Nogle valgtilforordnede folder sedler ud, og andre tjekker, hvor krydset står og lægger stemmesedlen i den rette bunke. Der er selvfølgelig en bunke til hvert parti.
Der er dog også en del, der har stemt blankt, kan man høre.
»Der er mange blanke sedler. Hvad er idéen med at stå i kø for at stemme, hvis man afleverer en blank seddel? Ja, man føler vel, man bidrager til demokratiet alligevel,« er der en af de valgtilforordnede, der netop har bemærket.
Der er som regel omkring 1 procent, der vælger at stemme blankt ved et valg. Det vil sige, at de ikke har sat kryds ved et parti eller en kandidat, men har foldet valgsedlen sammen og puttet den i stemmekassen.
En blank stemme er stadig at tage del i demokratiet, fordi den tæller med i den samlede stemmeprocent. I praksis tæller den dog som en ugyldig stemme, fordi man ikke kan henføre den til et parti eller en kandidat. Alligevel optælles for sig, så man ved, hvor mange, der ikke har følt, de kunne tage stilling til at sætte et kryds, men alligevel ville deltage i valget.
