siger han.
Bogen bliver præsenteret tirsdag den 25. marts klokken 15–16 i Havnepakhuset i Dragør med et lille arrangement med forfriskninger og oplæg.
Museum Amager præsenterer bogen tirsdag den 25. marts klokken 15–16 i Havnepakhuset, Gammel Havn 14 i Dragør.
Museet byder på en forfriskning, og et par bidragsydere vil fortælle om deres vinkel på Amagers spændende lokalhistorie. Bogen kan købes på dagen til tilbudspris.
Alle er velkomne.