Det kan være nødvendigt at give køb på både naturfredninger, fortidsmindefredninger og andre lovbestemte forhold, hvis Dragørs kystlinje skal sikres tilstrækkeligt – og hurtigt nok – mod større oversvømmelser.
Det mener et flertal af de politiske partier, der har svaret på en rundspørge fra Dragør Nyt om kystsikringsprojektet.
Et af spørgsmålene lyder: »Natur- og kulturbeskyttelse samt herlighedsværdier i form af kystudsigt kan stå i vejen for nogle løsninger. Hvor meget er du parat til at give køb på for eksempel natur- og kulturfredninger og udsigt langs kystbeskyttelseslinjen, hvis lovændringer giver mulighed for det?«
Forældet lovgivning
Kenneth Gøtterup, der er spidskandidat for Det Konservative Folkeparti, skriver, at der skal bygges diger i Natura 2000-område – særligt værdifulde naturområder, EU har udpeget, og som i Dragør omfatter dele af Øresund og kystlinjen – almindeligt fredningsområde, fredede fortidsminder og fredet statsskov.
»Så vi har ikke anden end lovgivningsmæssige barrierer. Disse skal Folketinget rydde af vejen, og hovedfokus skal være sikring af borgerne. Det kan for eksempel ske ved anlægslov,« skriver han, og Socialdemokratiets spidskandidat Nicolaj Bertel Riber nævner de samme beskyttede områder.
»Men hvad er det hele værd, hvis vi ikke beskytter os selv mod vandet. Så Socialdemokratiet er klar til at give køb på det, der skal til, for at sikre vores by og kommune. Men vi vil også gerne finde en løsning, der giver noget tilbage til Dragør. Nye rekreative områder, forstrande og mere natur og miljø med tilgængelige stisystemer,« hedder det i hans svar.
Samme takter bliver slået an af Venstres spidskandidat Henrik Kjærsvold-Niclasen, der blandt andet skriver:
»I dag prioriterer vi ålegræs og fortidsminder højere end borgernes boliger. Det giver ingen mening. Jeg ønsker en balanceret løsning, hvor kystbeskyttelse og natur kan gå hånd i hånd, men hvor liv, værdier og tryghed kommer først.«
Sydamagerlistens spidskandidat mener, at dele af lovgivningen på området er forældet.
»Natura 2000 er fra en tid, hvor ingen tænkte på stigninger af vandspejlet,« skriver Flemming Blønd.
»Må ikke blive en spændetrøje«
Dansk Folkepartis kandidat Jørgen Honore mener, at »sikkerheden for mennesker og boliger må veje tungest«, og »fredninger må ikke blive en spændetrøje, der forhindrer reelt kystsikringsarbejder,« mens Moderaternes spidskandidat Lisbeth Dam Larsen skriver:
»Jeg giver gerne køb på udsigt og til dels på naturværdier, hvoraf nogle alligevel ellers vil forsvinde på grund af havvandsstigninger. Men når vi udfører vores kystsikring med flade bølgebrydende forlande, får vi til gengæld nye rekreative naturområder, som delvist kan rode bod på tabet af andre naturværdier.«
Michael Thurau fra Liberal Alliance fremhæver, at »sikkerheden går først – hvis vi mister byen til havet, mister vi alt,« og han giver derefter udtryk for et ønske om at holde forandringerne så små som mulige.
»Jeg er parat til moderate ændringer, men aldrig til at opgive Dragørs historiske identitet.«
»Efter gældende regler«
Liste T’s spidskandidat Peter Læssøe mener, at der skal findes løsninger inden for de nuværende loves rammer.
»Jeg mener ikke, at fredninger er realistiske at give køb på; det skal behandles efter gældende regler. Udsigten til havet er et væsentlig aktiv for mange mennesker i Dragør, og derfor skal den kommende løsning respektere og balancere den løsning, som udpeges som den bedste, når dialogen med borgere og virksomheder er tilendebragt,« skriver han blandt andet, og SF’s spidskandidat mener, at man skal lade sig inspirere af nabokommunernes tilgang.
»Vi skal ikke give køb på vores nuværende natur- og kystbeskyttelse. Amager Strandpark og Køge Bugt er fine eksempler på, at der kan laves gode, nye diger, der falder helt naturligt ind i eksisterende natur. Det vil ikke blive dårligere, der vil bare komme mere af den gode natur og aktiviteter for alle,« skriver spidskandidat Leif Nielsen.